Interview med Rebecca Laudrup

Vi har stillet skribent Rebecca Laudrup en række spørgsmål om hendes egne oplevelser med sin graviditet og det første år med datteren Ellen. Rebecca har nemlig sagt ja til at være ambassadør for engodstart.dk, da hun gerne vil være med til at sætte fokus på, at alle børn fortjener en god start på livet.

Rebecca har selv haft mange gener i sin graviditet, både fysiske men også psykiske, som især omhandlede angsten for at miste sit barn. Læs her det ærlige interview om de mange følelser, tanker og oplevelser som Rebecca har oplevet, siden hun stod med en positiv graviditetstest i hånden.

Hvad var den største udfordring under din graviditet?

Uha, der var mange udfordringer. Der var det fysiske, som bækkenproblemer, migræneanfald, halsbrand, opkast, kramper og en smerte i maven som kom i uge 36, hvilket betød minimal søvn og ind og ud af fødemodtagelsen. Men der var især også det psykiske, som omhandlede en konstant angst for at miste (og den forsvandt desværre aldrig). Jeg havde det svært med min krop, som ændrede sig så hurtigt og jeg følte derfor ikke helt, at jeg kunne følge med. Og så var der den konstante dårlige samvittighed over, at jeg ikke var lige så glad for at være gravid, som jeg følte, at jeg burde være, fordi det er stort at blive gravid, men det var også forbundet med så mange smerter, gener og bekymringer – og det var ensomt at gå rundt og føle, at jeg var den eneste, der havde det sådan.

Hvordan var din første tid som nybagt mor?

Det var på mange måder en tåge. Jeg var blevet sat i gang om tirsdagen, hun kom ud søndag morgen, og jeg var bare så pokkers træt. Alt gjorde ondt. Jeg var gul og blå over det hele, min mælk kom først på femtedagen, så jeg følte egentlig bare, at jeg sad med en brystpumpe døgnet rundt, som en slags maskine og ikke et menneske. Og ja, så var der jo dette lille menneske, som ikke lignede mig, men lignede sin far. Hvilket var lidt et slag i ansigtet – for her havde jeg båret hende i ni måneder med alverdens gener, haft ve-storm i 15 timer og pressede i en time og 19 minutter, og så lignede hun mig slet ikke. Altså, come on!

Min mand elskede hende fra første minut, og jeg følte den slet ikke. Jeg følte mig overhovedet ikke som nogens mor. Jeg kunne ikke engang få ordene ud af min egen mund. Men senere har jeg jo så tænkt ’hvordan føles det egentlig at være en mor?’ For jo, den der kærlighed kom først fem uger senere.

Men min bekymring og enorme trang til at beskytte hende, kom jo bare fem minutter efter, at jeg havde født hende. Jeg ville bare så gerne have, at hun var okay, så da hun tabte sig for meget, og vi et par dage efter blev genindlagt på hospitalet, var min eneste tanke, at hun skulle blive mæt, få kærlighed og være tryg i min favn. Det var måske dét, der gjorde, at jeg satte alle forventningerne ned til at være ’den perfekte mor’ og så kun fokusere på, at vi skulle lære hinanden at kende. Det kan være så irriterende at få at vide, at man skal nyde det. Men jeg forstår endelig, hvorfor alle mødre siger det til nybagte mødre, for det går så hurtigt. Det føles som et splitsekund, og nu er hun allerede 1 år. Og det er det største at blive mor, på godt og ondt.

Jeg satte alle forventningerne ned til at være ’den perfekte mor’ og fokuserede kun på, at Ellen og jeg skulle lære hinanden at kende
Rebecca Laudrup, mor til Ellen

Hvad har overrasket dig mest i forbindelse med at blive mor?

Det er hverken rosenrødt eller helt vildt forfærdeligt. Det er bare anderledes. Det er smukt og rørende, hårdt og trættende, givende, forvirrende, ensomt, kærligt og finurligt. Jeg er fanget i en konstant rutsjebane, hvor det hele går op og ned, en tilstand hvor der er så meget livsglæde og samtidig er jeg hunderæd. Det er et nyt liv. Hvilket både kan være livsbekræftende og føles som et tab – fordi du mister noget. Du mister lidt af din frihed, din krop er ikke din alene og alt ser anderledes ud. Kroppen er anderledes. Forholdet til din partner er anderledes. Hele livet er anderledes. Jeg savnede mig selv, Rebecca, i virkelig lang tid. Jeg savnede min krop, og jeg var næsten rasende på mig selv over, at jeg ikke nød min søvn og muligheden for at gøre lige præcis dét jeg ville, inden jeg fik barn, lidt mere. Jeg savnede stilheden. Jeg savnede spontaniteten. Og jeg savnede ikke at savne nogen. Sjovt, hvordan man længes efter alenetid og lige så snart man får den, så savner man sit barn.

Men livet er også anderledes på den gode måde, for jeg værdsætter tingene mere nu. Tid er gået hen og er blevet en kostbar ting – og jeg lever nok mere i nuet, end jeg nogensinde har gjort før. I morgen kan dagen sikkert være helt anderledes, så jeg nyder lige min varme kop kaffe, det lækre bad, mit barn der smiler, min mands hånd i min lidt ekstra. Alt har overrasket mig, når det kommer til at blive mor, det kan ikke forklares, for det giver først mening, når man står i det.

Rebecca Laudrup med Ellen. Foto: Rebecca Laudrup
Rebecca Laudrup med datteren Ellen

Hvordan oplever du din barsel? Hvad er svært, og hvad er godt ved at være på barsel?

Jeg elsker min barsel – ja, jeg elsker den så meget, at jeg har forlænget den, så jeg går hjemme med min datter i 15 måneder. Når det så er sagt, så kan det også være enormt ensomt, hårdt, ensformigt, kedeligt, tungt og trættende. Der går meget hurtig rutine i den – og hvis der er noget, jeg hader, så er det rutiner. Men alt er en fase, siger de, og det behøver ikke være mere besværligt, end hvad man selv gør det til.

Jeg har været meget bevidst omkring, at både Ellen og jeg skulle have det godt. Min mor passer hende en til to gange om ugen, så jeg kan komme til træning. Vi bruger mange timer på legepladsen (med teboller til hende og kaffe til mig) og jeg mærker efter – er vi begge trætte og i semi-dårligt humør, jamen så skal vi måske bare aflyse aftalerne og have en dag hjemme med Duplo på gulvet og Teletubbies på skærmen. Intet er forbudt herhjemme, alt er med måde, og det har gjort det hele nemmere. Hvis mit barn får en nedsmeltning på gaden, stikker jeg hende en croissant, en Mariekiks, en smoothie eller alle tre ting, så jeg ikke skal svede og få masser af hjertebanken. For det er hverken dårligt eller godt hele tiden. Mine dage kan godt starte dårligt og slutte fantastisk, og omvendt. Jeg kan have en uge, hvor det hele spiller og så vender det, og jeg fanger mig selv i at tænke ’hvorfor gør jeg det her?’ Men det gør jeg, fordi tiden med mit barn er så enormt vigtig for mig.

Jeg havde en hård graviditet, en meget intens fødsel, en svær start med amningen og så blev jeg førstegangsmor, mens verden fik en pandemi. Men de øjeblikke hvor min datter griner helt nede i maven, når hun tager min hånd eller giver mig et kys, når solen skinner, og vi triller ud på Vesterbro med barnevognen. Ja, så giver det mening. Det er de stunder, som gør det hele dét værd.

Det gør mig næsten helt ked af det, at det stadig er et tabu at snakke højt om de sværere følelser – det burde det ikke være.
Rebecca Laudrup, mor til Ellen

Har du et råd til andre forældre med børn på 1 år?

Jeg prøver aldrig at give ’gode råd’ til andre mødre, for hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Og de råd, som vi får klasket i hovedet, som ’kig på dit barn’, ’nyd det’, ’det er bare en fase’, ’det er en dårlig vane, at …’ ja, de er faktisk med til at gøre, at mange tvivler på deres forældreskab. Men vi gør alle vores bedste. Og det er nok mit største og bedste råd. Du ved selv, hvad der virker. Du kan mærke det helt nede i maven, når det er rigtigt, og når det er forkert. Og det er okay, at du gik til højre, selvom de andre i mødregruppen gik til venstre. Du er okay.

Jeg har det sidste års tid fået hundredvis af beskeder fra mødre på Instagram, som takker mig for at være ærlig. Og det gør mig næsten helt ked af det, at det stadig er et tabu at snakke højt om de sværere følelser – det burde det ikke være. Det er okay, at synes graviditeten, barslen eller ens barn er irriterende til tider. Men det er ikke okay at blive shamet for at synes det.

Min datter er 1 år gammel, og jeg er netop ved at lave legegrupper med kvinder, der følger mig på de sociale medier. Det eneste kriterie er, at man har et barn som mit eget barn måske kan lege lidt med, og at alle tanker, typer, følelser og emner er tilladt for os mødre at snakke om. Så, et råd som jeg selv synes er tilpas nok vagt, men samtidig brugbart, er: Allier dig med andre forældre der vil dig det bedste – spørg, lyt, anerkend og tag det ind, du selv kan bruge …

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.