Kontakt egen læge

Her vil lægen spørge ind til, hvornår du sidst havde menstruation og lave en gynækologisk undersøgelse for at fastsætte, hvor langt du er i graviditeten. Lægen vil også spørge ind til dit generelle helbred og eventuelle sygdomme i din familie for at vide, om der er noget, man skal være opmærksom på.

Fødested

Ved det første besøg hos lægen skal du også vælge, hvor fødslen skal foregå. Du kan frit vælge mellem de forskellige fødesteder på landets hospitaler, men der kan være nogle steder, hvor der ikke er plads. Du har også mulighed for at føde hjemme, men skal stadigvæk tilknyttes et fødested. Lægen vil give fødestedet besked, og du vil senere blive kontaktet for at aftale en tid til den første konsultation.

Vandrejournal

Ved det første lægebesøg får du desuden en vandrejournal, som skal følge dig gennem hele graviditeten til diverse besøg hos egen læge, jordemoder og på hospitalet.

Terminsdato

Til den første scanning får du bekræftet, om der er liv, og om du har ét eller flere fostre i maven. Derudover får du fastsat en dato for forventet fødsel, også kaldet terminsdatoen.

Din partner eller en anden voksen er velkommen til scanningen, der foregår på dit valgte fødested.

Nakkefoldsscanning

Hvis du ønsker det, kan du også få udregnet risikoen for Downs syndrom hos barnet. I den forbindelse måler man tykkelsen af fosterets nakkefold. Derfor omtales denne scanning også ofte som nakkefoldsscanningen.

Inden undersøgelsen skal du have taget en blodprøves hos egen læge. Det kan for eksempel gøres i forbindelse med den første graviditetsundersøgelse.  

Hvis der ved scanningen er særlig mistanke om Downs syndrom, kan en moderkageprøve eller fostervandsprøve vise, om fosteret har Downs syndrom.

Bestil tid til vaccination hos egen læge

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod influenza. Det skyldes, at du har større risiko for at blive alvorlig syg af influenza, når du er gravid. 

Gratis for alle gravide i vintersæsonen

Vaccinationen er gratis i vinterperioden (1. oktober til 28. februar) for dig, der er mere end 12 uger henne i din graviditet – det vil sige i 2. og 3. trimester. Det er vigtigt at blive vaccineret, 2-3 ugen inden influenzasæsonen starter, så du opnår den bedst effekt af vaccinen. 

Du kan mod betaling også blive vaccineret mod influenza resten af året.

Særligt hvis du har en kronisk sygdom  

Har du en kronisk sygdom, kan du også blive vaccineret gratis til og med 12. uge – det vil sig i 1. trimester. Kronisk sygdom kan være nedsat lungefunktion, astma, hjerte-kar-sygdom, diabetes, nedsat immunforsvar eller svær overvægt. Spørg din læge til råds.

Bestil tid til influenzavaccination hos din praktiserende læge.  

Tidspunkt for første besøg hos jordemoder varierer

Gennem graviditeten har du som gravid ret til en række konsultationer hos en jordemoder. Det er organiseret på forskellig vis på de forskellige hospitaler, og tilbuddene kan også afhænge af, om du er gravid for første gang eller har prøvet det før.

Tidspunktet for den første konsultation kan derfor også variere.  

Samtale om dine forventninger og bekymringer

Til den første jordemoderkonsultation følger din jordemoder op på lægens noter i vandrejournalen. Derudover vil jordemoder tale med dig og din eventuelle partner om jeres forventninger til graviditeten, fødslen og den første tid efter, samt gøre dig opmærksom på diverse anbefalinger til gravide.

Du har desuden mulighed for at få svar på spørgsmål og bekymringer, så samtalen med jordemoder bliver i høj grad også styret af dine behov. 

Til samtalen vil jordemoder også fortælle dig om andre tilbud, som for eksempel fødsels- og forældreforberedelse.  

Fødselsplan

Du kan også begynde at udarbejde en fødselsplan, hvis det er noget, du ønsker.

En fødselsplan indeholder dine ønsker for fødslen, som sundhedspersonalet kan orientere sig i under fødslen.

Her kan du for eksempel skrive, hvilken smertelindring, du ønsker.   

Fosteret

Til den anden ultralydsscanning undersøger man, om der er tegn på misdannelser eller kromosomafvigelser hos fostret, og om det vokser, som det skal.  

Moderkagen

Derudover undersøger man, hvor moderkagen ligger i livmoderen. 

Hvis din moderkage ligger tæt ved livmodermunden – der senere bliver til fødselskanalen – får du tilbudt en ekstra scanning senere i graviditeten. 

Det kaldes forliggende moderkage og kan give nogle udfordringer i graviditeten. Desuden kan det betyde, at fødslen skal foregå ved kejsersnit, hvis åbningen i livmodermunden er helt dækket til.  

Til jordemoderkonsultationerne gennem graviditeten vil jordemoderen undersøge dit og barnets helbred. Du kan også vende eventuelle bekymringer og spørgsmål med jordemoderen. 

Som gravid får du målt dit blodtryk og tjekket din urin. Det gør jordemoderen blandt andet for at kunne opdage en evt. svangerskabsforgiftning, så det hurtigt kan behandles. 

Fra 20. uge kan jordemoderen begynde at vurdere barnets størrelse. Det gøres ved, at hun mærker på barnet og måle livmoderens højde med et målebånd uden på maven.  

Jordemoderen lytter også til barnets hjertelyd og spørger ind til barnets bevægelser i maven. Det siger nemlig noget om, hvordan barnet har det.

Hvis du oplever store ændringer i, hvordan barnet bevæger sig i maven, skal du altid sige det til jordemoderen eller kontakte din læge.  

Undersøg mulighederne i din kommune

Du vil typisk blive sat i kontakt med sundhedsplejersken gennem din egen læge eller jordemoder.

Du og din eventuelle partner kan møde jeres sundhedsplejerske og få indledende information om for eksempel tilknytning og barnets sanser og motorik, som er vigtigt i den første tid.  

I kan også tale med sundhedsplejersken om omstillingen fra parforhold til familieliv og fødselsreaktioner.  

Hvordan går graviditeten?

Undersøgelsen hos din egen læge er en opfølgning på, hvordan det går i graviditeten. Det kan minde meget om jordmoderbesøgene, men lægen vil måske have mere fokus på dit helbred og tegn på sygdomme som for eksempel svangerskabsforgiftning. Undersøgelsens forløb afhænger dog i høj grad af dine behov.  

Husk at booke tid hos lægen i god tid. 

Til jordemoderkonsultationerne gennem graviditeten vil jordemoderen undersøge dit og dit barns helbred.

Du kan også vende eventuelle bekymringer og spørgsmål med jordemoderen.  

Husk at booke en aftale hos lægen i god tid 

Dette er den sidste undersøgelse hos egen læge, og derfor vil det være naturligt, at I snakker om dine forventninger til fødslen og den første tid efter.  

Det kan efterhånden også være hårdt at være gravid. Måske har du det fint. Men det kan også være, at du har smerter, væskeophobning eller er meget træt? 

Lægen vil tale med dig om dine eventuelle udfordringer. Nogle gravide har behov for at blive sygemeldt helt eller delvist, inden barselsorloven begynder. Snak med lægen om din behov og muligheder.  

Hvis du er flergangsfødende, er det ikke sikkert, at du bliver tilbudt denne jordemoderkonsultation  

Til jordemoderkonsultationerne vil jordemoderen undersøge dit og og dit barns helbred. Du kan også vende eventuelle bekymringer og spørgsmål med jordemoderen.  

Til denne konsultation kan det også være, at jordemoder vil tale med dig om de forskellige muligheder for smertelindring under fødslen og mulige indgreb.   

Hvis du er flergangsfødende, er det ikke sikkert, at du bliver tilbudt denne jordemoderkonsultation  

Hvis du er flergangsfødende, er det ikke sikkert, at du bliver tilbudt denne jordemoderkonsultation.  

Til jordemoderkonsultationerne gennem graviditeten vil jordemoderen undersøge dit og dit barns helbred. Du kan også vende eventuelle bekymringer og spørgsmål med jordemoderen.  

Til denne konsultation vil jordemoder måske også snakke med dig om, hvad der skal ske efter fødslen. Herunder barsel samt undersøgelser af barnet i den første tid.  

Hvad kommer til at ske, hvis du går over tid?

Til jordemoderkonsultationerne gennem graviditeten vil jordemoderen undersøge dit og dit barns helbred. Du kan også vende eventuelle bekymringer og spørgsmål med jordemoderen.  

Til denne konsultation vil jordemoderen også fortælle, hvad der skal ske, hvis du ikke føder til terminsdatoen.

Har du ikke født endnu?

Hvis du endnu ikke har født, når terminsdatoen er overskredet, tilbydes du en ekstra konsultation hos enten fødestedet eller jordemoderen.

Her vil du blive undersøgt, og der bliver lagt en plan for en eventuel igangsættelse af fødslen.  

I dag er det din terminsdato

Har du født, så log ind på din profil og notér dit barns fødselsdato under dine brugeroplysninger for at få mest muligt ud af engodstart.dk.

Efter fødslen

Har du født ambulant på sygehuset og taget hjem samme dag, vil jordemoderen ofte ringe til dig den efterfølgende dag for at høre, hvordan det går med jer.  

Er du på fødestedet i en eller flere dage efter fødslen, vil en jordemoder tale med jer her.   

Undersøgelse af barnet

Denne konsultation kan foregå enten på fødestedet, i jordemoderkonsultationen eller hjemme hos jer afhængig af praksissen i den region, du bor i.  

Jordemoder fortager en høreundersøgelse og tager en blodprøve fra barnets hæl (PKU-test). Blodprøven undersøges for 18 alvorlige, men sjældne medfødte sygdomme.  

Aftal evt. en tid til efterfødselssamtale

Har du og din partner behov for en uddybende efterfødselssamtale, kan I aftale en dato for en sådan samtale. 

I en efterfødselssamtale kan du snakke fødselsforløbet igennem med en jordemoder og få svar på eventuelle spørgsmål om fødslens forløb.

Opstår behovet først senere hen, er der stadig mulighed for en sådan samtale. Kontakt i så fald fødestedet eller find flere informationer på deres hjemmeside.  

Ved det første besøg efter fødslen vil sundhedsplejersken kigge på dit barns fysiske tilstand – blandt andet, hvor meget barnet har taget på i vægt, og om der er tegn på gulsot.  

Sundhedsplejersken vil også være opmærksom på tilknytningen mellem barn og forælder, og hvordan din mentale tilstand er efter fødslen.  Er der ældre søskende i familien, vil sundhedsplejersken måske også snakke med dig om, hvordan storebror/storesøster tackler familieforøgelsen.

Brug sundhedsplejersken som støtte og sparringspartner

Sundhedsplejersken besøger spæd- og småbørnsfamilier for at sikre barnets trivsel og udvikling og for at støtte dig og din partner i at være forældre. 

Sundhedsplejersken kommer altså ikke for at tjekke, om du gør det ordentligt, men skal ses som en sparringspartner, der kan give dig svar på de spørgsmål og bekymringer, som helt sikkert vil opstå undervejs.  

Kontakt til sundhedsplejen

Egen læge, jordemoder eller hospitalet sætter dig i kontakt med sundhedsplejersken. Er det ikke sket, kan du få kontakt til sundhedsplejersken via den kommune, du bor i. Se kontaktoplysningerne på kommunens hjemmeside.

En god afslutning på fødselsforløbet

En fødsel kan være hektisk og overvældende, så det kan være svært at huske, hvordan det hele forløb, når man sidder med barnet i armene bagefter. Det kan også være, at der skete noget til fødslen, som du ikke var forberedte på. Derfor kan det være rart at tale fødslen igennem med en fagperson. 

Det kan man i en såkaldt efterfødselssamtale, hvor jordemoder eller fødselslæge gennemgår fødselsforløbet med dig. Her kan du også få svar på eventuelle spørgsmål og samtalen kan være med til at skabe en god afslutning på hele forløbet – både for dig og din eventuelle partner.

Det er især vigtigt at få talt fødslen igennem, hvis man er ked af det, når man ser tilbage på den. Det kan føre til stor bekymring i en ny graviditet eller udvikle sig til en fødselsdepression, hvis ikke man får talt om oplevelserne. 

Alle kan bede om en efterfødselssamtale

Du har ret til at få en efterfødselssamtale, og du behøver ikke at have haft en kompliceret fødsel for at få det. 

Hvis du ikke allerede har aftalt en tid til en efterfødselssamtale, så henvend dig til fødestedet og bed om en tid. Hvis du har en partner, kan I få en fælles efterfødselssamtale. 

Faderskabet kan registreres på forskellige måder

Faderskabet er vigtigt fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Er I enige om faderskabet og ønsker fælles forældremyndighed?

Når jeres barn er født, kan I udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk. Så er det slået fast, hvem der er far, og I får fælles forældremyndighed.

Hvis I gerne vil have faderskabet og fælles forældremyndighed registreret, inden barnet bliver født, kan I udfylde og indsende omsorgs- og ansvarserklæringen digitalt til Familieretshuset.

I kan udfylde erklæringen både før og efter fødslen, men det skal ske, inden 4 uger efter barnets fødsel.

Find omsorgs- og ansvarserklæring på Borger.dk 

Er I enige om faderskabet og ønsker ikke fælles forældremyndighed?

Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed skal faderskabet registreres på en anden måde.

Det gøres ved at moren udfylder blanketten ”morens oplysninger til sagen” og faren udfylder blanketten ”anerkendelse af faderskab”.

Derefter sender I blanketterne digitalt til Familieretshuset samtidig.

Se blanketten “Morens oplysninger til faderskabssagen”
Se blanketten “Anerkendelse af faderskabet”

Uenighed om faderskab

Hvis faderskabet ikke er fastlagt og registreret, når barnet er fire uger, startes en sag i Familieretshuset.

Familieretshuset: Faderskab

Morens pligt til at oplyse faderskab

Hvis faderskabet ikke bliver registreret eller anerkendt over for Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel, har man som mor pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Oplyser man  ikke det, bliver man kaldt til møde i Familieretshuset, senest fire måneder efter fødslen.

Holdepunkt.dk: Faderskab når I ikke er gift eller bor sammen
Skal I være forældre uden at bo sammen?

Medmoderskab

På samme måde som med faderskabet, skal et medmoderskab også registreres. Medmoderskabet gør, at barnet får rettigheder i forhold til sin anden forælder (medmor). Der gælder særlige regler for registrering af medmoderskab og tidsfrister i den forbindelse.

Holdepunkt.dk: Hvordan opnås medmoderskab?

Mor med anonym sæddonor

Hvis du skal være enlig mor til et donorbarn, med anonym sæddonor skal faderskabet i nogle situationer registreres. Læs mere om de gældende regler på Familieretshusets hjemmeside.

Familieretshuset: Hvis du er enlig mor til et donorbarn

Fokus på udvikling og trivsel

Ved dette besøg vil sundhedsplejerskerne være opmærksom på barnets udvikling og trivsel. Herunder barnets søvn og spisevaner. Sundhedsplejersken vil også kigge på barnets kraniefacon og se, om der er tegn på gulsot. 

Derudover vil sundhedsplejersken også fokusere på tilknytningen mellem forælder og barn, og jeres psykiske trivsel.  

Husk, at sundhedsplejersken kommer for at støtte dig. Har du udfordringer, bekymringer eller spørgsmål, kan du altid tale med sundhedsplejersken om det. 

Forskellige typer forsikringer

Ingen forældre ønsker, at deres børn kommer ud for en skade eller ulykke, men det kan ske. Derfor er det vigtigt at overveje, om dit barn skal have nogle forsikringer.

Ved alle forsikringer kan man selv vælge, hvor meget forsikringen skal dække. Dækningen har en betydning for, hvor meget en forsikring koster, og hvor mange penge man kan få i erstatning, hvis det ulykkelige skulle ske, at dit barn kommer ud for en ulykke.

Disse tre forskellige typer forsikringer kan være gode at have:

Familieforsikring/indboforsikring

Denne forsikring dækker husstandens ejendele. Hvis I har indbrud, brand eller lignende giver den mulighed for at få erstatning for de ting, I mister, eller som går i stykker.

Der ofte også en ansvarsforsikring inkluderet i indboforsikringen. Forsikringen kan dække jer, hvis barnet kommer til at ødelægge eller gøre skade på andres ting.

Hvis du allerede har en indboforsikring, er barnet også automatisk dækket.

Børneulykkesforsikring

Dit barn er ikke dækket af din eller din partners ulykkesforsikring. Så ønsker du, at dit barn skal være dækket af en ulykkesforsikring, skal dit barn have sin egen ulykkesforsikring.

En ulykkesforsikring dækker blandt andet, hvis der opstår en ulykke, ved alvorlig sygdom og ved tandskader. Med forsikringen får man mulighed for at få tilskud til behandlinger og erstatning, hvis dit barn skulle opleve varige mén.

Sygeforsikring

Sygeforsikringen ’danmark’ kan blandt andet give tilskud til nogle former for medicin, briller og fysioterapi.

Er du selv medlem, er der mulighed for, at dit barn kan dækkes gratis, indtil det fylder 16 år. Hvis barnet tilmeldes fra spæd, skal det ikke opfylde nogle helbredskrav. Det skal det, hvis barnet tilmeldes senere hen.

På Forsikringsguiden.dk kan du sammenligne forskellige forsikringer, se priser og hvordan du er dækket, hvis du eller dit barn skulle komme ud for en ulykke.

Udvikling og trivsel

Dit barn tilbydes også at blive en del af børnevaccinationsprogrammet, som består af en række vacciner, der beskytter mod forskellige sygdomme.  

Til børneundersøgelserne bliver barnet målt og vejet. Der er desuden opstillet nogle milepæle, som lægen bruger som pejlemærker for, om barnet trives og udvikler sig.

Pejlemærker ved 5-ugers undersøgelsen: 

• Barnet kan løfte hovedet opad, når det ligger på maven. 
• Barnets gråd er forskellig, afhængig af om det er sultent, har en våd ble eller har ondt. 
• Barnet kan kortvarigt fokusere på ting i bevægelse. 
• Barnet smiler til mor eller far. 

Fortæl lægen, hvordan du/I har det som forældre

Som en del af børneundersøgelsen vil lægen også gerne høre, hvordan du og din eventuelle partner har det. Til den første undersøgelse kan denne samtale blandt andet handle om fødslen, barnets søvn og hvordan det går med amningen.  

Valg af læge til barnet

Barnet får automatisk samme læge som forældrene. Har I som forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver jeres læge/klinik, kan I selv beslutte, hvilken af disse læger/klinikker jeres barn skal være tilmeldt.

Bor I ikke sammen vil barnet få samme læge, som den forælder, hvor barnet har bopæl.

Når barnet er navngivet, modtager det sit eget sygesikringskort.

Bestil tid hos lægen

Du skal selv bestille tid hos din læge. Du får en påmindelses-mail i din e-boks, når det er ved at være tid.

Tal med andre i samme situation

Sundhedsplejersken vil spørge dig, om du har lyst til at være en del af en mødregruppe. Har du det, sætter hun dig i kontakt med andre mødre, der også lige har født. Ofte skal I derefter selv stå for at mødes.  

Det kan være rart at mødes med andre mødre, som er samme sted i forældreskabet som dig selv. I kan med fordel hjælpe hinanden og udveksle erfaringer, og du vil forhåbentlig føle dig mindre alene. Med tiden vil det også være sjovt for jeres børn at lege sammen.  

I nogle kommuner er der også tilbud om fædregrupper. Ellers kan man selv oprette en fædregruppe eller legestue – brug  for eksempel Far for Livet eller Facebook og se, hvad der findes af muligheder, der hvor du bor. 

Det er ikke et krav at være er en del af en mødre– eller fædregruppe, og man kan være med i det omfang, man orker.

Der er også andre muligheder for mødes med andre børn og forældre. Husk dog, at I ikke skal stresse over en masse aktiviteter i barslen. Det vigtigste er, at I lærer hinanden at kende i jeres nye familieform.  

Fysisk og psykisk trivsel

Lægen vil tale med dig om, hvordan du har det både fysisk og psykisk efter fødslen. 

Prævention

Du vil få foretaget en gynækologisk undersøgelse – og så er det en god idé at tale med lægen om prævention. Du kan nemlig godt blive gravid igen, selvom du lige har født og også selvom du ammer. Brug kondom, så længe du bløder, eller til anden prævention er taget i brug.

Du skal selv booke tid hos lægen

Husk at booke en aftale hos lægen i god tid. 

Vigtigt at reagere

Følelserne kan gå op og ned, når man er nybagt forælder, for det er både hårdt og fantastisk. Er man nedtrykt og modløs i en længere periode, kan der dog være tale om en fødselsdepression.  

Cirka 10-14 % af alle kvinder og 7-8 % af alle mænd får psykiske vanskeligheder i forbindelse med fødsel, som kræver professionel hjælp.

Det kan være svært at vide, om de følelser man oplever, kan udvikle sig til en fødselsdepression. Så selvom du tænker, at du har det okay, kan en screening stadig være en god idé.  

Spørgeskema

I mange kommuner tilbyder sundhedsplejersken en screening for fødselsdepression til nybagte forældre. Screeningen består som oftest af et spørgeskema og en efterfølgende samtale med udgangspunkt i forælderens svar. Sundhedsplejersken vil tage initiativ, hvis der er et behov.

Støttemuligheder

Er der tegn på fødselsdepression, er der forskellige støttemuligheder og tilbud, som du og din partner kan blive henvist videre til.  

Fortæl om dine tanker og følelser

Henvend dig altid til din sundhedsplejerske eller læge, hvis du er bekymret for, om du har eller er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Fokus på udvikling og trivsel

Ved dette besøg vil sundhedsplejersken have fokus på barnets udvikling og trivsel. Du vil få råd om, hvordan du kan stimulere dit barn, og hvordan det skal ligge.

Sundhedsplejersken vil også fokusere på tilknytningen mellem forældre og barn og spørge ind til, hvordan det går med amningen.  

Husk, at sundhedsplejersken kommer for at støtte dig. Har du udfordringer eller spørgsmål, kan du altid tale med sundhedsplejersken om det. 

Vacciner beskytter dit barn

Vaccinationsprogrammet hjælper til at beskytte børn mod infektionssygdomme, som kan være alvorlige for barnet. Vaccinerne gives ad flere omgange fra barnet er tre måneder til det er 12 år gammelt.

I vaccinationsprogrammet vaccineres dit barn mod:  

• Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse. 

• Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand. 

• Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn. 

• Polio, der kan medføre blivende lammelser. 

• Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse. 

• Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis. 

• Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse. 

• Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén. 

• Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader. 

• Livmoderhalskræft og analkræft (Human papillomavirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft og analkræft. 

Nogle af sygdommene er meget smitsomme, og næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste. 

3-måneders vaccinen

I første omgang vaccineres barnet mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion og pneumokoksygdom. 

Du skal selv bestille tid til vaccination hos din læge

Husk at booke tid til vaccination hos egen læge. Du får en påmindelse i din e-boks, når det er ved at være tid til vaccination og bliver mindet om vaccination, hvis vaccinationstidspunktet er overskredet.

Læs mere om børnevaccinationsprogrammet her:

Venteliste

Du kan skrive dit barn op til dagpleje eller daginstitution umiddelbart efter fødslen (når barnet har fået et CPR-nummer). Det gøres via den digitale pladsanvisning på borger.dk. 

Mange steder gælder pladsen på ventelisten dog først fra barnet er 4 måneder.  

Pladsgaranti

Der er pladsgaranti for alle børn over 26 uger og indtil skolestart.

Det betyder, at kommunen skal give et barn i denne alder en plads i et alderssvarende dagtilbud.  

Du bestemmer selv fra hvornår, dit barn skal starte i et dagtilbud. 

Besøg vuggestue og dagpleje

Kommunen vil i det omfang, det er muligt, tage hensyn til ønsker om et bestemt dagtilbud. Du kan ønske bestemte dagtilbud, når du skriver dit barn op via den digitale pladsanvisning.

I mange institutioner og i dagplejen er det muligt at komme på besøg for at se, om stedet er noget for jer. Kontakt det enkelte dagtilbud for at aftale nærmere.  

Privat pasningsordning

Hvis du ønsker, at dit barn skal gå i en privat pasningsordning, skal du henvende dig direkte til den. Det er også en mulighed at søge en dagtilbudsplads i en anden kommune. 

Mulighed for friplads

Måske kan du få økonomisk friplads-tilskud til betaling af dagtilbud. Taksterne kan ses på Borger.dk, hvor der også ansøges, når man har fået en plads. 

Det er endnu en gang blevet tid til at få besøg af sundhedsplejersken.

Ved dette besøg vil sundhedsplejersken ofte have fokus på barnets udvikling og trivsel. Herunder også barnets motoriske udvikling og sove- og spisemønstre.

I denne alder vil I måske begynde på overgangskost, og skære lidt ned på amningerne, så det kan være rart at få vejledning til den nye mad.

Husk, at sundhedsplejersken kommer for at støtte dig. Har du nogle udfordringer eller spørgsmål, kan du altid snakke med sundhedsplejersken om det.

Til børneundersøgelsen bliver barnet målt og vejet. Der er desuden opstillet nogle milepæle, som lægen bruger som pejlemærker for, om barnet trives og har en sund udvikling.

Pejlemærker ved 5-måneders undersøgelsen:

• Barnet har kontrol over hovedets stilling, når det sidder op.
• Barnet kan dreje hovedet når det hører en lyd.
• Når barnet ligger på maven, løfter det hovedet opad og støtter på underarmene.
• Barnet kan vende sig fra mave til ryg.
• Barnet griber ud efter ting og kan flytte ting fra hånd til hånd.
• Barnet pludrer med forskellige lyde.

Ofte kan 5-måneders vaccinationen kombineres med 5-måneders børneundersøgelsen.

Ved 5 måneders vaccinen får dit barn den anden ud af tre vacciner mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-infektion og pneumokoksygdom.

Du skal selv huske at bestille tid hos dit barns læge. Du vil få en påmindelsesmail i din e-boks, når det er ved at være tid.

Ofte kan vaccinationen kombineres med 5-måneders børneundersøgelsen.

Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet og hvilke sygdomme barnet vaccineres mod her:

Navngivning

Du kan navngive dit barn ved en dåb, eller du kan registrere navnet via NemID på borger.dk.

Skal barnet navngives ved dåb, skal du kontakte præsten i den kirke, hvor dåben skal finde sted.

Ved digital registrering skal du sende en ansøgning via borger.dk. Den digitale ansøgning bliver automatisk sendt til det sogn, hvor barnets mor har bopæl.

Hvis du bor i Sønderjylland, behandles ansøgningen i kommunen, hvor barnet er fødselsregistreret.

Hvem bestemmer barnets navn?

Den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, kan bestemme, hvad barnet skal hedde.

Har I fælles forældremyndighed, er det altså jer begge, der bestemmer barnets navn. Har kun den ene forældre forældremyndighed, er det denne, der bestemmer barnets navn.

Der er regler for, hvilke navne et barn kan få.

Ved dette besøg vil sundhedsplejersken have fokus på, hvordan det går med barnets udvikling og trivsel.

Under besøget vil jeres sundhedsplejerske blandt andet fokusere på barnets søvnmønstre og sprogudvikling. Det kan også være relevant at tale om barnets udvikling af tænder og overgangen fra mælk til mad.

Boelprøve

I nogle kommuner tilbydes en Boelprøve, som står for ‘Blink Orienteret Efter Lyd’.

Det er en screeningstest, som giver et indtryk af barnets hørelse samt føle- og synssans. Testen har også fokus på barnets evne til at styre kroppens bevægelser.

Husk, at jeres sundhedsplejersken kommer for at støtte dig som forælder. Du kan altid stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om eller fortælle, hvis der er noget, du synes er svært

Til børneundersøgelserne vil lægen måle og veje dit barn. Lægen vil også ofte lytte til barnets hjerte og føle det på maven. Der er desuden opstillet nogle milepæle, som lægen bruger som pejlemærker for, om barnet trives og har en sund udvikling.

Pejlemærker ved 12-måneders undersøgelsen:

• Barnet kan rejse sig, (og måske barnet er begyndt at stå og tage de første skridt (evt. med støtte).
• Når barnet lægges på maven, vil det kravle på alle fire.
• Barnet kan gribe om mindre ting med tommel- og pegefinger.
• Barnet kan drikke af kop og holde en ske selv.
• Barnet kan sige enkelte ord, klappe og vinke.
• Barnet søger tryghed hos en forælder.

Husk, at nogle børn er hurtigere til at udvikle sig motorisk end andre. Føl dig fri til at tale med lægen om dit barns motoriske udvikling.

Bestil tid hos lægen

Du skal selv bestille tid hos din læge. Du får en påmindelses-mail i din e-boks, når det er ved at være tid.

Hos tandlægen vil barnet ofte blive lagt på et puslebord, da det endnu ikke er stort nok til at sidde i tandlægestolen. Det kan også være, at tandlægen vil bede dig og at sætte dig i tandlægestolen sammen med dit barn. Imens dit barn sidder trygt hos dig, vil tandlægen undersøge dit barns tænder.

Tandlægen vil også spørge ind til, hvordan det går med tandbørstningen. Er du i tvivl om, hvordan du skal børste barnets tænder eller har udfordringer med det, så kan tandlægen guide dig.

Tandpleje er gratis for alle børn

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår barnet skal hen til tandlægen for første gang. I de fleste kommuner bliver barnet indkaldt til tandlægen, når det er tid til et tandlægetjek.

Tandlægebesøg er gratis for alle børn 0-17 år.

Ved 15 måneders vaccinen får dit barn den første ud af to vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR1).

Bestil tid til vaccination hos lægen

Du skal selv huske at bestille tid hos dit barns læge. Du vil få en påmindelsesmail i din e-boks, når det er ved at være tid.

Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet, og hvilke sygdomme barnet vaccineres mod her:

Hvis dit barn allerede er indmeldt i et dagtilbud (for eksempel vuggestue eller dagpleje), så er det automatisk på ventelisten til en børnehaveplads i kommunen.

Går dit barn i en integreret institution, vil det som udgangspunkt blive tilbudt en børnehaveplads der.

Vil du gerne have, at dit barn skal gå i en specifik børnehave, har du mulighed for at ønske en børnehave gennem den digitale pladsanvisning.

Ønsker du, at barnet skal gå i en privat børnehave, så kontakt børnehaven direkte.

Til børneundersøgelserne vil lægen måle og veje dit barn. Ved denne konsultation vil lægen måske også snakke med jer om de sygdomme, som barnet indtil videre har haft. Der er desuden opstillet nogle milepæle, som lægen bruger som pejlemærker for, om barnet trives og har en sund udvikling.

Pejlemærker ved 2-års undersøgelsen:

• Barnet går og løber på flad fod.
• Barnets motorik: barnet kan gå baglæns, samle ting op og kan sparke og kaste til en bold.
• Barnet kan spise selv.
• Barnet kan tale i sætninger med 2-3 ord.

Husk, at nogle børn er hurtigere til at udvikle sig motorisk end andre. Føl dig fri til at tale med lægen om dit barns motoriske udvikling.