Golden hours – derfor er de første timer efter fødslen så vigtige

Når dit barn kommer til verden skal det meget hurtigt omstille sig til verden uden for livmoderen. Det kræver tæt kontakt, tryghed og masser af ro. Få råd til de første gyldne timer her.

De første 'gyldne timer'

Den første tid efter en fødsel er noget ganske særligt. Man taler om ’the golden hour’, men faktisk vil det være mere retvisende at tale om gyldne timer i flertal. For de råd, du skal læse herunder, rækker længere ud end blot de første 60 minutter af barnets liv.

Når barnet bliver født, er der behov for nogle helt basale ting for at skabe optimale forhold for mor og barn. Her er ro og hud mod hud-kontakt de to hovedingredienser.

Babyens ni stadier i den første gyldne time

Det er vigtigt, at dit nyfødte barn hurtigst muligt efter fødslen bliver lagt nøgent på dit eller sin anden forælders bryst. Den tætte hud mod hud-kontakt hjælper med at sætte gang i den stribe af medfødte og instinktive stadier, som babyer går igennem efter fødslen.

Alle børn går ikke automatisk igennem alle ni stadier. Men undersøgelser viser, at raske børn, der er født til tiden, kommer igennem de fleste og som oftest i samme rækkefølge som herunder:

  1.  Det første skrig: Kommer typisk lige efter, at barnet er kommet til verden, og lungerne folder sig ud.
  2. Barnet er afslappet: Kommer i kølvandet af fødselsskriget. Her vil barnet typisk blive lagt på mors bryst.
  3. Barnet vågner op: Ganske få minutter efter fødslen vil du opleve, at barnet åbner øjnene, søger kontakt og begynder at røre på sig.
  4. Barnet bliver mere aktivt: Omkring 8 minutter efter fødslen begynder barnet typisk at være mere søgende på brystet. Det laver måske suttebevægelser eller bevæger sin mund og tunge.
  5. Barnet tager et hvil: Barnet har løbende brug for hvil i den første tid efter fødslen.
  6. Barnet søger brystet: Omkring en halv time efter fødslen vil barnet mere aktivt søge mod brystet. Kan barnet ikke være hos mor, kan du som partner sagtens lade barnet sutte på dit bryst. Det vigtigste er, at barnet får stimuleret sutterefleksen.
  7. Barnet bliver fortrolig: I den syvende fase udforsker barnet dit bryst ved at røre og sutte på det. Det er med til at etablere tilknytningen mellem jer. Denne fase begynder normalt 45 minutter efter fødslen og kan vare i op til 20 minutter eller længere.
  8. Barnets sutter: Den første amning, hvor barnet sutter på brystet, finder ofte sted omkring en time efter fødslen.
  9. Barnet falder i søvn: Babyer falder normalt i søvn omkring 1½-2 timer efter fødslen.

Alle børn er forskellige, og alle disse trin og tidspunkter for barnets første adfærd kan ske i varierende tempo og rækkefølge – men de sker altså typisk inden for den første eller de første timer.

Det er derfor vigtigt, at barnet får ro til uforstyrret at komme sikkert og trygt i gang med livet uden for livmoderen.

Hud mod hud – en basal ingrediens til en god start på livet

Hud mod hud – en basal ingrediens til en god start på livet
Der er mange fordele ved, at barnet kommer direkte fra maven og op på mors (eller sin anden forælders) bryst.

Der er sundhedsmæssige fordele:

Barnet får mors bakterier på sig og ikke sygehusets eller sundhedspersonalets. Når barnet er hos moren, kan man også vente med at klippe navlestrengen, til der ikke længere pulserer blod fra moderkagen og ud gennem navlestrengen, eller måske helt indtil, at alt blodet fra moderkagen er modtaget af barnet. På den måde får barnet ekstra blod, der er fyldt med mange røde blodlegemer, som hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen på barnet.

Der er fysiologiske fordele:

Barnet holder sin temperatur bedre, når det ligger på brystet, og skal derfor ikke bruge energi på at holde sig varm. Hud mod hud vil også gøre, at amningen nemmere etableres, fordi barnet kan ligge uforstyrret ved brystet og få gang i sine primære reflekser, for eksempel sutterefleksen.

Der er psykologiske fordele:

Barnet er mere roligt og afslappet, når det får lov at ligge ved dig. Det græder mindre, fordi det er et trygt sted at være. Den tætte kontakt hjælper på tilknytningen mellem dig og barnet. Og undersøgelser viser, at både barnets og mors niveau af kortisol falder – altså det hormon, der dannes i stress situationer.

Der er fordele for mor:

Som mor har du lige født et barn, og i princippet er du stadigvæk i fødsel, fordi moderkagen også skal ud. Jo mere ro og kontakt med barnet du kan få des bedre. Det vil være med til at sikre, at du danner de hormoner, der bedst hjælper til en god start. Dit adrenalin vil falde, og i stedet vil du begynde at danne Oxytocin, der også bliver kaldt kærlighedshormonet. Man kan også måle, at kvinder, der får barnet op på brystet efter fødslen danner mere Prolaktin, som er et hormon, der fremmer mælkeproduktionen.

Endelig løsner moderkagen sig lettere, og livmoderen trækker sig også bedre sammen, hvilket gør, at du bløder mindre efter fødslen.

Hvad sker der, hvis barnet ikke kan komme op til mor efter fødslen?

Barnet kan sagtens gå igennem de ni nævnte faser på brystet af sin anden forælder. Det er vigtigt, at barnet får tilbudt tryg og tæt kontakt, selvom du som mor ikke umiddelbart har mulighed for at give det.

Som partner er det derfor af med trøjen og op på en seng, så barnet kan finde tryghed hos dig.

Når barnet har mulighed for at komme op til mor, så starter man forfra med ro, uforstyrrethed og tæt kontakt.

Når barnet har sovet og vågner igen, er det på samme måde vigtigt igen og igen de første mange dage at tilbyde barnet hud mod hud-kontakt og adgang til brystet. Det vil hjælpe til, at mælken løber til, og det skaber gode muligheder for ro og tilknytning mellem mor og barn.

4 råd til en god start lige efter fødslen

Jordemoder, ph.d. Rikke Damkjær Maimburg

Rikke Damkjær Maimburg er jordemoder, ph.d. og til dagligt forskningsleder ved Aarhus Universitetshospital.

Rikke er en af Danmarks førende forskere inden for graviditet, fødsler og forældreskab og har modtaget priser for sin forskning i fødselsforberedelsens betydning.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.