Hvorfor er ammeforberedelse en god idé?

På samme måde som du forbereder dig til fødslen, kan du allerede under graviditeten gøre dig nogle tanker om den ammeopstart, der venter efter fødslen.

Det er godt givet ud, da ammeforberedelse øger dine chancer for en bedre ammeopstart, færre komplikationer og et længere ammeforløb.

Først og fremmest skal du selvfølgelig gøre op med dig selv, om du ønsker at amme.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du fuldammer dit barn det første halve år, og at du derefter supplerer anden føde med amning, indtil barnet er 12 måneder eller ældre, hvis både du og barnet trives med det. Der kan være årsager til, at du fravælger amning eller ikke kan få det til at fungere, og så kan dit barn få mad fra en flaske.

Sådan forbereder du dig på amningen

For mange er ammeopstarten hård at komme igennem. Det kræver tid og kræfter.

• Du skal lære at lægge barnet til
• Barnet skal lære at sutte korrekt
• Din krop skal have mælkeproduktionen op at køre, så den matcher barnets sult

Særligt i starten er der tale om et fuldtidsjob. Man kan føle, at man ikke laver andet end at have brysterne fremme. Den følelse af frihedstab, der kan fylde efter en fødsel, fordi man som nybagt mor ikke længere kan gøre, som man lyster, kan være ekstra udtalt i de første uger, hvor amningen fylder så meget.

Det kan derfor være en hjælp, at du indstiller dig på, at amningen kommer til at tage tid. Vend det også med din partner (eller dem, du har omkring dig). Det er vigtigt, at amningen bliver et fælles projekt, og at du får al den opbakning og opvartning, som der er behov for. I kan for eksempel tale om mængden af barselsbesøg og praktiske opgaver som måltider og indkøb.

5 ting, du allerede nu kan forberede

1. Indret en ammekrog i dit hjem

Det kan være en behagelig lænestol eller et hjørne i sofaen, hvor du kan sidde eller ligge godt med for eksempel en ammepude, sofapuder eller dyne som støtte. Fordi du kommer til at bruge mange timer på at amme i starten, så tænk på, at der gerne skal være snacks og vand inden for rækkevidde.

2. Forbered din partner eller dine nærmeste på opgaven

Din partner og dine omgivelser har en rigtig vigtig rolle i forbindelse med ammeopstarten. Det er vigtigt, at du får ro til at koncentrere dig om at give barnet mad, så praktiske opgaver som rengøring, madlavning og indkøb skal din partner eller andre gerne stå for. Det er også fint, hvis andre kan hjælpe med, at du sidder afslappet og godt, og at der er fyldt op med mad og drikke, når du har behov for det.

Læs også: Kom godt på banen som partner, når amningen skal i gang.

3. Anskaf eventuelt nogle ammeindlæg – men afvent behov for udstyr

Det er ikke nødvendigt at købe suttebrikker, brystpumpe og andet udstyr på forhånd. Det kan du altid gøre, hvis behovet viser sig. Dog kan ammeindlæg være gode at have til at suge overskydende mælk. I de kolde måneder kan uldindlæg holde brystet varmt, så du mindsker risikoen for brystbetændelse. Husk at skifte dine ammeindlæg jævnligt, da våde ammeindlæg kan være grobund for uhensigtsmæssige bakterier og betændelse.

4. Søg vejledning, hvis du er nervøs for, om du kan amme

Formen eller størrelsen på dine bryster har som udgangspunkt ikke indflydelse på, om du kan amme. Større bryster har naturligt mere plads til mælk. Derfor kan kvinder med små bryster eller silikonebryster opleve at skulle amme oftere. Men for langt de fleste er kvindekroppen så smart indrettet, at mælkemængde og barnets behov passer sammen. Stol derfor på, at du har mælk nok fra naturens side, og at amningen kommer til at fungere. Hvis du er nervøs på forhånd, kan du tale med din konsultationsjordemoder om det. De fleste kommuner tilbyder også et graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske, der kan hjælpe med at forberede dig på amningen.

5. Sæt dig ind i sutteteknik

Du kan på forhånd sætte dig ind i, hvordan man lægger barnet til brystet, og hvordan du kan holde øje med, at barnet sutter korrekt. I denne video fortæller Anna og Anne fra Jordemodertid mere om netop det.

Video: God sutteteknik

Ammeopstarten – hvad skal du forberede dig på?

Nyfødte har behov for at die ved brystet mindst otte gange i døgnet og ofte mere. Du kan sagtens opleve op mod 18 amninger i døgnet den første tid.

Man anbefaler friamning, som betyder, at det er barnets behov, der skal afgøre, hvornår du ammer, og ikke hverken tidspunkt, antal amninger i døgnet eller tidsrum mellem amningerne. Barnet skal lægges til, så ofte det søger brystet eller viser tegn på sult.

Særligt i starten er det også vigtigt, at barnet ammes ofte, da barnets sutten sender signal til din krop om, at den skal producere mælk. Jo mere barnet sutter, jo hurtigere løber mælken nemlig til.

Hvis det ikke lykkes at få barnet til at die meget de første dage, så sørg for at lade barnet lægge meget hud mod hud på dit bryst. På den måde har det adgang til brystet, og samtidig vil det også få din krop til at producere mælk.

Helt generelt er det bare med at have så meget hud mod hud-kontakt i barnet første levetid. Det styrker tilknytningen mellem jer og hjælper også barnet til at omstille sig fra livet i livmoderen til livet udenfor.

Det kræver tålmodighed at amme, og husk, at både du og baby lige skal have en chance for at lære det. Tålmodighed og god vejledning er alfa og omega. Du kan opleve, at din baby græder ved brystet. Det er okay, det er en måde at skabe nedløb på – altså at få mælken til at løbe til. Så hav tillid til, at I nok skal lære teknikken og få mælkeproduktionen op i rette gear.

4 råd til den gode ammeopstart

1. Sørg for at få ro
   Fred jer selv den første tid og sørg for at få lavet en lille barselsboble. Det er en opgave at lære at amme, og det kræver meget energi at producere mælk, så sørg for, at der er ro omkring jer. Det er okay at værne om stilhed og ro i de første uger – også selvom jeres familie og venner tripper for at komme på besøg og hilse på babyen.
2. Hvil dig, når det er muligt
   Jo mere du får slappet af – både imens du ammer og mellem amningerne – jo friskere er du til at klare eventuelle udfordringer og besværligheder undervejs. Så se om du kan sove eller i hvert fald hvile dig, mens barnet sover. Din krop trænger også til at restituere og komme sig ovenpå fødslen.
3. Mad og drikke
   Sørg for at få nok at spise og drikke. Det er benhårdt arbejde at amme, og kroppen skal bruge næring og væske for at producere mælk og holde dig frisk. Hav for eksempel altid en flaske vand og nogle snacks i nærheden, mens du ammer – også i løbet af natten.
4. Tro på, at det lykkes
   Stol på, at din baby gerne vil ammes, og at din krop kan amme og nok skal producere mælk nok til din baby. Forbered dig på, at der løbende kan komme tidspunkter, hvor det ikke er nemt. Det kan både være i starten og senere i ammeforløbet, når din mælk ændrer sig, ved appetitspring, eller hvis din baby er træt eller overstimuleret. Selvom du får oplevelsen af, at det er to skridt frem og et tilbage med din amning, så tro på, at det nok skal lykkes.

I videoen herunder får du Jordemodertids bedste råd til, hvordan du kommer tilbage på sporet, hvis amningen viser sig at køre skæv.

Video: Sådan kommer du tilbage på ammesporet, hvis det er kørt skævt