Mange gravide oplever bekymringer i graviditeten
Er alt som det skal være? Vil noget gå galt? Er barnet sundt og raskt? Vil jeg miste barnet?
Tanker som disse kan medføre, at det kan være svært at glæde sig over graviditeten og forestille sig det lille barn i maven. Tankerne kan måske opleves som konstante bekymringer om barnets tilstand og helbred. Bekymringerne kan blokere for, at du tør åbne dig op for dit ufødte barn.
Nederst på siden kan du læse 5 gode råd om, hvordan du på trods af bekymringer, kan styrke din relation til dit barn i maven.