Hvad er tilknytning?
Barnet knytter sig til den eller de personer, der tager sig mest af det. De fleste kender til det særlige følelsesmæssige bånd, der er mellem forældre og barn. Man har det bedst i hinandens nærhed, og det føles ubehageligt, hvis man skilles fra hinanden.
I psykologiens verden kalder man dette bånd for tilknytning.
Dit barn har en særlig medfødt trang til at knytte sig til dig. Og du har en særlig beskyttertrang og følsomhed over for dit barns behov.
Tilknytningen mellem dig og barnet udvikles og styrkes hver dag. Det sker for eksempel, når I ser på hinanden, smiler og pludrer ved puslebordet, og når barnet skal trøstes, ammes eller have mad. Det er i den nære og trygge relation, at dit barn lærer sig selv, sine følelser, dig og verdenen omkring at kende.
Tryg tilknytning handler også om at anerkende barnets følelser
Dit lille barn kan ikke håndtere eller regulere sine egne følelser – det har barnet brug for din hjælp til.
Det betyder, at hvis dit barn for eksempel græder og er det ked af det, så har det brug for, at du ser og anerkender den følelse. Et eksempel kan være, at dit barn skal sove og tydeligvis er træt. Her kan du anerkende følelsen ved at sige ”Jeg kan se, at du bliver ked af det nu. Men du er træt, og du skal sove nu”. Når du med dine ord og måden, du siger dem på, viser barnet, at du har set det, vil barnet føle sig forstået. Det er med til at styrke en tryg tilknytning mellem jer og øger barnets selvværd.
Efterhånden bliver barnet gennem din hjælp og støtte i stand til at berolige sig selv og regulere sine egne følelser.