Hvad er tilknytning?

Barnet knytter sig til den eller de personer, der tager sig mest af det. De fleste kender til det særlige følelsesmæssige bånd, der er mellem forældre og barn. Man har det bedst i hinandens nærhed, og det føles ubehageligt, hvis man skilles fra hinanden.

I psykologiens verden kalder man dette bånd for tilknytning.

Dit barn har en særlig medfødt trang til at knytte sig til dig. Og du har en særlig beskyttertrang og følsomhed over for dit barns behov.

Tilknytningen mellem dig og barnet udvikles og styrkes hver dag. Det sker for eksempel, når I ser på hinanden, smiler og pludrer ved puslebordet, og når barnet skal trøstes, ammes eller have mad. Det er i den nære og trygge relation, at dit barn lærer sig selv, sine følelser, dig og verdenen omkring at kende.

Tryg tilknytning handler også om at anerkende barnets følelser

Dit lille barn kan ikke håndtere eller regulere sine egne følelser – det har barnet brug for din hjælp til.

Det betyder, at hvis dit barn for eksempel græder og er det ked af det, så har det brug for, at du ser og anerkender den følelse. Et eksempel kan være, at dit barn skal sove og tydeligvis er træt. Her kan du anerkende følelsen ved at sige ”Jeg kan se, at du bliver ked af det nu. Men du er træt, og du skal sove nu”. Når du med dine ord og måden, du siger dem på, viser barnet, at du har set det, vil barnet føle sig forstået. Det er med til at styrke en tryg tilknytning mellem jer og øger barnets selvværd.

Efterhånden bliver barnet gennem din hjælp og støtte i stand til at berolige sig selv og regulere sine egne følelser.

En tryg base har betydning for barnets psykologiske udvikling

En tryg tilknytning er som en sikker base for barnet. Det er her, barnet får tryghed og nærhed fra dig (eller en anden voksen). Og det er her, at barnet støttes i at udforske verden på egen hånd.

En tryg tilknytning mellem barn og voksen er vigtig for den psykologiske udvikling, barnet gennemgår i sine første år. Det er i den trygge tilknytning, at barnet får troen på sig selv og en følelse af at være betydningsfuld og noget værd. Det er grundlaget for, hvordan barnet udvikler sin personlighed, og hvordan det møder andre mennesker senere i livet.

Barnet søger ud og vender hjem til den trygge base

Børn i alle aldre gør to ting: De søger ud fra basen med nysgerrighed og mod på oplevelser, og de søger hjem til basen, når der er behov for trøst, støtte og tryghed.

Når dit barn søger ud og er nysgerrig på at udforske verden, kan det støde på ting, det ikke forstår. Det kan gøre barnet usikkert og utrygt, og få det til at søge tilbage til din favn eller måske blot søge dit blik for at genvinde trygheden og forstå situationen.

Eksempel:

Barnet leger, da der kommer en person ind i rummet, som barnet ikke kender. Det kigger op på dig, for at afkode, om der er noget at være bange for. Du kan i den situation berolige barnet ved at smile og sige: ”Jeg kan se, at du bliver usikker. Alt er okay”, så barnet kan falde til ro og føle sig tryg.

Sådanne små øjeblikke mellem dig og dit barn, vil der være mange af i løbet af dagen. Det er trygt og forudsigeligt for dit barn, når det kan regne med denne relation.

Det vil sige, at du med dit kropssprog, din ansigtsmimik, betoningen i din stemme og med dine ord giver barnet svar, der er forståelige og giver mening i situationen.

Sådan kan massage styrke tilknytningen til dit barn

Fysisk kontakt er én af de ting, du kan gøre for at styrke tilknytningen mellem dig og dit barn.

Du kan for eksempel bruge babymassage, som for mange er en hyggelig og nærværende måde at være sammen på som barn og forælder.

Kropskontakten er en kilde til tryghed for dit barn. Det kan virke beroligende både på dit barn og på dig, og har barnet ubehag som for eksempel mavekneb, kan massage også virke lindrende.

Men husk, at babymassage ikke er en ting, du skal gøre som forælder. Det er kun noget, du skal give dig i kast med, hvis det også er rart for dig. Der er mange andre måder at skabe en hyggelig og nærværende stund på, hvis massage ikke lige er sagen for dig eller dit barn.

Hvorfor kan babymassage være en god idé?

Især i de første år har berøring og bevægelse stor betydning for barnets følelsesmæssige udvikling. Når dit barn endnu ikke har et talesprog, foregår kommunikationen mellem jer med mimik, lyde og berøring.

Du er sikkert vant til at give dit barn masser af berøringer i løbet af dagen – når du skifter bleen, når det skal have trøst, når det er tid til bryst eller flaske, eller når I ligger hud mod hud. Det kan være kærlige strøg, tryk eller at nulre tæer og øreflipper. Massage er blot en måde at få mere af den rare fysiske kontakt ind i dagligdagen på.

Massage kan være med til at berolige nervesystemet, øge kropsfornemmelsen og opbygge tillid og tryghed mellem dig og barnet. Samtidig kan de rolige berøringer under massagen virke afslappende på både dig og barnet.

Babymassage kan støtte dit barns udvikling og trivsel ved at:

• Tilknytningen mellem jer styrkes, fordi massage kræver din opmærksomhed, dit nærvær og fokus på dit barns små signaler.
• Du får mulighed for at lære dit barn, dit barns krop og barnets signaler bedre at kende.
• Barnet får en oplevelse af at blive respekteret og udvikler en naturlig tryghed ved berøring. Det lærer at tage imod og finde ro i sin lille krop.
• Berøring virker beroligende og afhjælper stress.
• Under massage frigives hormonet oxytocin, der øger det generelle velbefindende hos jer begge.
• Kroppens sanser styrkes. Dit barns opfattelse af sin egen krop skærpes.

Gode råd til at gøre massagen behagelig for både dit barn og dig

Mens du masserer, kan du tale roligt til dit barn, nynne eller synge en sang og kigge det ind i øjnene. På den måde forstærker du kontakten til barnet. Øjenkontakt er ligesom den fysiske kontakt med til at styrke tilknytningen mellem jer.

Det er vigtigt, at barnet er med på, hvad der skal ske. Sørg derfor for, at du altid fortæller barnet, hvad du gør, inden du gør det. Det kan være, hvis du skal vende barnet om, så det ligger på maven, eller når du tager tøjet af barnet inden massagen.

En måde barnet bliver forberedt på, hvad der skal ske, er at åbne og afslutte massagen på samme måde. Du kan åbne massagen med to strøg fra barnets hoved og ned over kroppen efterfulgt af tre strøg fra barnets hoved og ned langs siden.

Du kan også tænke over disse fire ting:

• Sæt stemningen: Sørg for, at det lokale, I skal være i, er dejligt varmt, og at det ikke trækker. Dæmp lyset og sæt eventuelt noget musik på, der beroliger både dig og dit barn. Sørg også for, at dine hænder er varme, når du rører ved din baby.
• Læg barnet på et sikkert underlag: Sørg for, at din baby ligger et sted, der både er rart og sikkert. Det kan være på et tæppe eller en puslepude på gulvet, på puslebordet eller i din seng (husk aldrig at gå fra barnet et sted, hvor det vil kunne falde ned).
• Vælg det rigtige tidspunkt: Dit barn skal være oplagt til massage, for at det bliver en god oplevelse. Barnet må godt være træt, men det skal helst ikke være sultent. Sørg også for, at du selv er klar, så hvis massagen skal presses ind mellem madlavning og besøg af svigerfamilien, så overvej at vente til en dag med bedre tid.
• Stop, når nok er nok: Hvis din baby bliver pylret, græder eller trækker sig, er det en god ide at afslutte massagen. Du kan eventuelt prøve igen på et senere tidspunkt eller en anden dag. Selvom du måske selv ville elske en time hos massøren, er nogle minutter ofte rigeligt for et lille spædbarn, der prøver massage for første gang. Efterhånden som dit barn bliver fortrolig med det, kan du bygge på og arbejde dig hen mod en helkropsmassage af barnet, som kan tage op mod 20 minutter.