Allerede i graviditeten er du i gang med at udvikle en relation til dit ufødte barn. Man kan sige, at der udvikles en usynlige følelsesmæssige navlesnor mellem dig og dit barn. Dette kaldes også for den prænatale tilknytning. Denne tilknytning er vigtig både for dit barn og for dig, og for de fleste gravide, vil dette ske som en naturlig proces i løbet af graviditeten.

Oplever du, at det kan være svært at danne en relation til dit ufødte barn, kan du i løbet af graviditeten øve dig på at styrke din relation til dit ufødte barn.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan øve dig på den følelsesmæssige tilknytning til din baby i maven:

• Kærtegn maven, som hvis du sad med barnet i dine arme.
• Syng eller nyn for barnet i maven.
• Tal til dit barn i maven – fortæl hvilke familie barnet er på vej til at blive en del af.
• Forestil dig barnet – hvordan ser det ud? hvilke kendetegn mon barnet får?
• Tænk på den relation du ønsker at får med dit barn – hvad skal I opleve sammen?

Over tid vil barnet ikke bare være et barn, men vil udvikle sig, til at blive dit barn.

Mange kvinder oplever, at bekymringerne er størst i første del af graviditeten, som kaldes 1. trimester, og strækker sig fra uge 0 – 12. I denne fase sker der store forandringer inde i dig med det lille foster. Forandringer som er helt usynlige, og som du højest sandsynligt ikke vil kunne mærke. Det er blandt andet i denne fase, at alle fosterets organer dannes. Men det er også her, at der er størst risiko for, at du kan opleve en spontan abort.

Af frygt for at noget kan gå galt, vælger mange kvinder ikke at fortælle om deres graviditet før efter 12. uge. Men at gå alene med graviditeten og samtidig opleve bekymringer om fosteret kan have en forstærkende effekt og øge bekymringerne.

Del derfor med dine nærmeste, at du er gravid også tidligt i dit graviditetsforløb. På den måde har de lettere ved at forstå, hvad der sker inde i dig, og hvilken proces du allerede er i gang med at gennemleve.

Prøv om du kan slippe din kontrol over barnet i maven. For du kan ikke tænke dig til en god udvikling for dit barn. Det er kroppen der er på arbejde og ikke din hjerne.

Husk på, at dit barn er robust. Så prøv om du kan tro på, at baby har en naturlig og sund udvikling i din mave.

I løbet af graviditeten er din baby i maven i fuld gang med at udvikle sig, og blive klar til livet uden for din livmoder. Baby er også ved at lære dig at kende. Det kan høre dit hjerteslag. Det hører din stemme og det reagerer på dine bevægelser.

Er du i midten eller slutningen af graviditeten kan du prøve, om du kan få baby til at bevæge sig. Det kan du gøre ved, at du sætter din egen krop i bevægelse. Prøv for eksempel at trykke på maven, at hoppe, eller svinge med armene. Du kan også prøve at drikke iskoldt vand. Det er forskellige måder, som du kan få baby til at sparke og bevæge sig.

Oplever du fortsat ro i maven, kan det være, at den lille sover tungt og ikke kan vækkes lige nu. Du kan derfor prøve igen lidt senere.

Er du bekymret for, om dit barn bevæger sig nok i maven – så tal med din jordemoder om det.

Er du bekymret over dit barns tilstand i maven – eller er du mange for at miste dit ufødte barn er det vigtigt at du tør dele dine tanker med andre.

Begynd med at dele dine tanker og bekymringer med din læge eller jordemoder. Sammen med dem kan du blive klogere på din babys helbred. Helt konkret kan I måske lytte en ekstra gang til babys hjertelyd. Eller I kan trykke på maven og se, om I kan få baby til at sparke.

Din læge eller jordemoder vil også kunne henvise dig til en psykolog, hvis du har brug for at få sat flere ord på din angst for at miste.