Sårbar gravid – et tilbud om ekstra støtte

Nogle gravide oplever at være særligt sårbare i deres graviditet – også selvom graviditeten er ønsket og planlagt. Her kan du læse mere om, hvad der kendetegner sårbare gravide, og hvad et tilbud om et udvidet forløb for sårbare gravide betyder for dig og din eventuelle partner.

En graviditet er en sårbar tid

En graviditet er en stor omvæltning, og kroppens fysiske og hormonelle forandringer gør, at det er en sårbar tid for alle. Men for nogle gravide har ens tidligere eller nuværende omstændigheder indvirkning på, at man kan blive særligt sårbar.  

Til dem har de fleste af landets fødesteder et særligt tilbud om ekstra støtte i graviditeten.  

Et tilbud om et udvidet forløb for sårbare gravide skal først og fremmest sikre, at du og din eventuelle partner får den nødvendige støtte og hjælp, så I får ro og overskud til at fokusere på barnet i maven og den nye rolle som forælder.

Hvad kendetegner en sårbar gravid?

Der findes mange former for sårbarhed, som kan udløse et tilbud om et udvidet forløb med hjælp og støtte på dit fødested. Det kan være, at du:  

  • har haft svære familie- eller opvækstvilkår
  • har eller har haft en psykisk lidelse eller belastning
  • har været igennem en langvarig fertilitetsbehandling
  • har haft en tidligere kompliceret graviditet eller fødsel eller oplevet tab

Det kan også være, at du er udfordret af andre ting, som kan have indflydelse på den lykkelige graviditet, de fleste ønsker sig. 

Hvorfor bliver man psykisk sårbar i graviditeten?

Graviditeten er under alle omstændigheder en sårbar periode for både kommende forældre og barnet. Men for nogen bliver sårbarheden og den psykiske mistrivsel så udtalt, at man får brug for ekstra støtte i graviditeten.  

Sårbarheden kan opstå hos gravide, som ellers ikke tidligere har oplevet psykiske udfordringer, ligesom den kan skyldes tidligere kendte og velbehandlede psykiske diagnoser. 

Sårbarheden kan også opstå hos gravide med et spinkelt netværk, hos gravide, der tidligere har oplevet et traume, og hos meget unge gravide.

En gruppe af gravide tilbydes desuden forløb for sårbare gravide, hvis de har misbrugsproblemer, eller hvis de har været udsat for fysisk eller psykisk vold.

Tilbud om forløb for sårbare gravide tilbydes også i nogle tilfælde, fordi partneren har sårbarheder, der kræver hjælp og støtte. 

Uanset hvilken sårbarhed du oplever, er det vigtigt, at du tidligt i graviditeten tilbydes et udvidet og individuelt tilrettelagt forløb, så jeres familie kan få den nødvendige hjælp og støtte.  

På den måde kan man forebygge, at den psykiske mistrivsel udvikler sig til en fødselsdepression og sikre, at du og din partner får en god start på det nye liv som familie.  

Læs mere om, hvad din psykiske trivsel betyder for graviditetens forløb og fostrets udvikling.

Hvordan bliver man henvist til et forløb for sårbare gravide?

De fleste gravide bliver henvist til et forløb for sårbare gravide gennem oplysninger fra egen læge og på baggrund af et selvrapporteringsskema, som den gravide selv udfylder om eventuel tidligere sygehistorie.

Kender din læge til dine tidligere eller nuværende psykiske udfordringer, vil vedkommende ofte selv foreslå, at du bliver visiteret til et udvidet forløb. Hvis du i din graviditet oplever nye psykiske udfordringer, skal du altid tage fat i egen læge, som kan hjælpe dig videre.  

Du kan også blive henvist, fordi barnets anden forælder har psykiske udfordringer. I det tilfælde skal hjælpen sikre, at I som kommende familie får den nødvendige støtte. 

Andre gravide starter måske i et almindeligt forløb hos fødestedets jordemødre og bliver herfra henvist til et udvidet forløb 

Det er vigtigt, at du svarer ærligt, når din læge eller jordemoder spørger, hvordan du har det. Det er ingen skam at føle, at en graviditet er svær. Det vigtigste er, at du får den ekstra støtte, der er behov for i graviditeten.  

Ønsker du ikke at blive stemplet som sårbar gravid?

Hvis du som gravid tilbydes et udvidet forløb for sårbare gravide, er det normalt, hvis du i første omgang har dine betænkeligheder.  Måske undrer du dig, fordi dine psykiske eller sociale udfordringer ligger mange år tilbage i tiden, eller måske er du velbehandlet i psykiatrien og har haft det godt i mange år.  

Men selvom du har det godt, så bør du måske alligevel grundigt overveje at sige ja til tilbuddet om udvidet hjælp og støtte til netop din situation. Fra mange års forskning ved man, at kroppens forandringer under en graviditet, fysiske som hormonelle, kan vække tidligere sårbarheder som fx angst og depression til live, eller have indvirkning på en ellers velbehandlet diagnose. Har du et spinkelt netværk, eller er du meget ung, kan det desuden være rart at have lidt ekstra støtte undervejs i graviditeten. 

Hvad indebærer et forløb for sårbare gravide?

Oftest vil tilbuddet til dig ske på baggrund af en individuel vurdering. Der kan være mulighed for: 

  • Ekstra jordemoderkonsultationer 
  • Udvidet tid ved hvert jordemoderbesøg 
  • Psykologsamtaler 
  • Henvisning til psykiatrien 
  • Samtaler med en socialrådgiver 
  • Samtaler med en fødselslæge 

I de fleste tilfælde får du også et tilbud om et graviditetsbesøg fra sundhedsplejersken, så der allerede i graviditeten skabes en god kontakt mellem dig og sundhedsplejersken, der skal følge jer efter fødslen.  

I forløbet får du som gravid også lavet en fødselsplan, som tager udgangspunkt i dine sårbarheder (fx tidligere traumatisk fødsel eller PTSD). En del af fødselsplanen er en barselsplan, hvor du sammen med din jordemoder ser på om, du har behov for at være indlagt på barselsgangen efter fødslen.

Voksne, som er en del af voksenpsykiatrien, vil ofte få et tilbud om at blive henvist til spædbarnspsykiatrien. Man kan også få tilbud om et udvidet tilbud fra sundhedsplejersken, hvor man får flere sundhedsplejerskebesøg og måske psykologsamtaler.  

Hvis du har en partner, vil vedkommende blive inddraget tæt i forløbet, så I som familie bliver klædt godt på til det nye forældreskab.  

Hvornår skal jeg selv søge hjælp?

Hvis du undervejs i din graviditet oplever, at din trivsel og dit overskud forandres, bør du tage kontakt til din læge for at tale om mulighederne for ekstra støtte. 

Det kan være, at du oplever:

  • søvnforstyrrelser og søvnløshed
  • manglende appetit
  • at du trækker dig fra dine omgivelser og isolerer dig
  • angstsymptomer fysisk eller psykisk
  • at have mange triste tanker / følelsen af håbløshed
  • at du bekymrer dig i sådan en grad, at det har indflydelse på din trivsel
  • at du ikke er i kontakt med din gravide krop og barnet i maven
  • at tidligere destruktive mønster vender tilbage (fx spisevægring)

Det er vigtigt, at du som gravid – eller pårørende – reagerer, hvis dit humør og trivsel forandres i graviditeten.  Oplever du søvnløshed, kan du kontakte fødeafdelingens akutmodtagelse, hvor de vil forsøge at afhjælpe dig denne. 

Tal med dine nærmeste otag kontakt til egen læge, som vil hjælpe dig videre.  

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir og koordinerende jordemoder Gitte Cosnett

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir og koordinerende jordemoder Gitte Cosnett arbejder begge til dagligt på Center for Sårbare Gravide og Barslende på Rigshospitalet i København.

Hlin Mogensdottir er uddannet jordemoder og cand. mag i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategi og arbejder som vicechefjordemoder i Center for Sårbare gravide og barslende og Efterfødselsklinikken på Rigshospitalet. Hlin har i mange år arbejdet med sårbare gravide og har ved siden af sin vicechefjordemoderstilling forskellige konsulentopgaver vedr. bl.a. tidlig indsats og fødselsdepression.

Gitte Cosnett blev uddannet som jordemoder i 2002, og har været tilknyttet sårbare gravide i 13 år og siddet som koordinerende jordemoder i sårbar team på Rigshospitalet i knap 3 år. Herudover har hun gennemgået en 1-årig psykologisk videreuddannelse i perinatal psykologi og psykiatri for sundhedsprofessionelle ved Familieprojektet.

 

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.