Familie- og babycafé
I Familie-Babycaféen kan du møde andre småbørnsforældre. Her kan I dele erfaringer med hinanden og hygge jer sammen med jeres børn og Mødrehjælpens frivillige. Der er mange forskellige aktiviteter i caféen, der alle har fokus på dit barns udvikling og på tilknytning mellem dig og dit barn. Det kan for eksempel være babymassage, førstehjælp, motorik, sang & musik eller forskellige oplæg fra sundhedsplejersken.
Tilmeld dig via din lokalforening.
