Du skal have det så godt som muligt i din graviditet

Din psykiske trivsel som gravid har ikke kun stor indflydelse på graviditeten og fødslens forløb. Jo bedre du har det, des bedre har barnet det. Dit barn trives, når du har det psykisk godt, og dine forudsætninger for en ukompliceret graviditet og fødsel øges. Oplever du en tiltagende tristhed, angst, stress eller depressive tanker, er det vigtigt, at du hurtigt får hjælp.

At have det godt i graviditeten

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt, at du passer på dig selv, når du er gravid. Hvile, afslapning og gode oplevelser nærer nemlig ikke kun dig, men også barnet i din mave. Hver eneste gang du føler velvære, slapper af og gør noget rart for dig selv, strømmer kroppens naturlige hormon, oxytocin, ud i din krop og ned til barnet. Når du er afslappet, slapper din livmoder af, maven bliver blød, og blod med næring strømmer lystigt ned til barnet.

Oxytocin kaldes populært for kærlighedshormonet, fordi det blandt andet udskilles ved kram, kys og sex. Hver gang du har det dejligt i din graviditet, strømmer det ud med hormonet, som giver dig en følelse af lykke og velvære. Forskning viser også, at hormonet har en positiv betydning for din tilknytning til barnet i din mave.

Husk omsorg for dig selv i graviditeten

Det giver rigtig god mening, at du i graviditeten er ekstra opmærksom på at passe på dig selv og få nok søvn, god mad, motion og omsorg. Brug dagligt tid på at nusse din mave og sende kærlige tanker til barnet. Nogen holder af at synge for maven, andre lægger mærke til barnets bevægelser og forestiller sig barnets temperament på forhånd. Måske har du en vildbasse derinde, der sparker løs, måske puffer dit barn forsigtigt tilbage, når du skubber blidt til det. Hver eneste gang du slapper af og giver dit barn i maven opmærksomhed, styrker du den prænatale tilknytning mellem dig og barnet. Og forskning viser, at dette kan virke forebyggende på risikoen for en for tidlig eller kompliceret fødsel samt sikre, at dit barn vokser sig stort og stærkt i din mave.

Gode ting du kan gøre for dig selv og barnet i din mave:

  • Sørg for at få nok søvn og hvile i løbet af dagen.
  • Spis sundt og varieret.
  • Drik masser af væske.
  • Plej dig selv og din krop.
  • Få daglig motion og masser af sollys.
  • Få din partner til at massere eller nusse dig dagligt.
  • Tal, syng eller send kærlige tanker til barnet.
  • Gør dig forestillinger om, hvordan barnet ser ud og hvilken personlighed barnet har.
  • Brug tid på at gøre dig tanker om, hvilket barn du har i maven, og hvordan I bliver en familie om lidt.

I videoen herunder kan du høre psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland fortælle mere om den tidlige forælder-barnrelation. Videoen er en del af et forløb om familiedannelse.

Denne video er kapitel fire af seks i et forløb, hvor psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland fortæller om, hvad der sker, når vi får børn og danner familie.

Din psykiske trivsel er vigtig for dig og dit barn

Før man bliver gravid, har mange en forestilling om, at graviditeten er en ni måneder lang dans på roser. Men langt de fleste gravide oplever en psykisk forandring, i takt med at kroppen ændrer sig, hormonerne raser, og barnet i maven vokser. Det er helt normalt, at du ikke svæver på en lyserød sky, når du er gravid. Og du er ikke alene om at have det sådan. Men det er vigtigt, at du reagerer, hvis du oplever, at tristheden og mørke tanker tager overhånd og påvirker din trivsel.

Selvom det er normalt at opleve bekymringer og tristhed undervejs i graviditeten, er det vigtigt, at du som gravid har det godt undervejs i din graviditet. Det er i graviditeten, at du skal have ro og overskud til at glæde dig til, at barnet kommer, overskud til at fokusere på det nye liv, der snart starter.

Har psykisk mistrivsel betydning for fosterets udvikling?

Hvis du bekymrer dig meget, har meget angst eller er meget deprimeret, kan du risikere at få mange plukkeveer. Hver gang livmoderen laver en plukkeve, strammer den sig om barnet. Det er naturligt at have plukkeveer fra tid til anden i graviditeten, men hvis livmoderen næsten hele tiden er spændt, så vil det påvirke barnets trivsel i maven. I alvorlige tilfælde kan spændingerne påvirke blodtilførslen til barnet, så barnet ikke får den næring, det har behov for.

Psykisk mistrivsel hos den gravide kan påvirke graviditet, fødsel og foster ved at:

  • Du får (for) mange plukkeveer.
  • Barnet vokser ikke, som det skal.
  • Barnet kan være irritabelt ved fødslen.
  • Du kan risikere en for tidlig fødsel.
  • Du har øget risiko for graviditetsbetinget sukkersyge.
  • Du har øget risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Du har større risiko for at ende i en kompliceret fødsel og akut kejsersnit.

Søg hjælp, hvis du har det skidt

Hvis du føler dig tiltagende trist, stresset, angst eller deprimeret, er det vigtigt, at du rækker ud efter hjælp. Tal med din partner eller dine nærmeste og fortæl din jordemoder og læge om, hvordan du egentlig har det.

Manglende livsglæde og vedvarende tristhed kan være de indledende tegn på en fødselsreaktion eller en fødselsdepression.

Du bør overveje, om du vil have gavn af et udvidet forløb for sårbare gravide. I et forløb for sårbare gravide vil du få tilbud om flere og længere jordemoderkonsultationer, mulighed for psykologsamtaler og anden hjælp, der kan støtte dig i netop din situation. Din læge eller jordemoder vil kunne henvise dig til et udvidet tilbud for sårbare gravide.

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir og koordinerende jordemoder Gitte Cosnett

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir og koordinerende jordemoder Gitte Cosnett arbejder begge til dagligt på Center for Sårbare Gravide og Barslende på Rigshospitalet i København.

Hlin Mogensdottir er uddannet jordemoder og cand. mag i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategi og arbejder som vicechefjordemoder i Center for Sårbare gravide og barslende og Efterfødselsklinikken på Rigshospitalet. Hlin har i mange år arbejdet med sårbare gravide og har ved siden af sin vicechefjordemoderstilling forskellige konsulentopgaver vedr. bl.a. tidlig indsats og fødselsdepression.

Gitte Cosnett blev uddannet som jordemoder i 2002, og har været tilknyttet sårbare gravide i 13 år og siddet som koordinerende jordemoder i sårbar team på Rigshospitalet i knap 3 år. Herudover har hun gennemgået en 1-årig psykologisk videreuddannelse i perinatal psykologi og psykiatri for sundhedsprofessionelle ved Familieprojektet.

 

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.