En del af et større fælleskab
I en vuggestue eller dagpleje bliver du og dit barn en del af et større fællesskab, der også tæller de andre børn og forældre.
Det er rart at føle, at ens barn bliver taget godt imod i et varmt og inkluderende fællesskab. Stærke fællesskaber mellem de voksne – mellem personale og forældre og mellem forældrene – kan gøre, at dit barn trives bedre og lettere knytter sig til de andre børn.
Et godt fællesskab kan være et, hvor man kender de andre forældre lidt, hvor man føler sig velkommen og selv tager imod andre.