Nu gik det lige så godt: Hvorfor ændrer mit barn søvnrytme?

Var dit barn inde i en god søvnrytme, som nu pludselig er forsvundet? Der er mange ting, der kan påvirke dit barns søvn. Vi har her samlet nogle af de typiske årsager til, at søvnen ændrer sig hos børn.

Ændringer i barnets liv giver ændringer i søvnen

Det er dejligt, når ens barn er inde i en god søvnrytme. Forsvinder den pludselig igen, kan det være en kilde til stor frustration.

Det er ofte forandringer i dit barns liv, som påvirker søvnen. I denne artikel beskriver vi nogle af de typiske ændringer, der kan give søvn- og putteproblemer hos børn. Ændringer er opdelt i alderstrin, så find det trin, der matcher dit barn herunder.

3-6 måneder

I denne periode sker der en stor fysisk og motorisk udvikling hos en baby. Synet bliver bedre, barnet bevæger sig mere, og det begynder også at kunne pludre og sige flere lyde. Din baby har i denne alder derfor en stor lyst til at indtage og udforske verden, og det kan få dem til at holde sig vågne.

Det kan måske hjælpe at sænke tempoet, når din baby skal sove, så du viser, at nu sker der ikke mere spændende. Det handler om at skrue ned for lyset, lydene og tempoet op til sengetid. På den måde viser du, at din baby ikke kommer til at gå glip af noget, mens det sover.

Du kan desuden opleve, at din baby i nogle perioder har svært ved at koncentrere sig om amning eller flaske om dagen, fordi der sker så meget andet interessant, som tager dets opmærksomhed. Det kan betyde, at baby vågner lidt oftere om natten for at få mad. Er det tilfældet, så forsøg at skabe ekstra ro om dagsmåltiderne, så din baby kan koncentrere sig om at spise sig mæt.

6-12 måneder

I denne periode begynder tænderne at pible frem hos dit barn, og det kan påvirke søvnen, fordi det gør ondt og er genererende. Der er desværre ikke så meget at gøre andet end at tilbyde trøst. Tænderne skal jo frem.

Børn i denne alder begynder også at blive mere bevidste om, hvem de kender og ikke kender. Det kan gøre dit barn mere ængsteligt, og dit barn kan have et større behov for at tanke op på tryghed hos jer forældre. Denne søgen efter tryghed kan også vise sig om natten. Giv dit barn den tryghed, som det efterspørger, så godt du nu kan. Måske betyder det, at putningerne bliver lidt længere i denne periode. Dit barn kan have brug for, at du bliver siddende hos det, indtil det sover.

I denne alder kan du også opleve, at dit barn vågner mange gange om natten, fordi det er sultent. Der kan blandt andet ske, når I opstarter på skemad som supplement til amning eller flaske. Her skal dit barn tilpasse sig nye spisevaner og lære at spise sig mæt i andet end mælken. Det kan resultere i, at der kommer lidt flere amninger om natten. Mange natamninger betyder samtidig, at dit barns appetit om dagen bliver mindre, og på den måde kan I hurtigt blive fanget i en ond spiral. Fra dit barn er cirka 6 måneder gammel, har det ikke længere fysisk behov for mad om natten. Derfor kan I godt prøve at begrænse eller droppe natamningerne. Tilbyd i stedet barnet et glas vand eller fordel nattetjansen, så det er far/medmor, der tager den i en periode, så fokusset på amning forsvinder. Det kan også være en idé, at mor sover i et andet rum end barnet i et par nætter, indtil barnet har vænnet sig af med natamningerne.

1-2 år

I denne alder begynder mange børn i vuggestue eller dagpleje. Det betyder både nye indtryk og nye vaner og rytmer for dit barn. Det kan alt sammen påvirke dit barns søvnrytme.

Dit barn begynder at kunne sove uden at vågne om natten, så nu er det måske især putningen, som kan give udfordringer.

I takt med at dit barn begynder at kunne udtrykke sine behov, begynder det også at opleve, at du som forælder opfylder disse behov. Lige pludselig kan der være mange behov op til sengetid, fordi det kan være svært for dit barn at give slip på dagen.  Sørg for at få nogle gode puttevaner, så dit barn ved, hvad der skal ske. Prøv så at holde dig til de faste vaner, så I får nogle rare og overskuelige putninger.

2-3 år

Dit barn begynder i denne alder at kunne forstå mere og mere af det, der foregår omkring det. Derfor kan ændringer i familien, institutionsskift, sygdom og flytninger påvirke søvnen. Putteritualer kan være med til at skabe en tryghed, da børn godt kan lide gentagelser og rutiner.

Nogle børn i denne alder begynder at blive bange for mørke eller oplever at få mareridt om natten, efterhånden som deres fantasi bliver mere livlig. Tag dit barns frygt seriøst, og imødekom den ved for eksempel at lade en lille lampe være tændt.

Der kan også være tale om søvnrædsel, der er en almindelig og ganske ufarlig søvnforstyrrelse hos børn. Den kan vise sig fra 1-årsalderen, men ses oftest når barnet er 3-5 år. Hvis dit barn er plaget af søvnrædsel, kan du opleve, at barnet vågner og er grædende og utrøstelig. Barnet kan også virke bange og skrige. Hjertebanken, hurtig vejrtrækning, sved og opspænding i musklerne er også tegn på søvnrædsel. Dit barn vil virke vågent, men forvirret, og reagerer måske ikke på de ting, som normalt trøster det.

Disse anfald vil ofte finde sted kort tid efter, at barnet er faldet i søvn (30-90 minutter), og varer som regel 10-20 minutter. Anfaldene skyldes, at barnet vågner halvt i en overgang fra én søvnfase til en anden. Søvnrædsel er ikke farligt, og dit barn kan ofte ikke huske, hvad der er sket, når det vågner igen næste morgen. Forsøg at hjælpe dit barn tilbage i søvnen frem for at tænde lyset og vække det. Bliv hos barnet og tal beroligende til det, men uden for meget berøring. Det kan i nogle tilfælde også hjælpe at vække dit barn 15-30 minutter inden anfaldene normalt begynder, hvis det ofte sker på samme tidspunkt. Giv så dit barn lidt vand, og læg det herefter til at sove på ny.

Er du i tvivl, om dit barn oplever søvnrædsel, så tag en snak med din sundhedsplejerske eller læge.

Sundhedsplejerske Anja Kreutzmann

Anja Kreutzmann er sundhedsplejerske på Amager og ansvarshavende redaktør på medlemsbladet Sundhedsplejersken. Derudover har Anja en master i sundhedspædagogik og er uddannet meningsdanner fra Dansk Sygeplejeråd.

Anja er også tilknyttet som vejleder/eksaminator på sundhedsplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.

Endelig driver hun Facebook-siden ‘FamilieogfagvedAnja’, hvor hun med foto, nedslag i arbejdet og historier vil synliggøre familiers liv og sundhedsplejerskearbejdet.

 

 

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.