En fødsel forløber i mange tilfælde ikke præcist, som man havde forventet eller håbet, og det behøver nødvendigvis ikke at være et problem.
For de fleste ender det heldigvis med at blive en både rørende og fin oplevelse alligevel, mens det for andre kan blive en begivenhed forbundet med sorg, smerte og traumer.
Uanset, hvordan forløbet har været eller bliver for dig, så vil det være en god idé at tale med din fødselsjordemoder eller en af hendes kollegaer om fødslen efterfølgende. De fleste hospitaler og fødesteder tilbyder, at man kan ringe og bestille tid til en efterfødselssamtale.