Hvordan ønsker du at opdrage dit barn?

Det kan være en god ide – uanset om man er et par eller enlig forælder – at tænke over, hvordan man vil at opdrage sit barn. Er du alene, så tal med venner og familie. Er I to forældre, vil et fælles udgangspunkt gøre det mere trygt for barnet. Det vil også mindske konflikter imellem jer, hvis I er nogenlunde enige om, hvilke værdier I synes passer til netop jeres familieform.

Start snakken under graviditeten

Det er en god ide, at I allerede under graviditeten taler om opdragelse og værdier. Det er naturligvis en snak, som vil være god at vende tilbage til, i takt med at jeres barn bliver ældre.

Er du alene med dit barn, kan du med fordel tale med venner og familie om, hvad du synes er vigtigt i forhold til opdragelse, værdier og normer.

De fleste forældre justerer og tilpasser deres opdragelse efter deres barns alder, men også efter barnets personlighed.

Børn er forskellige og kan derfor også reagere forskelligt på den tilgang, man har som forælder. Og det kan også være, at den måde man gjorde med det første barn, ikke er den rigtige for det næste barn.

Forhold, som har betydning for den måde, vi er forældre på

Der er mange ting, som har betydning for den måde, vi er forældre på, og hvordan vi vælger at opdrage. Vores opvækst og forhold til egne forældre har en betydning, og vores personlige værdier spiller en vigtig rolle. Måske har du fået en opdragelse, som du gerne vil give videre til dine egne børn, eller måske er der noget, du ønsker at gøre anderledes.

Det har også betydning, hvordan sammensætningen af familien ser ud. Er der ét barn eller flere børn i familien? Er det en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn? Bor du alene med dit barn? Bor barnet mest hos den ene forælder, eller bor I alle sammen?

Opdragelse er vigtig for børns og udvikling

Vi ved, opdragelse er vigtig for børns trivsel og udvikling og for dannelsen af deres personlighed. Men hvorfor er det så vigtigt?

Børn har brug for at lære, hvordan de skal gebærde sig i hverdagen. Både i samfundet og i relation til andre mennesker og i forhold til egne følelser og behov.

Børn har brug for regler, rammer og værdier, som de kan navigere ud fra. Ligesom de har brug for kærlige, nærværende og omsorgsfulde forældre, der viser dem vejen.

Spørgsmål, du kan overveje med dig selv og tale med din partner om

Mødrehjælpens rådgivning, Holdepunkt

Holdepunkt er Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning for gravide og forældre med børn i alderen 0-18 år. Holdepunkt er et tilbud til både mor, far, enlige og par.

Mødrehjælpens rådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.