Trygge Maver – podcast om graviditet og fødsel

Forskellige læger fra foreningen Læger Formidler er værter på denne podcast, som handler om frugtbarhed, graviditet, fødsel og barsel. I hvert afsnit kan du møde sundhedsfaglige eksperter, der fortæller om alt fra graviditetskvalme og træthed til brug af make-up under graviditeten. Du kan også blive klogere på, hvad du som gravid kan forvente, når du skal til undersøgelse hos læge og jordemoder.

Projekt baby - planlægning af graviditeten

Mange par gør sig tanker og bekymringer, om de overhovedet kan blive gravide. Kan man planlægge det, og hvor lang tid vil det tage, inden der er to streger på graviditetstesten? Og hvornår bør man søge læge og blive undersøgt?

I dette afsnit fortæller overlæge Kathrine Birch Petersen om livsstil og frugtbarhed, mens højgravide Louise fortæller om sine tanker, da hun og kæresten arbejdede på at blive gravide.

Lyt til afsnittet ”Projekt baby - planlægning af graviditeten” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Positiv graviditetstest - hvad nu?

Graviditetstesten er positiv – hvad sker der nu med kroppen? Hvorfor har nogle kvinder kvalme, og hvorfor bliver de fleste så voldsomt trætte? Sammen overlæge Henriette Svarre Nielsen dykker Læger Formidler i dette afsnit ned i kassen af helt normale (og ikke altid behagelige) symptomer, som du kan opleve under graviditetens første tre måneder.

Lyt til afsnittet ”Positiv graviditetstest - hvad nu?” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Tidlig graviditet - bekymringen for at miste

Med en positiv graviditetstest følger der ofte også bekymringer for at miste og tanker om, hvornår man kan fortælle venner og familie om graviditeten. Overlæge Henriette Svarre Nielsen fortæller, hvilke symptomer på ‘spontan abort’ eller ‘graviditetstab’, man skal være opmærksom på.

I dette afsnit kan du også høre Ida fortælle om sit graviditetstab. En spontan abort er som regel fysisk ufarlig, men psykisk ubehagelig. Og selvom man kan forebygge via sin livsstil, så rammer det desværre skånselsløst også de par, der har fulgt alle anbefalinger, som for eksempel i Idas tilfælde.

Lyt til afsnittet ”Tidlig graviditet - bekymringen for at miste” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Babybilleder - scanninger i graviditeten

Som gravid bliver du tilbudt to scanninger i hhv. uge 11-13 og i uge 18-21.  I dette afsnit kan du komme med Louise og Mark til første scanning med deres andet barn.

Overlæge Karin Sundberg fortæller, hvad det er, man undersøger og beregner ved de to forskellige scanninger. Karin kommer også ind på, hvad man gør, hvis der mod forventning skulle være en øget en risiko for kromosomfejl.

Lyt til afsnittet ”Babybilleder - scanninger i graviditeten" fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Hvad må jeg spise under graviditeten - om kost og kosttilskud

Hvad må man, og hvad må man ikke spise, når man er gravid? Hvordan er det med sushi, leverpostej, kaffe eller mælk, når man venter barn? I dette afsnit kan du få aflivet en række myter om kost, kosttilskud og graviditet, når Læger Formidler taler med Trine Grønlund fra Fødevareministeriet om, hvad de har af anbefalinger for gravide.

Lyt til afsnittet ”Hvad må jeg spise - om kost og kosttilskud” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Første graviditetsundersøgelse hos egen læge

Omkring uge 10 får du tilbud om den første graviditetsundersøgelse hos lægen – husk selv at bestille tid.

Det er her, at du får din vandrejournal, men hvad kan du ellers forvente? Ved den første undersøgelse er det mest dig som gravid, der er i fokus. Lægen vil bl.a. spørge, hvordan du har det, og om du eller andre i familien har sygdomme som for eksempel diabetes. Hør her hvorfor, når Anna fra Læger Formidler praktiserende læge Bolaji Balslev.

Lyt til afsnittet ”Første graviditetsundersøgelse hos egen læge” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Anden og tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge

Anden graviditetsundersøgelse hos lægen ligger i uge 25, hvor du gerne skal kunne mærke liv hver dag. Ofte er det meget de samme ting man taler med lægen om, som man taler med jordemoderen om, men lægen typisk vil spørge mere ind til tegn på sygdom hos dig. Har du særlige bekymringer? Smerter? Problemer med arbejdet? Behov for sygemelding.

Tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge foregår ca. i uge 32, hvor det for de fleste begynder være hårdt at være gravid. Der kan være tilkommet forskellige problemer for eksempel træthed, bækkensmerter eller hævelser i ben og arme.

I dette afsnit kan du bl.a. høre om, svangerskabsforgiftning, diabetes, blodtryk, urinprøve og blodprøve.

Lyt til afsnittet ”Anden og tredje graviditetsundersøgelse hos egen læge" fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Makeup og hudpleje i graviditeten

Der er mange myter og holdninger til, hvad der er godt og skidt med hensyn til makeup og hudpleje til gravide. I dette afsnit taler Anna fra Læger Formidler med læge og forsker Cæcilie Johansen, som står bag bloggen Makeup and Medicine på Instagram.

Hun fortæller blandt andet om, hvad hormonforstyrrende stoffer er og hvorfor gravide bør undgå dem – og giver nogle konkrete råd til, hvad man kan gøre for at minimere sin kontakt med dem.

Lyt til afsnittet ”Makeup og hudpleje i graviditeten" fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Jordemoderkonsultationen

Hvordan foregår en jordemoderkonsultation, og hvad taler man med jordemoderen om? Skal man tage sin partner med, eller er det ok at dukke op alene?

Læger Formidler taler i dette afsnit med Runa, der er jordemoder på Rigshospitalet i København. Hun kommer med sit bud på, hvad man evt. kan snakke om til sine jordemoderkonsultationer. Du kan også få lov til at være en flue på væggen, når Alexander og Alexandra skal til konsultation hos Runa.

Lyt til afsnittet ”Jordemoderkonsultation” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Fødslen del 1 - Den søde ventetid

I dette afsnit kan du møde Sarah 3 uger inden hendes termin til en snak om forberedelserne op til fødslen samt hendes forventninger og bekymringer. I afsnittet kan du blive klogere på noget af det, som ofte giver anledning til bekymringer og spørgsmål – nemlig epiduralblokaden, det akutte kejsersnit og bristninger. Til sidst i episoden møder vi Sarah efter hendes fødsel for at finde ud af, om forventningerne blev indfriet.

Lyt til afsnittet ”Fødslen del 1 - Den søde ventetid” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Fødslen del 2 - Så kom dagen

I dette afsnit kan du igen møde Sarah – denne gang fire måneder efter fødslen, der foregik på Rigshospitalet i København i starten af marts 2020. Bliv klogere på, hvordan fødsler normalt går i gang, fødslens faser, fosterovervågning, sugekop-fødsel og efterfødselsblødning. Afsnittet slutter med en snak om en barselstid præget af Corona-pandemien. Måske Corona alligevel også har bragt en smule godt med sig?

Lyt til afsnittet ”Fødslen del 2 - Så kom dagen” fra podcastserien Trygge Maver produceret af Læger Formidler.

Læger Formidler

Læger Formidler er en frivillig forening, der er grundlagt og drevet af læger, som ønsker at udbrede større forståelse omkring sygdom og sundhed.

Læger Formidler udgiver podcasts, videoer og blogindlæg om sundhedsfaglige emner og myter.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.