Dit barns motorik udvikler sig meget det første år, og har betydning for barnets selvtillid, selvværd og kropsbevidsthed. Læs her, hvad du kan gøre for at styrke den motoriske udvikling.
Det første år gennemgår barnet mange vigtige motoriske udviklingstrin – fra at holde hovedet selv til at rulle, kravle og gå. Som forælder kan du bekymre dig om, hvorvidt dit barn følger den forventede udvikling. Det kan være, at du oplever tanker som:
Alle børn udvikler sig i deres eget tempo. Det, der gælder for ét barn, gælder ikke nødvendigvis for andre på samme alder.
Bliv derfor ikke bekymret, hvis dit barn ikke passer præcist ind i beskrivelser af den generelle udvikling – det er ikke en tjekliste! Tilpas viden, råd og redskaber til jeres situation, og tal med sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
Pres aldrig dit barn til motoriske færdigheder, det endnu ikke mestrer. Skab i stedet gode rammer for, at barnet kan lære sin krop at kende og udvikle sig motorisk.
Mød barnet på dets udviklingstrin. Læg dig fx ned ved siden af barnet, vær nysgerrig, og observer, hvad det gør. På den måde får du en fornemmelse af, hvordan du bedst kan støtte det.
Husk også, at børn er forskellige. Det kan være svært ikke at sammenligne dit barn med jævnaldrende børn, men prøv alligevel at fjerne dit fokus fra det, som dit barn ikke kan, og find i stedet hyggelige lege og aktiviteter, der kan styrke de ting, som dit barn er lige ved at lære, eller som det fortsat har svært ved.
Som forælder spiller du en vigtig rolle i at fremme barnets glæde ved bevægelse gennem hjælp og opmuntring. Når barnet prøver nye ting, søger det ofte din opmærksomhed – for eksempel ved at kigge tilbage, mens det kravler, for at sikre sig, at alt er, som det skal være. Ved at være opmærksom og nærværende i situationen, kan du hjælpe barnet på vej ved at smile og sige “Ja, det er helt fint – du er sej“.
I videoen herunder kan du se, hvordan Layla – med en hjælpende hånd fra sin mor – øver sig i at klatre op på en stol. Læg blandt andet mærke til, hvordan hun flere gange søger sin mors blik for at sikre sig, at hun er på rette vej.
Læs mere om, hvordan du kan støtte barnet i de forskellige udviklingstrin i artiklen: Tigerspring og tryghed – forstå dit barns psykiske udvikling.
Herunder har vi samlet inspiration til, hvad du kan gøre for at gøre motorik og bevægelse til en leg. Forhåbentlig kan det føre til nogle hyggelige stunder mellem dig og dit barn.
Når dit barn ligger på maven, styrker det muskulaturen i nakke, ryg, arme og skuldre. Muskler, der skal sikre, at barnet på sigt kan holde sit hoved, rulle rundt og begynde at komme op på alle fire for at kravle.
I starten er det svært for de fleste babyer at ligge på maven, og mange vil derfor protestere. Hvis barnet fortsætter med at være utilfreds og vise tegn på ubehag, når det har mavetid, så tal med din sundhedsplejerske. Nogle gange kan det skyldes fysiske gener som for eksempel en låst nakke.
Læs også: Spørg bare! Brug fagpersoner, organisationer og dit netværk
Læg et tæppe, en flad måtte eller et andet fast underlag ud, som dit barn kan ligge på. Læg dig gerne selv foran barnet – særligt i starten, hvor barnet endnu ikke selv kan holde hovedet. Snak til barnet og tilbyd barnet øjenkontakt, så barnet får lyst til at løfte hovedet fra underlaget. Senere når dit barn er vant til at ligge på maven og selv kan løfte hoved og skuldre, kan du finde nogle stykker legetøj frem, så der er noget spændende at kigge på. Mange babyer elsker at kigge sig selv i et spejl, andre elsker legetøj i stærke farver. Find det, der passer til dit barn.
Hvis du har faste rutiner for, hvornår din baby skal ligge på maven, er det lettere at huske. Du kan for eksempel gøre det til en fast rutine at rulle baby om på maven efter bleskift. Sæt eventuelt et spejl op for enden af puslepladsen, så kan barnet ligge og kigge i det.
I begyndelsen, hvor barnet hverken har styrken eller er fortrolig med at ligge på maven, så øv blot i få minutter eller mindre. Når barnet ikke vil længere, vender du det om, og så kan I prøve igen lidt senere. Gentag gerne mange gange i løbet af dagen.
Jo stærkere din babys ryg er, jo nemmere bliver det for din baby at ligge på maven. Det behøver ikke kun at være på legetæppet, at barnet ligger på maven. Du kan også selv ligge på ryggen med bukkede ben og lade barnet ligge på dine skinneben. Her kan du få en god øjenkontakt med barnet. Barnet kan også ligge med maven på dit lår eller på din mave, mens du synger eller snakker til det.
I stedet for at bære barnet, så det ligger på ryggen i din favn, kan du lægge det på maven over din ene underarm. Tænk også over, hvordan du lægger din baby fra dig. I stedet for altid at placere det på ryggen, så læg det på maven i stedet. Skal du løfte barnet op fra for eksempel puslebordet, så tril det om på siden og løft op. Det vil styrke barnets muskulatur i siden. Skal dit barn op fra legetæppet, hvor det ligger på ryggen, kan du tage et godt greb om hofterne og løfte barnet op, så det hænger på hovedet. Se hvordan i videoen herunder, hvor psykomotorisk terapeut Anna Raith Louring giver de mange løft i hverdagen et motorisk tvist.
I stedet for at bære barnet på ryggen i din favn, kan du lægge det på maven over din ene underarm. Tænk også over, hvordan du lægger barnet fra dig, og placer det jævnligt på maven.
Når du løfter barnet fra puslebordet, kan du trille det om på siden og løfte op – det styrker muskulaturen i siden. Skal barnet op fra legetæppet, kan du tage fat om hofterne og løfte det op, så det hænger kortvarigt med hovedet nedad.
I videoen herunder kan du se, hvordan psykomotorisk terapeut Anna Raith Louring giver de mange løft i hverdagen et motorisk tvist.
I starten er de fleste babyer ikke så tossede med at ligge på maven. Fortsætter barnet med at være utilfreds og vise tegn på ubehag, når det har mavetid, så tag fat i din sundhedsplejerske. Nogle gange kan det skyldes fysiske gener som for eksempel en låst nakke.
Savner du ideer til, hvordan du kan få motorik ind i hverdagen? Deltag i vores forløb med Motorik og Leg. Find forløbet, der passer til netop dit barns alder, her.
Babyer er nysgerrige, og dit barn vil automatisk træne motorikken, når det får mulighed for at bevæge sig frit.
Sørg for, at barnet kan bevæge sig
Her kan du blandt andet tænke over at give barnet blødt tøj på, som det let kan bevæge sig i. Tætsiddende og stift tøj vil begrænse barnets lyst til og mulighed for at bevæge sig.
Indret jeres hjem, så baby har mulighed for at bevæge sig rundt
Du kan sørge for, at barnet kan ligge eller bevæge sig på et tæppe eller et skumgulv. Når barnet begynder at øve sig i at rejse sig op ad ting, er det godt med tomme hylder, som barnet kan tage fat i. Det er vigtigt, at jeres hjem er sikkert, så barnet ikke kan få fat i ting, der er farlige for dem – som eksempelvis små genstande det kan putte i munden, eller tunge ting det kan få ned over sig. På Børneulykkesfondens side SikkerHverdag.dk kan du læse mere om sikkerhed i hjemmet.
Undgå at lade barnet sidde i en stol uden formål
Små børn har ikke godt af at være i en stilling i længere tid, hvor det er svært for dem at bevæge sig. Så undgå så vidt muligt at sætte barnet i skråstol, højstol eller autostol, når I ikke er i gang med et måltid eller ude at køre i bil. Særligt i den tid, hvor barnet ikke kan holde sit hoved selv, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man kun lader barnets sidde i autostolen, mens bilen kører.
Brug vand til bevægelse
Lad barnet bevæge sig i vand. Det kan være i badekarret, når det bliver badet, eller i babybassinet i jeres lokale svømmehal.
Når din baby bevæger sig på forskellige måder, styrker det sin krop og får en bedre kropsfornemmelse.
Hvis du ammer, vil du naturligt skifte bryst. Giver du i stedet flaske, så sørg at lægge barnet skiftevis på din højre og venstre arm. Vær opmærksom på at tale til barnet fra både højre og venstre side. Hjælp barnet med at trille rundt på begge sider. Og løfter du barnet sidelæns op, så skift mellem de to sider.
At have fokus på både højre og venstre side vil blandt andet være med til at styrke barnets evne til krydsbevægelser, som er helt centrale, når barnet skal lære at krybe, kravle og gå. Men det har også en betydning for at undgå en skæv hovedform. Hvis barnet for eksempel altid får flaske i samme stilling, kan det gøre muskler i hals og nakke strammere i den ene side. Det kan føre til, at barnet får en favoritside, hvilket skaber en risiko for, at barnet får en skæv hovedform.
Lav gerne strækøvelser med dit barn mange gange i løbet af dagen. Gør det for eksempel til en fast del af jeres rutine, når baby får tøj på om morgenen, eller når det skal have nattøj på. Stræk kan også komme ind i sanglege. For eksempel ”Hjulene på bussen”, hvor du kan synge ”armene (eller benene) på kroppen siger strække, strække, strække…”.
Gør det gerne langsomt, så dit barn kan følge med. Og variér, så du både laver krydsbevægelser med modsatte arm og ben, men også har vers, hvor du tager arme for sig, ben for sig og arm og ben på samme side.
Et aktivitetsstativ, som man kan hænge legetøj i, kan være en god ting til det lille barn. Find de ting, din baby synes er mest spændende og placér dem, så barnet kan strække sig i forskellige retninger efter dem og derved får brugt hele kroppen. Nøjes gerne med få stykker legetøj ad gangen, da dit barn ellers risikerer at blive overstimuleret eller får svært ved at holde fokus på aktiviteten.
Du kan også bruge legetøj til at styrke barnets muskler omkring mave og ryg. Hvis du for eksempel stiller aktivitetsstativet over den nederste del af maven, kan det motivere barnet til at løfte hovedet for at se eller nå legetøjet. Du kan også placere et sjovt legetøj på barnets fod, som det kan forsøge at fange. Og ellers læg barnet på maven og forsøg at få det til at kigge til begge sider.
Selvom dit barn er lille, kan du godt lave kolbøtter med det, give det en snurretur i et tæppe eller lade det hænge på hovedet. Så længe du er opmærksom på, om barnet synes, at det er sjovt. Husk også at have godt fat om barnets krop ved brystet eller om hofterne, hvis du svinger barnet i luften eller lader det hænge på hovedet, så du undgår at belaste barnets led. I vores motorikforløb for 0-6 måneder og 7-12 måneder kan du finde inspiration til øvelser, som matcher dit barns alder.
Massage kan være med til at styrke dit barns fornemmelse for sin krop. I seks kapitler guider sundhedsplejerske Ellen Eldrup dig gennem hele barnets krop.
Fageksperter giver bud på, hvordan du styrker dit 1-3-årige barns motorik.
Her kan du blive klogere på legens betydning for dit barns mentale og sociale udvikling.
