I risiko for fødsels­depression som mor?

Mange mødre oplever at være en vulkan af følelser i de første uger efter fødslen. Det er helt normalt. Men oplever du tristhed, håbløshed eller følelsen af ikke at slå til, så kan det være tegn på en fødselsdepression.

De store følelsesmæssige udsving

Den første tid med et lille spædbarn kan virke overvældende og fyldt med store følelsesmæssige udsving. Mange mødre oplever et sammensurium af følelser, hvor lykke og latter fra det ene øjeblik kan skifte til frustration og fortvivlelseDet er helt normalt både at være glad, ked af det, bekymret, irritabel, usikker og frustreret på én gang 

løbet af den første uge efter fødslen, kan du opleve, at du græder ofte og måske har svært ved at forklare hvorfor. Ofte opstår det, man også kalder ’tudedagen omkring tre dage efter fødslenOgså det er helt normalt, og i de fleste tilfælde stopper gråden lige så hurtigt, som den begyndte.  

Tudeturen er et resultat af det drastiske fald af hormoner i kroppen, der kommer i kølvandet på anstrengelserne efter en fødsel. Det kan også være fordi du er overvældet af den nye rolle som forælder.  

Oplever du, at de store følelsesmæssige udsving fortsætter efter de første 14 dage? Så er der grund til at være opmærksom. Det kan nemlig være de første tegn på, at du er ved at udvikle en fødselsdepression. 

Hvordan ved jeg, om jeg har en fødselsdepression?

Der er en række tegn, du kan være opmærksom på, hvis du har mistanke om, at du er ved at udvikle en fødselsdepression. Vær først og fremmest opmærksom på humøret og følelserne hos dig selv. Det er helt normalt at opleve store følelsesmæssige udsving og bekymringer i forbindelse med en fødsel og de første måneder som forælder.  

Men har du svært ved at slippe af med bekymringen og tristheden, og har du samtidig en oplevelse af at være en fiasko eller at gå med tanker som: Mit barn ville være bedre tjent med en anden mor er det vigtigt, at dreagerer på følelserne og får afklaret, om du har behov for hjælp. Et faresignal er også en mindsket lyst til at leve, hvor tanker som verden er for uoverskuelig. Det ville være lettere, hvis jeg ikke vågnede igen kan være altoverskyggende.  

Tegn på en fødselsdepression

En fødselsdepression er kendetegnet ved de samme symptomer som en almindelig depression. Det særlige ved en fødselsdepression er, at den opstår i forbindelse med en fødsel, eller det at skulle være og blive forældre. En fødselsdepression kan således opstå både i graviditeten, i forbindelse med fødslen og op til et halvt år efter fødslen. Ved en fødselsdepression kan tankerne ofte kredse om ens utilstrækkelighed som mor.  

Herunder kan du læse om de generelle tegn på en fødselsdepression.  

Har du symptomer på en fødselsdepression, er det ikke sikkert, at du oplever alle tegn på en gang. Men oplever du nogle symptomer, så tag dem alvorligt. Er du i tvivl, kan du altid kontakte din sundsplejerske eller din læge. De kan rådgive dig. 

Generelle tegn på en fødselsdepression kan være:

  • Gennemgående tristhed 
  • Manglende lyst, motivation og glæde ved de ting, man plejer at kunne lide 
  • Følelsen af håbløshed  
  • Søvnløshed (udover at baby vækker en) 
  • Koncentrationsbesvær  
  • Svært ved at huske 
  • Ingen appetit 
  • Angst og bekymring 
  • Uro og rådvildhed 
  • Manglende energi 
  • Let til gråd 
  • Selvmordstanker  

Mange mødre, som oplever symptomer på en fødselsdepression, kæmper med destruktive tanker, som kan bunde i skyldfølelse og lav selvværdsfølelse. Tanker som disse kan køre i ring: ”Jeg dur ikke til at være mor”Jeg kan ikke leve op til det store ansvar””Jeg burde være glad for mit barn, men hvorfor ønsker jeg at komme af med det igen?””Mit liv er blevet ødelagt – vi skulle aldrig have fået et barn”.  

Det kan føles som forbudte tanker, men de kan bunde i, at du er ramt af en fødselsdepression. Skub derfor ikke bare tankerne til side, men tag dem alvorligt.  

Oplever du selvmordstanker er det særligt vigtigt at reagere hurtigtDu kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112. 

Hvad er forskellen på en fødselsreaktion, en fødselsdepression og en fødselspsykose?

Forskellen på en fødselsreaktion og en fødselsdepression handler om alvorligheden af de symptomer, du oplever, hvor mange symptomer du oplever, og hvor længe du har haft symptomerne. Ved en fødselsdepression vil symptomerne vare 14 dage eller mere.      

En fødselsreaktion er en mildere depressiv periode, hvor man netop reagerer på udfordringer i forbindelse med graviditeten, fødslen eller den første tid med spædbarnet, men ikke i en grad så det kan karakteriseres som en depression 

En fødselsdepression kan derimod diagnosticeres med de tidligere nævnte tegnHvert år oplever mellem 1014 % af landets gravide og nybagte mødre at få en fødselsdepression. cirka hvert tredje tilfælde starter depressionen allerede i graviditeten.  

En fødselspsykose er en meget alvorlig tilstand, som forekommer hos op til 2 ud af 1000 kvinderFødselspsykosen begynder kort efter fødslen og kan være kendetegnet ved manglende søvn og maniske symptomer, som hurtigt kan skifte til dyb depression. De maniske forestillinger kan fx være, at man har vrangforestillinger og/eller har hallucinationer. Man kan føle sig forfulgt eller overvåget, og måske tror man, at faren eller sygeplejersker på afdelingen er ude på at gøre skade  barnet. Ved en fødselspsykose har man ikke selv en forståelse for, at man er syg, og derfor vil behandling og eventuelt indlæggelse ofte være mod ens vilje. Det er dog helt nødvendigt at tvangsindlægge, fordi man som forælder kan være til fare for sig selv og for barnet. 

Hvorfor opstår en fødselsdepression?

Det er aldrig én ting alene, der medfører en depression. En fødselsdepression opstår på baggrund af et komplekst samspil af en række psykologiske, sociale, relationelle og fysiologiske – herunder hormonelle – faktorer. Der er derfor store individuelle forskelle , hvorfor man udvikler en fødselsdepression. Derfor er det også vigtigt med en behandling, der tager hånd om de forhold, der er vigtige for den enkelte kvinde og hendes fødselsdepression. 

Den største risikofaktor for at udvikle en fødselsdepression er tidligere alvorlig psykisk sygdom såsom depression, angst, OCD, bipolar lidelse og skizofreni.  

For nogle kvinder kan årsagen til depressionen også skyldes en særlig genetisk sårbarhed over for de hormonelle udsving, der opstår i graviditeten. Udsvingene i østrogen og andre kønshormoner kan blandt andet forstyrre det system i hjernen, som påvirker vores humør. Det kan også være en traumatisk graviditet eller fødsel fra tidligere, som medfører angst, som kan udvikle sig til en depression.  

For andre kvinder kan det handle om tabet af frihed og identitet – af den kvinde man var, før man blev mor, og for eksempel en sorg over ikke at kunne deltage i aktiviteter og relationer på samme niveau som tidligere. For andre kvinder igen kan det være økonomiske bekymringer, mangel på støtte fra nære relationer eller et konfliktfyldt forhold til barnets anden forælder, som spiller en stor rolle for udviklingen af depressionen 

Søg hjælp, hvis du oplever tegn på en fødselsdepression

Hvis du er ved at udvikle en fødselsdepression eller allerede oplever flere af de signaler, der er kendetegnende for en fødselsdepression, så er det vigtigt at søge hjælp. Hjælpen kan bestå af samtaleterapi og/eller behandling med antidepressiv medicin.  

Hold dig ikke tilbage, men kontakt din egen læge eller jeres sundhedsplejerske og fortæl, hvordan du har det. De kan guide dig videre, så du får den hjælp, der passer til dig og din families situation.  

På den måde kan du bedst komme godt igennem depressionen, og du og dit barn kan udvikle en stærk relation til hinanden.   

I videoen herunder kan du høre psykolog og jordemoder Anna-Kathrine Højland fortælle mere om fødselsdepression – videoen er en del af et forløb om familiedannelse, som du kan se her:

Forløb om familiedannelse

Denne video er kapitel fem af seks i et forløb, hvor psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland fortæller om, hvad der sker, når vi får børn og danner familie.

Professor Kamilla Miskowiak og psykolog, ph.d. Anne Juul Bjertrup

Kamilla Miskowiak er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Region Hovedstadens Psykiatri. Leder af flere projekter i NEAD forskergruppen, som hovedsageligt undersøger kognition, herunder følelsesgenkendelse og regulering hos patienter med affektive lidelser (mani og/eller depression).

Anne Juul Bjertrup er psykolog, ph.d. og arbejder som post doc forsker i ’The Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Group’, som er en del af ’Copenhagen Affective Disorder Research Center’. Forskningsfeltet handler om følelsesmæssig kognition hos gravide og mødre til spædbørn.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.