Ammeopstart

Amning kræver både tid og tålmodighed. Især ved ammeopstart kan det virke tids- og energikrævende, da det er vigtigt, at du ammer dit barn ofte, så din mælk kan løbe til. For at få en god ammeopstart, kan du, allerede under graviditeten, gøre dig nogle tanker om den amning, der venter forude. Udover at give en bedre ammeopstart, kan gode ammeforberedelser nemlig hjælpe på færre komplikationer og endda være med til at forlænge dit ammeforløb. Husk, at du altid kan søge hjælp hos din sundhedsplejerske, hvis du oplever udfordringer med amningen. Vi har også samlet en liste med ammerådgivning og -vejledning, hvis der er noget, du er i tvivl om i forbindelse med amningen.

I vores videoforløb, En god start på amningen, fortæller jordemødrene Anna og Anne meget mere om ammeforberedelser, ammeopstart og amning.

Hvor ofte skal baby ammes?

Alle børn er forskellige, og derfor er der ingen facitliste for, hvor ofte du skal amme dit barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ammer dit barn, når det viser tegn på sult – også om natten. Det kaldes også for friamning. Tegn på sult kan for eksempel være, hvis dit barn laver suttebevægelser med munden eller små smaskelyde, eller hvis der er bevægelse af arme og ben.

Det anbefales, at et nyfødt barn lægges til mindst otte gange i døgnet for at få mælkeproduktionen etableret. Det kan også være oftere. Din krop vil helt naturligt tilpasse sig dit barns behov, og du behøver derfor som udgangspunkt ikke være bekymret for, om din baby får for lidt eller for meget mælk. Du kan også opleve, at længden på amningerne varierer, samt hvor lange pauserne imellem amningerne er. Det er helt normalt.

Kan man amme for meget?

Nej, du kan ikke amme for meget. Din krop er indrettet til at regulere sig efter, hvor meget og hvornår du ammer. Du kan måske føle, at dit barn skal ammes hele tiden, og måske spekulerer du over, om du nu ammer for meget. Bare rolig, det er helt normalt, at dit barn skal ammes hyppigt. Hvis dit barn har MEGET hyppige amninger – ”hænger ved brystet” – kan det dog også være et tegn på, at der måske er noget ved amningen, der kan optimeres. Det kan være, at du skal prøve en anden ammestilling, så babys sutteteknik optimeres. I videoforløbet En god start på amningen kommer jordemødrene Anna og Anna omkring alt om sutteteknik og ammestillinger. Du kan altid spørge din sundhedsplejerske om hjælp, hvis du er i tvivl om din amning.

Hvor længe skal man amme?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Da modermælk stadig er den vigtigste ernæring for dit barn indtil omkring 12 måneder, anbefaler man delvis amning fra barnet er 6 måneder, til barnet er 12 måneder. Når maden begynder at fylde mere hos dit barn, vil du måske opleve, at du begynder at amme mindre. Du kan amme så længe det fungerer for dig og dit barn, og så længe I selv har lyst. Din mælkeproduktion indstiller sig naturligt efter, hvor meget og hvornår du ammer, så du skal ikke være bekymret for, om du kan amme længere. Det er helt op til dig og dit barn, hvor længe I ammer.

Ammestop: Hvordan?

Det er helt op til dig og dit barn, hvornår I vælger at stoppe med at amme. Du skal derfor kun stoppe, når det ikke længere fungerer for dig og for dit barn. En af årsagerne til at stoppe amningen kan være, hvis du ikke længere er på barsel og derfor ikke har samme mulighed for at amme i løbet af dagen. Det kan også være, hvis amningen forårsager for mange smerter. Når du har besluttet dig for at det ikke længere fungerer, kan du starte med at trappe ned på amningerne. Hvis du er i tvivl om, hvordan du nedtrapper amningerne, kan du spørge din sundhedsplejerske til råds. De er der for at hjælpe dig. Der er også hjælp at finde i artiklen: ’Ammestop: Hvornår og hvordan?’. Husk dog, at det anbefales, at man giver sit barn modermælk eller modermælkserstatning, indtil det er 12 måneder.

Smerter ved amning

For nogen kan der opstå sår og smerter i forbindelse med amning, hvilket kan gøre amningen både ubehagelig og uoverskuelig. Der kan være rigtig mange årsager til, at du måske oplever smerter under amning. Det kan være alt fra brystbetændelse eller tilstoppet mælkegang til flade eller indadvendte brystvorter, som forhindrer barnet i at udvikle en god sutteteknik. Det er vigtigt, at du kontakter din sundhedsplejerske, hvis du oplever sår eller smerter ved amning. Din sundhedsplejerske kan hjælpe med at finde ud af, hvad problemet er – og hvordan du får rettet op på det.

I artiklen ’Undgå smerter ved amning’, kan du finde råd og læse mere om, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever smerter ved amning.

Amning eller flaske?

Den første tid med amning kan virke hård, og til tider har du måske endda lyst til at give op. Men husk på, at det kun bliver lettere med tiden. Øvelse gør mester. Når det er sagt, er det helt op til dig, om du vælger at amme dit barn eller give dit barn flaske. Oplever du tilbagevendende problemer med amningen, kan det bedste for jer være at give flaske. Der er ikke et rigtigt eller forkert valg, når det kommer til valget mellem amning eller flaske. Hvis du vælger at give dit barn flaske, kan du enten pumpe din egen modermælk eller give dit barn modermælkserstatning. Du kan læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når du skal give dit barn flaske, her. Du kan også se vores videoforløb – Kom godt i gang med flaske – med jordemødrene Anna og Anne, som fortæller om, hvad der er godt at være opmærksom på, når du giver dit barn flaske.

Fra amning til mos

Du kan begynde at supplere med skemad, når barnet er omkring de 4-6 måneder. Jo senere I vælger at starte med at give jeres barn skemad, jo sværere kan det også være for barnet at vænne sig til maden, da det ikke længere er lige så åbent for at prøve nyt. Det kan være en god ide at snakke med jeres sundhedsplejerske, inden I begynder at give jeres barn grød og mos. Sundhedsplejersken kan hjælpe jer med, hvilken slags mos og mad der er godt for baby, og hvad man skal holde sig fra. I artiklen ’Fra mælk til mos: Kom godt i gang med skemad’ har vi samlet en række råd til, hvordan I bedst kommer i gang med skemaden. Her kan du også læse mere om, hvad der er god mad at starte med og få gode råd fra en sundhedsplejerske.

Ammestillinger

Der findes flere forskellige ammestillinger, som du kan prøve. Det gælder om at finde den stilling, der fungerer bedst for dig og dit barn. Det er også en god ide at finde en stilling, som du finder behagelig og som du kan holde ud at sidde i, når amningerne tager tid. Din ammestilling kan have betydning for det tempo, din mælk kommer i, når dit barn lægges til brystet. Bruger du for eksempel en liggende ammestilling, vil mælken typisk løbe langsommere. I vores videoforløb om amning, fortæller jordemødrene Anna og Anne meget mere om de forskellige ammestillinger. De giver også et bud på deres tre favorit-ammestillinger:

• Sideliggende ammestilling
• Laid back-ammestilling
• Krydsstillingen

Du kan finde videoforløbet om amning og ammestillinger her.