Bær bare barnet

Mange børn og forældre er glade for at bruge bæreredskaber som slynger og bæreseler. Læs her, hvad du og barnet kan få ud af at bruge et bæreredskab.

Fysisk kontakt styrker den tætte tilknytning

At bære børn i bæreredskaber er en ældgammel tradition verden over. Det gælder også for Danmark, selvom traditionen i en årrække ikke er blevet dyrket så meget. Men nu er det igen blevet en populær måde at bære sit lille barn på.

Ifølge slyngevejleder Birgitte Kassa er der mange gevinster ved at bruge bæreredskaber. Både praktiske, sundhedsmæssige og relationelle:

”Det lille barn har et naturligt behov for at være fysisk tæt på sine primære omsorgspersoner, oftest forældrene. Når du bærer dit barn i et bæreredskab – for eksempel en vikle eller en bæresele – styrker du samtidig din og barnets relation til hinanden. Barnet finder tryghed i at mærke din krop og høre din stemme tæt på sig,” forklarer Birgitte Kassa og uddyber:

”Undersøgelser viser, at når der er hud-mod-hud-kontakt mellem et spædbarn og barnets forælder, så reguleres barnets hjerterytme og vejrtrækning, så barnet nemmere kan finde ro. Det er lidt den samme nære kontakt, du kan opnå ved at bære dit barn i et bæreredskab”.

Barnet finder altså ofte nemmere ro, når det er tæt på sine primære omsorgspersoner. Det kan ifølge Birgitte Kassa være grunden til, at mange forældre oplever, at deres børn græder mindre, når de bæres i et bæreredskab:

”Babyer er født til at være afhængige af os som forældre. Det bedste, vi kan gøre, er derfor at møde barnet i dets tilknytnings- og omsorgsbehov. Så danner vi grobund for barnets spirende selvstændighed”.

Bæreredskabet giver barnet en tryg base

Når barnet er tre-fire måneder gammelt, bliver det mere nysgerrig på sin omverden, men det har fortsat brug for at være tæt på sine omsorgspersoner, typisk mor eller far.

”Fra et bæreredskab får barnet et trygt miljø at undersøge verden fra. Barnet kan bevæge sig efter lyde, lufte og lys omkring sig, og når det trænger til ro, kan barnet putte sig ind til den bærende og blive afskærmet for indtryk,” forklarer Birgitte Kassa.

Forældre finder ro ved babybæring

Direkte hud-mod-hud-kontakt øger mængden af stoffet oxytocin i både spædbarnets og forælderens krop.

Oxytocin har flere positive effekter og kan blandt andet bidrage til at modvirke fødselsdepression. At prioritere hud-mod-hud-kontakt med sit spædbarn kan altså mindske risikoen for alvorlige efterfødselsreaktioner.

Effekten ses tydeligst ved direkte hud-mod-hud-kontakt, men ocytoxin-mængden øges også ved anden fysisk kontakt. Så selvom du og barnet har tøj på, når barnet sidder i bæreredskabet, vil den tætte fysiske kontakt stadigvæk have positiv betydning.

”Du skal bære dit barn, fordi du har lyst og ikke fordi, du har hørt en ekspert som mig sige, at det vil være godt for dit barn. Det er godt for dit barn, men det skal også føles naturligt for dig.
slyngevejleder Birgitte Kassa

Når du bærer dit barn i et bæreredskab, sanser du fysisk barnet: Du kan dufte til barnets hoved, nusse barnets fødder og ae barnets ryg.

Nyere undersøgelser tyder ifølge Birgitte Kassa på, at den fysiske kontakt har betydning for, hvordan forældre falder til rette i deres forældreskab. Når man bærer sit barn, sker der en konstant sansning af barnet, hvilket har positiv betydning for kroppens hormoner i tiden efter fødslen.

Udover de sundhedsmæssige og relationelle gevinster for barn og forælder oplever mange, at det også er en praktisk hjælp i hverdagen at bruge bæreredskaber, fortæller Birgitte Kassa:

”Forældrene oplever en større frihed, når de kan gå rundt med barnet og for eksempel ikke føler sig fastlåst til sofaen med et sovende barn på brystet. Har man mere end ét barn, er det også praktisk at kunne bære den lille, så man har hænderne fri til at hjælpe den store”.

armene-fri-når-man-bærer-barnet
Det kan være rart at have hænderne fri, hvis man både skal holde styr på baby og en større søskende. Foto: Colourbox

Lyt altid til barnet

Mange forældre oplever, at deres små børn er glade for at blive båret i et bæreredskab. Men der er også børn, som udtrykker uvilje mod at blive båret på den måde. Det skal man lytte til, siger Birgitte Kassa og fortsætter:

”Vi voksne skal være nysgerrige på, hvad det er, barnet forsøger at udtrykke. Ofte handler det nemlig ikke om, at barnet ikke kan lide at blive båret i et bæreredskab. Det kan handle om for eksempel maveproblemer eller spændinger, der gør det ubehageligt for barnet at sidde i bæreredskabet. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der er på spil, så vi kan hjælpe barnet”.

At bruge bæreredskaber behøver ikke være noget, man enten gør hele tiden eller slet ikke gør, siger Birgitte Kassa. Det centrale er at tage udgangspunkt i, hvornår barnet vil og ikke vil sidde i bæreredskabet, forklarer hun:

”Børn har forskellige behov. Vi skal respektere de børn, der kun vil sove i bæreredskaber og som søger ultimativ tryghed konstant de første mange måneder af deres liv – ligesom vi skal respektere de børn, der udtrykker, at de har brug for at ligge i ro og fred uden for mange sanseindtryk, når de skal sove. Men derfor kan man sagtens bruge bæreredskaber i de vågne timer, hvis barnet trives med det”.

Det skal føles naturligt for dig

At bruge bæreredskaber kan altså bidrage til en stærk tilknytning mellem dig og dit barn og samtidig gøre din hverdag lettere. Du skal være forberedt på, at det kan tage lidt tid at finde ud af, hvilken type bæreredskab du trives med. Og så skal du huske, at det er lysten, der driver værket, afslutter Birgitte Kassa:

”Du skal bære dit barn, fordi du har lyst og ikke fordi, du har hørt en ekspert som mig sige, at det vil være godt for dit barn. Det er godt for dit barn, men det skal også føles naturligt for dig. Du skal mærke lyst til at lære det og lyst til at være sammen med dit barn på den måde. Så skal I nok sammen få stor glæde af det”.

Vil du have tips til at komme i gang med at bære dit barn i et bæreredskab?

Læs artiklen herunder, hvor Birgitte Kasse deler konkrete råd om babybæring.

Tre klassiske myter om babybæring

Som med alt andet omkring babyers liv er der også myter om babybæring. Tre klassiske myter er:

  • At barnet er for passivt i bæreredskabet
  • At barnet ikke lærer at gå selv
  • At barnet bliver for afhængig af den person, der bærer barnet.

Birgitte Kassa kalder de tre påstande for misforståelser og forklarer herunder hvorfor:

Birgitte Kassas svar på de tre myter

Slyngevejleder Birgitte Kassa

Birgitte Kassa er certificeret slyngevejleder og hjælper familier godt i gang med babybæring.

Hun er desuden uddannet socialrådgiver, cand.soc. i samfundsvidenskab, certificeret ammevejleder og familieterapeut, og så har hun oprettet slyngevejlederuddannelsen ”BæreAkademiet”.

Privat er Birgitte Kassa mor til to og har et tredje barn på vej.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.