Forholdet ændrer sig – og det må det gerne
Når du bliver forælder, ændrer forholdet til dine egne forældre sig. Du bestemmer nu. Du ved bedst, hvad dit barn har brug for. Det kan være en ny følelse – især hvis du altid har været vant til, at dine forældre “vidste bedst”. Nu kan du sætte grænser. Og det må du gerne.
Samtidig er dine forældre også i gang med en forandring. De skal lære at være bedsteforældre – og måske glemmer de, at du har brug for plads. Det er nyt for jer alle.
Der er mange måder at være bedsteforælder på. Måske er du ikke tryg ved, at dit barn skal sove hos bedsteforældrene. Så kan det være, de i stedet kan tage barnet med på legeplads i et par timer. Eller måske kan de komme og tage opvasken, mens du selv er sammen med dit barn. Hjælp behøver ikke være på én bestemt måde – det gælder om at finde en form der passer ind i jeres familieliv og behov.