Hvad tror du, du ramte hos andre med dine tegninger?
Jeg ramte helt klart at turde sige nogle af de lidt skamfulde tanker højt. At det godt kan være lidt kedeligt at være derhjemme en hel dag med en baby. At man kan blive bitter på sin mand over, at han har et arbejdsliv og i perioder kan tillade sig at virke, som om han ikke har fået barn – for den luksus har man ikke selv. Man kan ikke bare holde pause og komme væk fra det hele for en stund. Det er jo virkeligt dejligt og skønt med et lille barn, men det er også hårdt arbejde. Helt konkret er man udmattet og træt, fordi man ikke får søvn. Og man har svært ved at koncentrere sig, da man konstant bliver afbrudt i det, man er i gang med.
Det er det ultimative kontroltab at føde og komme igennem det hele. Det kan derfor godt føles hårdt, når ens mand kommer hjem fra arbejde og spørger, hvad man har lavet hele dagen, og man har løbet rundt, men det kan man ikke se, da der stadig er kaos omkring en. Ens to-do-liste er bare: Tøm opvaskemaskinen, sæt en vask over… Altså sådan nogle røvsyge ting, som man ikke engang kan nå. Og man føler, at man skal være glad over, at man har nået at vaske en gryde op, inden barnet vågner. Ens mand kigger så på en og tænker: Okay, hvem er du? Engang gik du op i spændende ting. Og man kan faktisk heller ikke genkende sig selv.