Adfærdstilstande

Dit spædbarn kan være i seks forskellige adfærdstilstande. En af adfærdstilstandene er for eksempel døsig, hvor barnet bevæger sig mellem en tilstand af at være vågen og i søvn. De seks adfærdstilstande er:

  • Dyb søvn
  • Let søvn
  • Døsig
  • Vågen og rolig
  • Vågen og urolig
  • Gråd

Når barnet er vågent og rolig

Når barnet er vågent og roligt, skal du lægge alt fra dig og være sammen med dit barn. Skab en god kontakt til dit barn og giv barnet pauser ved at vende dit ansigt væk. Lav eventuelt grimasser, men husk kun at give ét indtryk ad gangen.

Når dit barn er vågent og rolig:

  • Læg alt fra dig og vær sammen med barnet
  • Hold barnet omkring 30 cm fra dit ansigt
  • Fang barnets blik – skab en god kontakt
  • Giv barnet pauser ved at vende dit ansigt væk
  • Lav grimasser, men husk: et indtryk ad gangen
  • Sænk tempoet

Når barnet græder

Når barnet græder, har det brug for trøst, men det er vigtigt, at du ikke tager barnet op med det samme for at trøste det. Se i stedet for på barnet og vurdér, hvad det har brug for. Hvis barnet har brug for trøst, så vug barnet roligt frem og tilbage.

Når barnet græder:

  • Vent med at tage barnet op
  • Se på barnet og vurdér, hvad det har brug for? Er det sutten, mad, en hånd på brystet eller andet?
  • Vug barnet roligt frem og tilbage, hvis det skal trøstes

Når barnet er i dyb søvn

Når barnet er i dyb søvn, skal du ikke forstyrre, men derimod lade dit barn være i fred og ro. Barnets hjerne udvikles, når det er i dyb søvn. Se derfor barnets søvn som en mulighed for, at du selv kan tage en pause og lade op.

Når barnet er i dyb søvn:

  • Undgå at forstyrre
  • Barnet har brug for ro – hjernen udvikler sig
  • Tag selv en pause og lad op

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Mere viden og inspiration

Andre læringsforløb

Artikler med viden og råd