Det kan være en god idé at lave en aftale med sin partner om at sætte tid af til at tale sammen om vanskelige ting. På den måde kan I begge være forberedt på samtalen, og I bliver ikke forstyrret i det, I ellers er i gang med.

Fortæl din partner, at der er noget vigtigt, du gerne vil tale om – eksempelvis når barnet sover til middag. Så giver du den anden mulighed for mentalt at forberede sig, og I kan undgå den utryghed, der kan opstå ved et pludseligt ”angreb”.

Når I taler sammen, kan det være en god idé, at I skiftes til at tale helt ud, uden at den anden afbryder. Og ja, det kan godt være rigtig svært i praksis. Måske er du ikke enig i det, din partner siger, og du kan have behov for at korrigere det, der bliver sagt eller give udtryk for dine egne synspunkter.

Hvis det er svært at overholde, kan det være en hjælp, at have en ”talestav” – den som har talestaven har ordet.

Ved at skiftes til at tale, får I begge mulighed for at give udtryk for egne følelser og behov – og ikke mindst at lytte til den andens. Det er ikke sikkert, at I bliver enige, men I vil sikkert få en bedre forståelse for hinanden.

Brug ti minutter hver aften til at tale om jeres dag. Sluk for mobilen, tv´et, computeren osv., så I har hinandens udelte opmærksomhed. Lyt interesseret på, hvad han eller hun fortæller dig. Lad være med at afbryde for at fortælle om dine egne oplevelser, men stil gerne uddybende spørgsmål.

Selvfølgelig kan I tale sammen om det, der optager jer, på andre tidspunkter af dagen. Men i en travl hverdag er man ofte samtidig optaget af andre ting eller nødt til at tage sig af børnene.

Derfor kan det være godt at afsætte et tidspunkt, hvor I ikke beskæftiger jer med andet end hinanden.

Du kan for eksempel vise din partner, at du har hørt hans eller hendes synspunkt ved at gentage det.

“Så det, jeg hører, du siger er… Er det rigtig forstået?” Den anden kan så bekræfte eller korrigere.

Det kan måske virke lidt kunstigt, men I slipper for at blive frustrerede over ikke at føle jer hørt. Der er også mindre risiko for, at I misforstår hinanden, og I giver hinanden en oplevelse af at blive taget alvorligt.

Der er sjældent én sandhed, men der vil ofte være forskellige perspektiver på en problemstilling. I behøver ikke at være enige, men ved at anerkende den andens synspunkter, nedtrapper I konflikten.

Selvom I er uenige, skal I selvfølge gøre noget ved problemet. Men ved at anerkende hinandens synspunkter, kan I undgå følelsen af at være forkert og skulle forsvare sig.

I stedet kan I fokusere på dét, der rent faktisk er problemet, uden at det skaber afstand mellem jer. Det giver jer bedre forudsætninger for at komme frem til et kompromis.

I alle parforhold sker det, at man kommer til at misforstå og såre hinanden. Men det er vigtigt at kunne sige undskyld og tilgive hinanden for at komme videre på en god måde.

Måske føler man ikke, at man har gjort eller sagt noget forkert, men derfor kan man godt anerkende, at det man har sagt eller gjort, har gjort den anden ked af det eller vred. Den reaktion kan man godt beklage.

Man behøver altså ikke nødvendigvis at sige ordet ”undskyld”, men måske ”jeg er ked af, at det jeg sagde, gjorde dig ked af det” eller ”det var ikke min mening at…”.