Grib rollen som nybagt far

Føler du dig nogle gange som tredje hjul i jeres lille familie, og har du svært ved at se, hvordan du fylder rollen som far ud. Her får du råd og inspiration til, hvad du kan lave med dit barn.

Tilknytningen er vigtig lige fra fødslen

Din rolle som far er vigtig for barnet. At have primære omsorgspersoner har stor betydning for jeres barns tryghed og selvværd – både nu, men også som større barn, ung og voksen.

Jeres tilknytning til barnet starter allerede ved fødslen, og i den første tid er det vigtigt, at barnet mærker jer både fysisk og følelsesmæssigt. Det er i en tryg tilknytning, at barnet lærer sig selv, jer, sine følelser og verden omkring sig at kende.

Der er forskellige måder at skabe en tryg tilknytning på, men dybest set handler det om at tilbyde barnet nærvær. Det vil i mange tilfælde komme helt naturligt gennem den daglige kontakt med barnet. Tænk derfor forslagene herunder som inspiration og ideer.

Eksemplerne kan måske også give dig en forståelse af, hvordan de forskellige aktiviteter er med til at støtte dit barn og sikre en god tilknytning.

Få snakket om, hvordan I gør tingene

Oplever du, at din kæreste gør det svært for dig at komme på banen? For eksempel fordi hun har nogle faste rutiner og holdninger til, hvordan jeres barn skal skiftes, hvilken dragt der er bedst at sove i, hvornår det er tid til mad eller lur og så videre. Gør du det på en anden måde, kan du få det indtryk, at det ikke er godt nok. Du bliver måske rettet, eller hun ender med tage over og gøre det selv.

Når det er sådan, trækker mange mænd sig og overlader initiativet til deres partner.

Oplever du, at din kæreste har svært ved at give slip og lade dig gøre tingene på din måde, er det derfor vigtigt, at I får snakket om det. Fortæl hende, at du gerne vil hjælpe til, men at det er svært, hvis hun hele tiden retter på dig.

Støt hinanden og gør hinanden gode

Når man som jer bliver forældre, kan I blive så optaget af barnet og alt det nye, at den måde, I er sammen på som par, ændres. I kan komme til at savne hinanden og jeres liv sammen, før I blev forældre.

Husk at få snakket sammen, også i de perioder, hvor I begge er udkørte. Sig, hvad du har brug for – og spørg ind til, hvad din kæreste har brug for fra dig. Når du kommer hjem fra studie eller arbejde, så husk på, at selvom din kæreste har været hjemme, så har hun haft travlt med at passe jeres barn. Spørg ind til, hvordan deres dag er gået, og hvad hun har brug for, at du hjælper til med. Det kan være, at du kan tage barnet, så hun kan få en pause, eller at der er praktiske opgaver som indkøb, madlavning og rengøring, som skal ordnes.

Du kan også støtte og aflaste din kæreste den første tid ved at søge viden om barnets udvikling, og hvad der er værd at være opmærksom på i de forskellige faser, et spædbarn går igennem, så din kæreste ikke er alene om det.

Efterhånden som dit barn bliver ældre, kan du komme mere på banen. Undersøg for eksempel, om der findes hold eller aktiviteter i dit nærområde for fædre med børn. Har du venner, studiekammerater eller kolleger med børn på samme alder, kan du også tage initiativ til, at I laver noget sammen.

Podcast: Partnerens rolle

Partneren kan spille en vigtig rolle både i fødselsforberedelsen og under fødslen. I denne podcast fra Sjællands Universitetshospital fortæller Mikkel og Helle om, hvordan de oplever og definerer partnerens rolle, mens to jordemødre og en fødselslæge taler om partnerens vigtige rolle set fra en professionel vinkel.

Partnerens rolle. Lyt til afsnit 6 i podcastserien Fødegangen, som er udgivet af Sjællands Universitetshospital.

Aktiviteter, du kan lave med dit spædbarn

Mødrehjælpens rådgivning, Holdepunkt

Holdepunkt er Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning for gravide og forældre med børn i alderen 0-18 år. Holdepunkt er et tilbud til både mor, far, enlige og par.

Mødrehjælpens rådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.