Når fortiden spiller et puds

Udsigten til at skulle være forælder, fremkalder usikkerhed hos de fleste. Har du haft en utryg barndom eller oplevet omsorgssvigt, kan den usikkerhed være ekstra stor. Bliv klogere på hvorfor og få råd til, hvad du kan gøre for at bryde de negative mønstre fra din egen opvækst.

Hvilken forælder bliver jeg for mit barn?

Det er en tanke, mange forældre får, når de venter barn. Hvis man ikke selv har erfaringer med gode og kærlige forældre, kan man i særlig grad være bekymret for den rolle og det ansvar, der venter. Der kan være mange mønstre, som du har lyst til at bryde, men som du er bange for, at du ikke kan knække. Måske har dine forældre haft en svær skilsmisse eller alkoholmisbrug, eller måske har du været udsat for fysisk eller psykisk vold som barn.

Tidligere havde man et mere fastlåst blik på den sociale arv: At man blev som sine forældre. Men i dag ved vi meget mere. Vi ved, at voksne, som har svære ting med sig i bagagen, sagtens kan blive kærlige og omsorgsfulde forældre.

”Den livsomvæltning det er for dig at blive forælder, kan genopfriske følelser og minder om de svære ting i din opvækst og få usikkerhed og angst til at fylde. Din krop gemmer på erfaringer, og når du har dit lille barn i maven eller i armene, kan det bringe minder frem, fra dengang du selv var lille. Fordi du har en svær opvækst med dig, er det på ingen måde ensbetydende med, at du ikke kan blive en fantastisk forælder for dit barn,” siger Carina, der er børneterapeut hos Mødrehjælpen.

Hun uddyber, at det er vigtigt ikke at tænke, at man kan klare det alene:

”Det er heller ikke nok at tænke, at du ikke vil være som dine forældre. Når man har haft en svær barndom, er man ofte fast besluttet på at være en anden slags forælder, end den eller dem, man selv er vokset op med. Det kan dog være sværere end som så, hvis du ikke får hjælp til at gøre tingene anderledes.”

Fordi du har en svær opvækst med dig, er det på ingen måde ensbetydende med, at du ikke kan blive en fantastisk forælder for dit barn.

Carina, børneterapeut hos Mødrehjælpen

5 råd til at undgå, at fortiden påvirker dig i forældrerollen

Herunder får du Carinas fem bedste råd til, hvad du kan gøre, hvis du er bange for, at du giver din egen svære opvækst videre til dit barn.

1. Bed om hjælp og tag det alvorligt!

Hvis du kæmper med en svær barndom som nybagt forælder eller gravid, er det vigtigste råd, du kan få, at du skal sige det højt til nogen, der kan hjælpe dig videre.  Du kan tale med din sundhedsplejerske, din egen læge eller din jordemoder. Og gør det gerne allerede i løbet af graviditeten. Ofte vil der være brug for at få hjælp fra professionelle, der har erfaring med at bearbejde svære ting fra barndommen, og som kender til strategier til at være den forælder, man ønsker for sit barn. Så opsøg hjælp hos fagpersonerne omkring dig. De kan hjælpe dig videre til den rette hjælp.

Sådan kan en psykolog hjælpe dig:

En professionel psykolog eller terapeut vil kunne hjælpe dig med at tage hånd om din egen barndomshistorie og hjælpe med at kigge på, hvad du har med i rygsækken.

Her vil du kunne få hjælp til aktivt at gøre op med de mønstre, du gerne vil bryde, og komme frem til at kunne sige ”det her har jeg med mig, men det behøver ikke at styre mig”.

Du kan tale med din læge om muligheden for at få tilskud til psykologhjælp.

På holdepunkt.dk – Mødrehjælpens rådgivning kan du læse mere om, hvad der kan give dig ret til tilskud til psykologhjælp fra den offentlige sygesikring:

2. Lyt til din krop og øv dig i at mærke efter

Er du for eksempel vokset op med forældre, der var rigtig hårde, når de satte grænser for dig og måske endda slog eller på anden måde straffede dig, så kan deres adfærd og reaktioner ligge som en automatreaktion hos dig, når du selv bliver presset. Er du er bevidst om det, du bærer med dig, kan du få professionel hjælp til at handle anderledes selv.

Det kan være ved at lære din krops reaktioner at kende. Når du oplever en automatreaktion, vil din krop ofte advare dig, inden du er ved at få nok. Det er derfor vigtigt, at du lærer din krops signaler at kende. Det kan være, at dit hjerte banker hårdt, dine hænder bliver svedige, eller at du bliver varm i hele kroppen, når dit barn græder. Det er din krops måde at fortælle dig, at noget er svært at håndtere.

I den situation kan du bedst hjælpe dit barn ved at hjælpe dig selv til at finde tilbage til roen igen.

Måske virker det for dig at tage ti dybe vejrtrækninger, sætte en sang på, som du godt kan lide, gå en barnevognstur i frisk luft eller rejse dig op og gå lidt rundt? Er det muligt, er det en god idé, at du beder en anden tage barnet, så du får en pause.

En psykolog eller terapeut vil kunne hjælpe dig med at finde strategier til, hvordan du håndterer automatreaktionerne.

3. Lad dig inspirere af gode forældre i din omgangskreds

Dine forældre har måske vist dig, hvad du ikke skal gøre – men hvad så? Hvem skal vise dig, hvad du skal gøre? Hvordan finder man frem til, hvilken mor eller far, man gerne vil være for sit barn?

Hvis din mor og far ikke har været rollemodeller, kan du finde inspiration hos andre. Tænk over, hvilke andre stærke forælder-rollemodeller, du har haft i dit liv? Det kan være en moster, en nabo eller en barndomsvenindes mor, som repræsenterer noget tryghed og forudsigelighed.

Har du oplevet, at nogen har vist kærlighed og omsorg på en måde, der har gjort dig tryg? Hvad gjorde, at det hjem var rart og trygt at være i? Hvordan blev der talt til og med hinanden?

Det kan også være forældre, du har mødt i dit voksne liv: En anden mor fra mødregruppen, en studiekammerat, en svigermor eller andre, hvor du tænker ,”her er der er noget, jeg kan mærke, kan lide og gerne vil.

Få indkredset hvad det er, du godt kunne tænke dig at kopiere som forælder.  Er det måden, der bliver talt til barnet? Er det måden at sætte grænser på? Hvad er det, du vil tage til dig?

4. Styrk dit netværk – og søg støtte

For nogen hænger en svær opvækst også sammen med et manglende netværk. Er dit forhold til en eller begge af dine forældre ikke godt, så er det for eksempel ikke sikkert, at der er bedsteforældre, der kan besøge og aflaste.

Kan du låne ekstra hænder i dit netværk? Er der måske en reservebedste, der kan komme tættere på dig og dit barn, når dine egne forældre ikke kan være de bedsteforældre, du ønsker?

Når du har en særlig sårbarhed med dig, kan du hurtigere blive stresset. Når dit barn kræver omsorg, forsvinder omsorgen til dig selv ofte. Det er et vilkår, du har med dig. Det kan derfor være en god idé at række ud efter praktisk hjælp, så du kan få pauser. Øv dig i at spørge om hjælp. Det kan være en ven eller veninde, der kan gå en tur med barnevognen, lave mad eller lignende, så du kan få sovet, spist og få draget omsorg for dig selv.

I flere af Mødrehjælpens lokalforeninger kan du få tilbudt en Familieven, der kan træde til, hvis du har brug for en hjælpende hånd i hverdagen, en ekstra voksen til familiens sociale aktiviteter eller blot en at snakke med.

Læs mere om Familieven på holdepunkt.dk – Mødrehjælpens rådgivning:

5. Pas på ikke at stille for høje krav til dig selv

Nogle gange kan man komme til at sætte barren rigtig højt og stille højere krav til sig selv, end andre ville. Du kan blive hypersensitiv i forhold til, om du gør det godt nok. Måske føler du, at du skal bevise mere for dig selv og for andre?

Det kan være, at du kan genkende følelsen af, at tingene skal være perfekte, så ingen kigger skævt til dig.  Det skal være den rigtige barnevogn, dit barn skal have det rigtige tøj, panelerne skal være vasket inden sundhedsplejersken kommer, og du går til rytmik, fordi det er sådan, man gør som forælder. Mærk efter – måske det faktisk stresser dig mere, end hvad der er godt for dig, når du føler, at du er nødt til at leve op til dine egne høje krav?

Hvis du føler en stor usikkerhed indeni, vil du måske også mærke, at de ydre ting i virkeligheden slet ikke hjælper. Husk at særligt mindre børn mest af alt har brug for deres forældres omsorg, nærvær og opmærksomhed. At blive trøstet, skiftet og få noget at spise, når de er sultne. For dem er det ikke vigtigt, at tingene ser ud på en bestemt måde.

Her kan du få hjælp

Ræk ud til fagpersoner omkring dig – snak med din jordemoder, sundhedsplejerske eller læge, eller tag en snak med pædagogerne i dit barns vuggestue eller børnehave. Du kan også kontakte Holdepunkt – Mødrehjælpens rådgivning for fædre, mødre og gravide.

Se oversigt over rådgivning fra Mødrehjælpen samt rådgivning og øvrige tilbud fra andre organisationer her:

Mødrehjælpens rådgivning, Holdepunkt

Holdepunkt er Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning for gravide og forældre med børn i alderen 0-18 år. Holdepunkt er et tilbud til både mor, far, enlige og par.

Mødrehjælpens rådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.