I den første tid efter fødslen er det helt normalt at opleve store følelsesmæssige udsving. Det ene øjeblik er du fyldt med glæde, og det næste øjeblik tager bekymringerne over. Selvom det er normalt, er det vigtigt at være opmærksom på, om de dårlige tanker tager overhånd, og om du eller din partner har brug for hjælp.
Fødselsdepression: Når det er svært at være nybagt forælder
Er du i tvivl om, dine følelser efter at have fået et barn er normale, eller om du har brug for hjælp? Fødselsdepression kan se meget forskellig ud, og alle nybagte forældre kan blive ramt.
Hvad er en fødselsdepression?
En fødselsdepression er en almindelig tilstand, der kan opstå under graviditeten eller barnets første leveår. Når man har en depression, er det, som om hjernen får et negativt filter. Man tænker dårligere om sig selv og alt omkring sig.
Fødselsdepressioner findes i forskellige grader. En mild depression giver typisk et mere svingende humør, hvorimod en svær depression giver mere konstante negative følelser og lammende træthed.
Jo sværere depressionen er, jo mindre overskud har man til hverdagens opgaver, såsom madlavning, vasketøj og indkøb.
Hvordan føles en fødselsdepression?
En fødselsdepression opleves forskelligt fra person til person. Mange beskriver det som at have en tung dyne over sig, der fjerner alt overskud og glæde. Man mister overblikket i hverdagen, de negative tanker overtager, man kan have svært ved at falde i søvn og komme ud af sengen om morgenen. Ens appetit kan også ændre sig, og man bliver nemmere vred.
Nogle synker ned i tristhed og manglende energi. Andre fylder kalenderen og laver lange to-do- lister for ikke at mærke alle de svære følelser.
Mange kvinder beskriver tristhed og bekymring, men nogle gange også en stor vrede vendt mod deres partner. Mænd beskriver ofte irritation, vrede eller en tendens til at trække sig fra forældrerollen. Fædre og medmødre kan også opleve en stor sorg over at miste intimiteten med deres partner.
Det er en misforståelse, at forældre med en fødselsdepression ikke elsker deres børn. Langt de fleste forældre elsker deres børn højt og ønsker bare at være gode nok forældre. Men depressionen kan få en til at føle, at ens barn fortjener bedre.
Mange forældre, især mødre, med fødselsdepression stiller ofte meget høje krav til sig selv, som de umuligt kan leve op til, hvilket skaber en ond cirkel af selvbebrejdelse. Nogle forældre med fødselsdepression mærker en vrede vendt mod deres barn. Disse forældre bebrejder sig selv og tænker: ”Hvorfor er jeg så vred? Hvorfor kan jeg ikke bare elske mit barn?”
Hvad kan jeg selv gøre?
At blive forælder kræver altid tilpasning. Uanset om du har en egentlig fødselsdepression eller kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen, er der ting, du kan gøre for at passe på dig selv.
Det er vigtigt at huske på, at det ikke er din skyld, og at du ikke har valgt at have det svært. Hvordan du oplever at være forælder, formes af mange faktorer: din opvækst, din personlighed, din kultur og dine aktuelle livsvilkår.
Søvn betyder meget for, hvordan du har det mentalt. For lidt søvn gør det sværere at styre sine følelser. Derfor er det helt normalt, at du har flere bekymringer og bliver hurtigere irriteret eller ked af det i perioder, hvor din søvn bliver afbrudt ofte.
Hvis dit barn er vågent meget af dagen og har brug for din kontakt hele tiden, er det nødvendigt for dit nervesystem, at du holder pauser og laver noget for dig selv.
Tænk over, om der er nogle aktiviteter, som du let kan starte og stoppe, og som er beroligende for dig at lave. Sæt gerne tid af i løbet af dagen til disse aktiviteter, og aftal eventuelt med din partner, at ting såsom madlavning og tøjvask er fælles opgaver, I kan klare om aftenen.
Det kan hjælpe på dit humør og dine bekymringer at fortælle personer, som du er tryg ved, hvordan du har det. Sæt gerne en ramme for samtalen først. Sig for eksempel, at du har brug for at vedkommende kun lytter og ikke kommer med gode råd. Har du brug for hjælp til at finde professionel støtte, så bed om det.
Den omsorg og det nærvær, som du kan have svært ved at give dit barn lige nu, kan også komme fra din familie og venner. Det skader ikke dit barns tilknytning til dig at lade andre hjælpe til, mens du får det bedre. Sig gerne præcis, hvad du har brug for hjælp til.
Det kan for eksempel være, at nogen passer barnet, mens du går en tur, eller at en ven kommer forbi med aftensmad og svinger støvsugeren. Det kan være svært at bede om hjælp, men de fleste forældre og venner vil faktisk gerne hjælpe.
Ved en sværere depression kan det være en løsning at overdrage dele af barslen til din partner eller en anden omsorgsperson, så du kan få ro til at komme dig.
Du kan få vejledning om mulighederne for sygemelding under barsel og overdragelse af orlov hos Mødrehjælpens Rådgivning, din sundhedsplejerske, din egen læge eller Udbetaling Danmark.
Hvor og hvornår skal jeg søge hjælp?
Det kan være svært at komme igennem en fødselsdepression uden støtte. Ofte er der også brug for professionel hjælp. Hvis du er i tvivl om, det du føler og tænker er normalt, er der flere steder, du kan søge hjælp.
- Sundhedsplejerske: Din sundhedsplejerske kan hjælpe med at vurdere din trivsel og henvise til kommunale tilbud, samtalegrupper eller andre tilbud til nybagte forældre.
- Egen læge: Din læge kan vurdere, om du har behov for behandling, og evt. henvise dig til psykolog eller i særlige tilfælde psykiatrien.
- Sundhedsforsikring: Har du eller din partner en privat sundhedsforsikring, dækker den ofte psykologhjælp hurtigt og uden om lange ventetider.
- Rådgivningstilbud: Du kan også henvende dig til Mødrehjælpens Rådgivning, hvor du kan få en uvildig samtale og støtte til din situation.
Hvis du har tanker om at skade dig selv eller dit barn
Hvis du har tanker om at skade dig selv eller dit barn, eller hvis du føler, at du ikke kan overskue at leve mere, skal du søge hjælp med det samme. Det er et tegn på, at du er i en alvorlig tilstand, som du ikke skal stå alene med.
- Fortæl det til en, du er tryg ved: Tøv ikke med at sige det højt til din partner, dine forældre, din sundhedsplejerske eller din læge.
- Søg akut hjælp, hvis tankerne er konkrete: Hvis du har konkrete tanker om, hvordan du vil gøre skade på dig selv eller tage dit eget liv, skal du ringe til den psykiatriske skadestue/akutmodtagelse i din region. Du kan også ringe anonymt til Livslinien på 70 20 12 01. Hav gerne en pårørende ved din side.
Hvad skal du gøre, hvis du er bekymret for din partner?
Hvis du mistænker, at din partner har en fødselsdepression, er det bedste, du kan gøre, at række ud på en kærlig og ikke-fordømmende måde:
- Del din bekymring: Fortæl åbent, hvad du lægger mærke til, og stil nysgerrige spørgsmål. Prøv at lytte, og hold dine råd og følelser ude af samtalen.
- Vær ikke bange for at spørge direkte: Du kan ikke fremprovokere noget ved at tale om det. Forskning viser tværtimod, at det giver en enorm lettelse at sætte ord på selv de sværeste tanker, også hvis det handler om selvmord.
- Tilbyd praktisk hjælp til at søge støtte: Spørg direkte: “Skal vi ringe til lægen eller sundhedsplejersken sammen?” eller tilbyd selv at booke tiden.
