1. Tag imod hjælp

Der er meget at se til, når man får et lille barn. Derfor er det helt okay – og i øvrigt fuldstændig naturligt – at bede om hjælp.

Måske har du familie eller andre i dit netværk, som du kan gå til? Det kan være hjælp til for eksempel at passe barnet i nogle timer, så du kan få sovet, eller en hånd til madlavning, rengøring eller indkøb. Alle de praktiske ting, som det er svært at finde overskuddet til at få gjort.

Et godt tip: Når du spørger om hjælp, så bed om det, du har brug for. Ellers ender du måske med et langt besøg, på et tidspunkt hvor du mest af alt havde behov for at få sovet.

Mange oplever også at være usikre på, hvad ens barn har brug for. Snak med andre i dit netværk, som har børn. De har sikkert stået i samme situation engang og har derfor nogle erfaringer at dele ud af. Du kan også altid søge råd hos din sundhedsplejerske eller din læge. Du kan både bruge dem, hvis du skal have svar på konkrete spørgsmål eller har brug for rådgivning, men også, hvis du har det svært og har behov for trøst og en person, som vil lytte.

2. Husk dig selv og hinanden

Det er en stor omvæltning at få et barn. Mange oplever på godt og ondt at være nødt til at tilsidesætte egne behov og parforholdet. Tiden er pludselig mere knap, og overskuddet mindre. Prøv alligevel at få plads til begge dele. Det er selvfølgelig vigtigt at lytte til dit barns behov, men du må ikke glemme dig selv. I må ikke glemme hinanden som par.

Sæt derfor tid af til dig selv og jeres parforhold og gør noget, som ikke handler om dét at være forælder. Sæt for eksempel en time af hver uge, hvor I skal snakke eller lave noget hyggeligt sammen. Det kan være, imens baby sover, eller måske kan I få en ven eller et familiemedlem til at være hos barnet, så I kan komme lidt ud på egen hånd.

Et andet råd er, at du hver dag beslutter dig for en ting, du skal gøre for dig selv. Det kan være at tage et bad, læse lidt, gå en tur, ringe til en veninde, lytte til musik – hvad som helst, som du har lyst til lige netop den dag, og som du savner at gøre.

3. Tag en dyb indånding

Som nybagt forælder er det normalt at føle sig både træt, frustreret og presset. Nogle gange går det hele op i en spids, babyen er utrøstelig og overtræt, og du kan mærke, at du er ved at gå ud af dit gode skind.

Når du kommer dertil, så giv dig selv et kort øjeblik til at trække vejret. Læg barnet fra dig et sikkert sted (for eksempel i barnets egen seng) og tag en pause, hvor du får ro og mulighed for at samle tankerne. Når du har haft tid til at trække vejret helt ned i maven, og den værste stress i kroppen er dampet af, så gå tilbage og tag barnet op. Forsøg nu at få ro på barnet også ved for eksempel at vugge det blidt og tale med en rolig og kærlig stemme.

Hvis en dyb vejrtrækning ikke er nok, har du brug for en større pause – og det er også helt okay. Tænk over, hvem som kan komme og aflaste dig i sådan en situation. Måske din kæreste kan overtage, eller måske din nabo, veninden eller mor har mulighed for at komme forbi og hjælpe?

Husk at det er helt normalt, at man som førstegangforælder er usikker på, hvad barnet har brug for. I skal lige lære hinanden at kende, og det tager tid at finde frem til, hvad barnets forskellige signaler betyder.

4. Ingen følelser er forkerte, men ikke alle er rare

Mange forældre, både mødre og fædre, oplever humørsvingninger i dagene efter fødslen. Man kan føle sig både trist, urolig og utrolig lykkelig på skift. De fleste oplever lykken i glimt. Det kan være øjenkontakt ved puslebordet, eller en pludselig varm følelse af glæde i kroppen, mens barnet får mad, som så pludselig bliver afløst af en ordentlig tudetur.

De følelsesmæssige rutsjeture er helt normale i den første tid. De er et udtryk for, at det er overvældende at blive forælder, og samtidig sker der en masse store hormonelle omstillinger i morens krop i dagene efter fødslen.

Hvis tristheden hænger ved, er det vigtigt at stoppe op. Går du i længere tid og mangler glæde i hverdagen, eller har du svært ved at finde glæden ved dit barn, og føler du derfor selvbebrejdelse og skyld, så kan der være risiko for, at du har eller er ved at udvikle en fødselsdepression. Det er derfor vigtigt, at du søger hjælp hos din læge eller din sundhedsplejerske.

Mange kan også blive ramt af ensomheden i løbet af barslen og føle sig forkerte som forælder. Her kan det være godt, hvis du har nogen at dele dine tanker med. Det kan for eksempel være din mødregruppe, hvis du er tryg ved at vende svære og personlige ting med dem.

5. Hvil dig, når dit barn sover

Søvn er vigtig for både børn og forældre. I starten sover barnet meget (15-18 timer i døgnet), men kun i 2-3 timer ad gangen. Barnet vil med tiden begynde at sove i længere stræk, men langt de fleste børn vågner fortsat flere gange om natten i de første mange måneder. Derfor får du måske meget lidt søvn.

Uden søvn bliver man hurtigt både træt og irritabel. Humøret kan have store udsving, og du føler dig sikkert godt og grundigt udkørt. Sørg derfor for at få hvile eller en lur, mens barnet sover, og muligheden er der.

Lad opvask, vasketøj og støvsuger vente – og sov, hvis du kan, eller kobl af på sofaen med en serie eller lignende.