Forstå dine hormoner under graviditet og efter fødsel

Hormoner er afgørende for, at du som kvinde kan blive gravid og føde. Men vidste du, at hormoner også er forbundet med ændringer i hjernen, som blandt andet gør dig opmærksom på dit barns signaler? Læs mere her.

Hormonerne har en betydning for graviditet og moderskab

Hormonerne spiller en afgørende rolle under graviditeten og i forbindelse med fødslen. De er centrale for, at du som kvinde kan blive gravid og holde på fostret. Men de spiller også en vigtig rolle for, om din krop kan sætte en fødsel i gang og føde det lille barn. 

Som en helt naturlig proces stiger mængden af kvindelige kønshormoner, såsom østrogen og progesteron, markant gennem graviditeten og frem mod fødslen. 

Hormonerne påvirker din hjerne og dine kognitive evner

Hormonerne påvirker dine tanker, og hvordan du forstår dig selv og dine omgivelser. Ændringerne kan blandt andet påvirke din hukommelse og koncentration, men det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvordan det opleves.  Nogle kvinder oplever glemsomhed og har svært ved at koncentrere sigFor eksempel kan det være svært at finde roen til at fordybe sig i en bog. Andre kvinder oplever modsat, at deres opmærksomhed og overblik er skærpet, at hukommelsen er bedre, og at de løser problemer lettere. 

Hormonerne hjælper dig med at skærpe din opmærksomhed på dit barns bevægelser og spark i mavenOg når du sidder med det lille barn i armene, vil hormoner være med til at styrke din opmærksomhed på barnets signaler 

Det er enaturlig del af den psykologiske forberedelse til moderskabet, som finder sted, og det er med til at forberede dig på at skulle at tage dig af dispædbarn.

Hvorfor opstår ’tudedagen’?

Lige efter fødslen sker et drastisk fald i hormonniveauerneHormonerne østrogen og progesteron falder brat, fordi moderkagen fødes lige efter fødslen af barnet. Det bratte fald kan mange kvinder mærke omkring tre dage efter fødslenhvor det, der ofte går under betegnelsen ’tudedagen’, kommer.  

På ’tudedagen’ oplever mange kvinder at være voldsomt følelsesladede. Det er helt normalt. Mange kvinder beskriver selv denne følelse, som ”hormoner der kører rundt i kroppen”, fordi de græder meget uden at kunne sætte ord på hvorfor. ’Tudedagen’ kan godt strække sig over de første par uger efter fødslen. Bare rolig, det er helt normalt, og gråden vil ofte holde op, lige så hurtigt som den begyndte.  

Efter et par uger vil de store følelsesmæssige udsving normalvis stoppe. Oplever du i stedet, at de store følelser fortsætter og udvikler sig til tristhed, håbløshed, manglende motivation, og en følelse af ikke at slå til, er det vigtigt, at du er opmærksom. Tal med din sundhedsplejerske eller læge om detde kan hjælpe dig.  

Fødslen udløser et ’kærlighedshormon’

Efter fødslen sker der også en naturlig udskillelse af det hormon, som populært sagt kaldes et ’kærlighedshormon’ 

Hormonet kaldes ’kærlighedshormonet’, fordi det er forbundet med positive følelser som glæde, nydelse og velbehag og medvirker til at styrke moderens tilknytning til barnet. Med fagsprog kaldes hormonet Oxytocin 

Dette hormon udskilles under fødslen og ved den begyndende kontakt mellem dig og barnet. Hormonet kan have en beroligende effekt på dig og være en beskyttende effekt mod fødselsdepression 

Hvad hvis det ikke er kærlighed ved første blik for mig og mit barn?

Nogle mødre vil opleve en stormende forelskelse i deres lille nyfødte fra første øjeblik. Men for andre mødre vil tilknytningsfølelserne opstå som en proces i takt med, at du lærer barnet bedre at kende.  

Husk, at begge dele er helt normalt. Selvom ’kærlighedshormonet’ er forbundet med positive tilknytningsfølelser, er det ikke ensbetydende med, at du som nybagt mor vil opleve de stærke følelser til barnet lige med det samme. Oplever du derfor ikke en stormende kærlighed til dit barn fra første øjeblik, så hav ro i maven.

Giv dig god tid til at finde ind i rollen som mor

Uanset om du oplever en stormende forelskelse i dit nyfødte barn fra dag ét eller ej, så giv dig god tid, til at finde ind i den nye rolle som mor – og har du en partner, så støt hinanden og giv jer sammen tid til at lære at blive forældre 

Hjælp hinanden med at skabe nogle gode rammer for jer selv og det lille barn den første tid som en ny familie.  

Gode rammer kan for eksempel være at sørge for at hvile, når barnet sover, at I kun accepterer de barselsbesøg, I begge kan overskue, og at I undgår for mange aktiviteter ude af hjemmet. For det tager tid at lære et nyt lille menneske at kende – så giv jer selv lov til at være i denne proces.

Professor Kamilla Miskowiak og psykolog, ph.d. Anne Juul Bjertrup

Kamilla Miskowiak er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Region Hovedstadens Psykiatri. Leder af flere projekter i NEAD forskergruppen, som hovedsageligt undersøger kognition, herunder følelsesgenkendelse og regulering hos patienter med affektive lidelser (mani og/eller depression).

Anne Juul Bjertrup er psykolog, ph.d. og arbejder som post doc forsker i ’The Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Group’, som er en del af ’Copenhagen Affective Disorder Research Center’. Forskningsfeltet handler om følelsesmæssig kognition hos gravide og mødre til spædbørn.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.