Fødslen udløser et ’kærlighedshormon’
Efter fødslen sker der også en naturlig udskillelse af det hormon, som populært sagt kaldes et ’kærlighedshormon’.
Hormonet kaldes ’kærlighedshormonet’, fordi det er forbundet med positive følelser som glæde, nydelse og velbehag. Det er med til at styrke din tilknytning til det nyfødte barn. På fagsprog kaldes hormonet Oxytocin.
Hormonet udskilles under fødslen og ved den kontakten mellem dig og barnet. Det kan have en beroligende effekt på dig og beskytte mod fødselsdepression.
Hvad, hvis det ikke er kærlighed ved første blik?
Nogle mødre vil opleve en stormende forelskelse i deres lille nyfødte fra første øjeblik. For andre mødre vil følelserne opstå i takt med, at du lærer barnet bedre at kende.
Husk, at begge dele er helt normalt. Selvom ’kærlighedshormonet’ er forbundet med positive følelser, betyder det ikke, at du som nybagt mor vil opleve de stærke følelser til barnet lige med det samme. Oplever du ikke en stormende kærlighed til dit barn fra første øjeblik, så hav ro i maven.