Noget, der virkelig kan give følelsen af afmægtighed, er, når noget, trods en ihærdig indsats, ikke lykkes. Indimellem er årsagen til, at vi ikke lykkes, at vi har sat det forkerte mål for succes. Så måske kan det hjælpe, hvis du arbejder med at ændre dit syn på, hvornår du gør det godt.  

Som forældre kan man bruge meget energi på, at barnet skal være glad og tilpas. For det giver en følelse af, at man lykkes som forælder. Det er bare sådan, at børn har mange følelser - og de er alle vigtige for deres udvikling. Derfor skal vi rumme både grin og gråd og vise barnet, at der er plads til alle disse følelser. Ofte vil det være de svære følelser, der tager over, når barnet skal puttes. Barnet kan blive både frustreret og ked af det. 

Næste gang, du står i en fastlåst og frustrerende situation i stil med den, vi beskrev i indledningen, så prøv, om du kan flytte fokus: 

”Tænk, at du har nået målet, hvis du sammen med barnet kan være i den trælse følelse, som dit barn har lige nu. Det er altså ikke din opgave at få følelsen til at forsvinde, men at vise barnet med det, du siger og gør, at følelsen er okay, og at du kan rumme den og gerne vil være i den - med barnet.”   

Du skal altså ikke nødvendigvis gå efter at undgå, at dit barn bliver ked af det eller vredt. Det handler om, hvordan du møder dit barn, når de helt naturlige og vigtige følelser opstår.  

”Hvis du øver dig i at tænke sådan, kan det måske være med til at sænke dine skuldre og hjælpe dig til, at dine egne følelser ikke løber af med dig i situationen,” siger Ellen Eldrup. 

Noget andet, der kan stresse dig som forælder, er at følge råd, der ikke føles rigtige for dig selv. Det kan for eksempel være at putte barnet i egen seng, når du egentlig mest har lyst til at det skal ligge i jeres seng. Eller omvendt.  

"Lad aldrig barnet sove i jeres seng, du får aldrig pladsen igen", "er dit barn utrygt, skal det selvfølgelig sove i armene på dig" – der er så mange forskellige holdninger til, hvad der er det eneste rigtige at gøre. Og i ens iver efter at gøre det så godt som muligt som forælder, kan man let komme til at gøre noget, som man ikke har det godt med. 

”Find ud af, hvad der er rigtigt for jer og hold fast i det, uanset hvad andre måtte tænke og mene om det. Det er selvfølgelig vigtigt at følge myndighedernes anbefalinger, men når det så er sagt, kan spædbørn ikke få dårlige vaner. Gør, hvad der føles rigtigt. Løs de udfordringer, I står i. Og når det ikke længere fungerer, så kan I finde nye løsninger”, siger Ellen Eldrup.  

I forhold til søvn anbefaler Sundhedsstyrelsen: 

• At barnet altid sover på ryggen. 
• At barnet ikke sover for varmt.
• At barnet sover med egen dyne og har sin egen plads i sengen, hvis det sover i forældrenes seng. Det kan være en babynest eller den lille madras fra liften som I kan lægge i jeres seng.  
• At barnet sover i sin egen seng, hvis I som forældre er meget trætte, syge, har taget bevidsthedssløvende medicin eller har drukket alkohol. 

Inden du beslutter dig for at putte dit barn, så brug et øjeblik på at overveje, om det i virkeligheden er dig og ikke barnet, der er træt. Mange gange kan man som forælder (helt forståeligt) forsøge at putte sit barn, fordi man selv trænger til en pause. Problemet er bare, at det sjældent lykkes. Og sådan en mislykket putning hjælper ikke ligefrem på ens egen træthed. Derfor: Vær opmærksom på, om dit barn viser tegn på træthed. Om det forklarer Ellen Eldrup:  

”Træthed kan vise sig på mange måder, og tegnene kan variere fra barn til barn. Nogle bliver rolige og gnider sig i øjnene, andre bliver let røde omkring øjnene. Der er også børn, som bliver motorisk urolige. Deres bevægelser stiger i intensitet, og de kan pludselig virke meget friske og vågne, selvom de er det stik modsatte. Her er det vigtigt at være nysgerrig på netop dit barn og afkode de tegn, som dit barn viser.” 

Når dit barn er træt og skal puttes, er det helt normalt, at det kan blive sur eller ked af det. Det er ikke et tegn på, at du har taget fejl og ikke har læst dit barn rigtigt.  

Er barnet træt, så skal det selvfølgelig sove. Men det kan have brug for, at du guider og hjælper det på vej til søvnen. Det kan du gøre ved at være tydelig i både det, du siger, og i din mimik. Vis barnet, at du ser det, og mød barnet i den følelse, der fylder, ved for eksempel at sige: ”Jeg kan godt se, at du er ked af det”. Ved samtidig at vise følsomhed i både tonefald og mimik, giver du helt automatisk barnet en følelse af at være forstået. Herefter kan du i en klar og kærlig tone sige: ”Men du er træt, og nu skal du sove”.  

”Dit barn har brug for, at du tager ansvaret for situationen og viser vejen. Det giver tryghed, at du skaber struktur og løbende fortæller barnet, hvad der skal ske. For eksempel "nu skal du have nattøj på", "nu lægger jeg dig ned" og så videre. Det gør det forudsigeligt for dit barn, og det gør det lettere for barnet i sidste ende at give efter for trætheden”, forklarer Ellen Eldrup.