Fra mælk til mos: Kom godt i gang med skemad

Det er en omvæltning for både barnet og dig, når dit barn begynder på skemad. Og måske kan det være svært at overskue, hvordan du kommer godt i gang med skemaden. Her kan du bl.a. læse om tegn på, at dit barn er klar til skemad og få gode råd fra en sundhedsplejerske.

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt til, til de er omkring seks måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere, hvis mor og barn ellers trives med det. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at man venter med at give barnet mad, til det er seks måneder, hvis barnet trives og vokser, som det skal. Nogle børn er parate til at starte allerede ved 4-5 måneders alderen. Er du i tvivl, om dit barn er parat, kan du spørge din sundhedsplejerske til råds. Husk også at dit barn fortsat kan blive ammet, når du begynder at give det andet mad.

Et åbent vindue

Man siger, at der er et åbent vindue for at starte med mad, når barnet er omkring 6 måneder. Starter I meget senere, kan det være sværere for barnet at vænne sig til maden, da det ikke længere er helt lige så åbent for at prøve noget nyt. Modermælk eller modermælkserstatning er dog stadig den vigtigste ernæring for et lille barn. Derfor anbefales det, at børn ammes eller får modermælkserstatning, indtil de er mindst 1 år.

Hvis dit barn er vant til at blive ammet, kan du amme det, efter du har givet det skemad. Sundhedsplejerske, Ellen Eldrup, fortæller, at du på den måde giver dit barn mulighed for at blive mæt på en velkendt måde:

Når dit barn har fået skemad, kan du amme barnet bagefter, så du ligesom topper barnet med noget, det kender. Så sker der det, at barnet lige så stille begynder at spise sig mæt i skemad og måske får et glas mælk eller vand ved siden af. Efterhånden glider amningerne lige så stille ud.
Ellen Eldrup. sundhedsplejerske

Husk også dig selv, når dit barn begynder på skemad. Har du ammet dit barn, skal du for eksempel være opmærksom på mælkeknuder, fortæller Ellen.

I den fase, hvor dit barn begynder på skemad, skal du være opmærksom på, om du danner mælkeknuder.  Du skal for eksempel holde øje med, om du får hårde, varme eller røde områder på brystet. Du kan forebygge det ved lige så stille at få malket ud, når du sidder med dit barn, eller er under en varm bruser, mens du er i bad.  Her kan du prøve, om du kan få mælken til stille og roligt at løbe af.

Det er altid en god idé at snakke med jeres sundhedsplejerske, inden I begynder at give jeres barn grød og mos.

Synes du, det er svært at skulle give dit barn andet end mælk?

Nogle forældre bekymrer sig for at skulle give deres barn noget, der er tykkere end mælk. Man kan for eksempel være bekymret for, at barnet får maden i den gale hals. Ellen, som er sundhedsplejerske, fortæller, at hun møder mange familier, som har oplevet en lidt ubehagelig situation. Ellen minder om, at børn er rigtig dygtige til at hoste maden op, men at der er behov for, at en voksen sidder sammen med barnet.

Hvis uheldet er ude

Det er vigtigt, at dit barn ikke sidder alene med mad – bare du er der, skal det nok gå. Hvis uheldet er ude, og det ser ud som om, maden sidder lidt fast i halsen, så skal du tage dit barn og lægge det over din arm, så hovedet kommer lidt ned. Så banker du forsigtigt i ryggen, og så kommer maden op igen.

Husk også at lade være med at give dit barn nødder, hårde frugter og grøntsager – for eksempel et hårdt æble eller gulerødder.

Kom godt i gang

Hvis dit barn er seks måneder, når det begynder at få andet mad end mælk, kan du typisk gå lidt hurtigere frem, end hvis barnet er 4-5 måneder. Men husk, at alle børn er forskellige, og at du altid kan spørge din sundhedsplejerske, som kender dit barn og jeres familie, til råds.

Her kan du få inspiration til at komme godt i gang med maden.

God mad at starte med

Den første mad, du kan give dit barn, er grød og mos.

Start for eksempel med en mild og cremet kartoffelmos med lidt mosede grøntsager i. Du kan også give dit barn frugtmos til at forsøde grøntsagsmosen eller som en dessert. Frugtmos indeholder ikke energi nok til at kunne udgøre et selvstændigt måltid.

Du kan også give dit barn forskellige former for grød. Her er det godt at variere mellem forskellige gryntyper som majs, hirse og boghvede, der er uden gluten, og havre, rug og hvede, der indeholder gluten. Det er ikke godt for dit barn at få risbaseret grød hver dag, da det indeholder arsen, som kan være kræftfremkaldende. Arsen er som udgangspunkt ikke farligere for børn, men da små børn har en lille kropsvægt, kan deres indtag blive relativt højere end voksnes.

Fedt er en vigtig energikilde i dit barns mad. Derfor anbefales det, at man i hjemmelavet grød og mos tilsætter fedtstof og modermælkserstatning eller udmalket modermælk. Blandt andet smør og olie er fedtstoffer, som kan tilsættes. I færdiglavede grød- og børnemadsprodukter behøver du ikke at tilsætte ekstra fedtstof, da energiindholdet er højt nok.

Det er godt at veksle mellem forskellig mad, da det kan udvikle lysten til at smage på forskellig mad senere hen. Når dit barn er kommet godt i gang med at spise mad, kan du begynde at gøre mosen grovere, fastere og mere varieret.

Fra dit barn er 6 mdr. er anbefalingen, at det tilbydes kød eller fisk dagligt for at få dækket sit jernbehov.

Sådan giver du barnet mad

Når du starter med skemad, er det vigtigt at lære dit barns små signaler at kende. I skal forsøge at få en rytme, som barnet er med til at bestemme. Du bestemmer hvornår og hvad, barnet skal spise, men dit barn bestemmer, hvornår det åbner munden, tempoet og hvornår det ikke kan eller vil spise mere.

Stol på at dit barn kan mærke, hvornår det er sultent og mæt og respekter det, barnet viser – det er endnu en lille byggesten til barnets selvværd.
Ellen Eldrup, sundhedsplejerske

Det er forskelligt, hvor lang tid børn skal vænne sig til den nye mad, før de kan spise sig mætte i den. Nogle børn har måske brug for blot at få nogle smagsprøver i starten. Det afhænger også af dit barns alder. Et barn på omkring seks måneder, vil det typisk være hurtigere til at vænne sig til den nye mad end et barn på 4-5 måneder, blandt andet fordi motorikken er mere veludviklet.

3 råd til dig, der skal starte med skemad til dit barn

  • Lad gerne dit barn være med, når resten af familien spiser. Dit barn lærer meget af at se jer forældre spise og vil opleve, at måltidet er en hyggelig stund.
  • Giv dit barn grød eller mos med en ske af plast eller horn frem for en metalske, som kan være hård for barnets gummer. Du kan også lade dit barn bruge fingrene til at smage på maden.
  • Dit barn skal vænne sig til den nye mad og måde at spise. Lad dit barn spise så meget mad, det har lyst til, men pres det ikke til at spise mere, end det vil.

Hvornår på dagen?

Der er ikke bestemte tidspunkter på dagen, hvor det er bedst at give dit barn mad. Du skal give dit barn mad efter behov, og når I synes, det passer ind i jeres families rutiner. Når dit barn skal smage mad de første par gange, er det dog vigtigt, at det er udhvilet og ikke er alt for sulten. Er dit barn for sulten, vil det måske hellere have bryst eller flaske, som det er vant til, frem for mad på en ske.

Udfordringer

Barnet vil ikke spise maden

Du kan godt opleve, at dit barn ikke gider at spise maden – især i starten. Bliv ved med at prøve. Ofte handler det om, at dit barn skal vænne sig til madens duft, smag og konsistens.

Det er ganske normalt, at barnet har lidt udfordringer med at få den første mad ind i munden og synke. Det kan betyde, at dit barn spytter maden ud igen. Det skyldes ofte, at barnets mundmotorik ikke er helt udviklet endnu. Derfor skal dit barn øve sig i at spise mad fra en ske. Selvom dit barn spytter maden ud, kan du derfor godt prøve at give det endnu en skefuld mad. Bliv ved, indtil barnet ikke vil have mere og vender hovedet væk eller holder munden lukket.

Dit barn kan også komme med opkastningslyde i starten. Det skyldes, at barnet ikke helt har lært at styre maden med tungen. Derfor kan maden komme langt bagud i munden og på den måde aktivere opkastningsrefleksen. Dit barn skal vænne sig til madens konsistens og lære at bruge tungen. Med tiden vil opkastningsrefleksen ikke blive aktiveret lige så ofte.

Hvis dit barn er under seks måneder, kan modstand mod at spise dog skyldes, at dit barn alligevel ikke er helt klar til at spise grød og mos endnu. Så kan det være, at du skal udskyde det lidt. Giv da gerne dit barn (og dig selv) en pause – for eksempel på en uge – hvor du overhovedet ikke tilbyder skemad, og forsøg så forsigtigt igen.

Husk også, at børn er forskellige, og nogle børn kan godt bruge lang tid på at vænne sig helt til maden. Der er ingen grund til at stresse, så længe dit barn trives.

Barnet bliver forstoppet

Nogle børn kan døje med forstoppelse, når de begynder at få mad. Hvis du oplever, at dit barn er forstoppet, kan du prøve at tilbyde det ekstra vand og kostfibre i form af eksempelvis øllebrød eller revne grøntsager. Sveskemos kan også være rigtig godt til hård mave. Det er også en god idé at drøfte det med barnets læge eller med sundhedsplejersken.

Hyppig natamning kan svække appetitten

Et barn har stadig brug for mælk om natten, til det er seks måneder gammelt. Men vær opmærksom på, at hvis dit barn får flaske ofte eller ammes meget om natten, så kan det gå ud over appetitten om dagen. Mange natmåltider kan derfor godt være en kilde til, at barnet har svært ved at komme i gang med maden, fordi det simpelthen spiser sig for mæt om natten.

Sundhedsplejerske, Ellen Eldrup, hører tit, at natamningen bliver forandret, når barnet begynder at få skemad:

Pludselig kan man havne i sådan noget med, at man ammer sindssygt meget om natten, måske hver anden time, og så vil barnet måske ikke spise så meget skemad. Mit råd er, at når man begynder på skemad, skal man ikke amme meget mere end to gange om natten. Ellers bliver barnet simpelthen for mæt.

Ellen Eldrup, sundhedsplejerske

Sundhedsplejerske Ellen Eldrup

Ellen Eldrup er sundhedsplejerske i Aarhus Kommune, hvor hun blandt andet er tilknyttet Mødrehjælpens indsats Unge Familier på Vej.

Udover at være sundhedsplejerske er Ellen også uddannet babymassør.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.