En graviditet er en sårbar tid

En graviditet er en stor omvæltning, og kroppens mange forandringer gør, at det er en sårbar tid for alle. Men for nogle gravide har ens tidligere eller nuværende omstændigheder indvirkning på, at man kan blive særligt sårbar.  

Til dem har de fleste af landets fødesteder et særligt tilbud om ekstra støtte i graviditeten. Et tilbud om et udvidet forløb for sårbare gravide sikrer, at du og din eventuelle partner får støtte og hjælp, så I får ro og overskud til at fokusere på barnet og den nye rolle som forælder.

Hvad kendetegner en sårbar gravid?

Der findes mange former for sårbarhed, som kan udløse et tilbud om et udvidet forløb på dit fødested. Det kan være, at du:  

• har haft svære familie- eller opvækstvilkår
• har eller har haft en psykisk lidelse eller belastning
• har været igennem en langvarig fertilitetsbehandling
• har haft en tidligere kompliceret graviditet eller fødsel eller oplevet tab

Det kan også være, at du er udfordret af andre ting, som kan have påvirke den lykkelige graviditet, de fleste ønsker sig. Uanset hvilken sårbarhed du oplever, er det vigtigt, at du tidligt i graviditeten tilbydes et udvidet og individuelt tilrettelagt forløb, så jeres familie kan få den nødvendige hjælp og støtte.  

Hvordan bliver man henvist til et forløb for sårbare gravide?

De fleste gravide bliver henvist til et forløb via egen læge og på baggrund af et skema, som den gravide selv udfylder. 

Kender din læge til dine tidligere eller nuværende psykiske udfordringer, vil vedkommende ofte selv foreslå, at du bliver visiteret til et udvidet forløb. Hvis du i din graviditet oplever nye psykiske udfordringer, skal du altid tage fat i egen læge, som kan hjælpe dig videre.  

Du kan også blive henvist, fordi barnets anden forælder har psykiske udfordringer. I det tilfælde skal hjælpen sikre, at I som kommende familie får den nødvendige støtte. 

Andre gravide starter måske i et almindeligt forløb hos fødestedets jordemødre og bliver herfra henvist til et udvidet forløb.  

Det er vigtigt, at du svarer ærligt, når din læge eller jordemoder spørger, hvordan du har det. Det er ingen skam at føle, at en graviditet er svær. Det vigtigste er, at du får den ekstra støtte, der er behov for i graviditeten.  

Ønsker du ikke at blive stemplet som sårbar gravid?

Det er helt normalt, hvis du i første omgang har dine tvivl. Måske undrer du dig, fordi dine psykiske eller sociale udfordringer ligger mange år tilbage i tiden, eller måske er du velbehandlet i psykiatrien og har haft det godt i mange år.  

Men selvom du har det godt, så bør du alligevel grundigt overveje at sige ja til tilbuddet. Fra mange års forskning ved man, at kroppens forandringer under en graviditet kan vække tidligere sårbarheder som fx angst og depression til live, eller påvirke en ellers velbehandlet diagnose. Har du et lille netværk, eller er du meget ung, kan det desuden være rart at have lidt ekstra støtte undervejs i graviditeten. 

Hvad består et forløb for sårbare gravide af?

Tilbuddet bliver formet efter dine behov. Der kan være mulighed for: 

• Ekstra jordemoderkonsultationer 
• Udvidet tid ved hvert jordemoderbesøg 
• Psykologsamtaler 
• Henvisning til psykiatrien 
• Samtaler med en socialrådgiver 
• Samtaler med en fødselslæge 

I de fleste tilfælde får du også et tilbud om et graviditetsbesøg fra sundhedsplejersken, så der allerede i graviditeten skabes en god kontakt mellem dig og sundhedsplejersken, der skal følge jer efter fødslen.  

I forløbet får du også lavet en fødselsplan, som tager udgangspunkt i dine sårbarheder (fx tidligere traumatisk fødsel eller PTSD). En del af fødselsplanen er en barselsplan, hvor du sammen med din jordemoder ser på, om du har behov for at være indlagt på barselsgangen efter fødslen.

Man kan også få et udvidet tilbud fra sundhedsplejersken, hvor man får flere sundhedsplejerskebesøg og måske psykologsamtaler. Hvis du har en partner, vil vedkommende blive inddraget tæt i forløbet, så I som familie bliver klædt godt på til det nye forældreskab.  

Hvornår skal jeg selv søge hjælp?

Hvis du undervejs i din graviditet oplever, at din trivsel og dit overskud forandres, bør du tage kontakt til din læge for at tale om mulighederne for ekstra støtte. 

Det kan være, at du oplever:

• søvnforstyrrelser og søvnløshed
• manglende appetit
• at du trækker dig fra dine omgivelser og isolerer dig
• symptomer på angst fysisk eller psykisk
• at have mange triste tanker / følelsen af håbløshed
• at du bekymrer dig i sådan en grad, at det har indflydelse på din trivsel
• at du ikke er i kontakt med din gravide krop og barnet i maven
• at tidligere destruktive mønster vender tilbage (fx spisevægring)

Det er vigtigt, at du som gravid – eller pårørende – reagerer, hvis dit humør og trivsel forandres i graviditeten. Oplever du søvnløshed, kan du kontakte fødeafdelingens akutmodtagelse, hvor de vil forsøge at afhjælpe dig denne. 

Tal med dine nærmeste og tag kontakt til egen læge, som vil hjælpe dig videre.