Kære bedsteforældre

Brevet her rummer nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig gennem mange år som sundhedsplejerske. Jeg håber, de kan hjælpe dig i rollen som bedsteforælder. Du har sikkert et stort ønske om at gøre det godt og støtte den unge familie bedst muligt. Men når der er mange følelser på spil, kan det også være svært.  

Mange sammenligner følelserne omkring det at blive bedsteforældre med at blive førstegangsforældre. Det er en stor lykke at se sit eget barn træde ind i rollen som forælder. Samtidig er du som bedsteforælder i stand til at nyde det nye familiemedlem på en helt anden måde, end da du selv stod med forælderansvaret. Du er ikke forpligtet på samme måde, og du er en del erfaringer rigere. Du føler, du har meget at bidrage med og vil så gerne hjælpe.  

Giv den unge familie plads

I den første tid må du dog væbne dig med tålmodighed. Her lukker mange nybagte familier sig følelsesmæssigt lidt omkring sig selv og barnet, og det kan være svært at komme tæt på. Det er helt naturligt.    

Langt de fleste nybagte forældre har brug for at øve sig. Alt er nyt, usikkerheden stor, trætheden har meldt sig, og følelserne sidder derfor uden på tøjet. Man oplever nye sider af sig selv og sin kæreste, og det tager tid at finde sig til rette i de nye roller.  

• Pres derfor ikke på for besøg. Besøg kan være hyggelige, særligt hvis de ikke er for lange. Jeg har oplevet mange forældre, der bliver udfordret i forhold til besøg. De vil ikke skuffe deres nærmeste, men det kan være overvældende at indgå i andre relationer, end den, de har med barnet.  

• Vær opmærksom på familiens behov. Mærk derfor godt efter, når du er på besøg. Måske trænger forældrene bare til at lægge sig med den lille, mens du giver et nap med oprydningen eller lignende.   

Tilbyd din støtte og aflastning

Tænk, at det er alt det omkring familien, som du kan hjælpe med i den første tid. Det er ikke barnet endnu. Det kommer hen ad vejen.  Du kan overveje, hvad der betød noget for parret, inden de fik barn, og tilbyde din hjælp dér, hvor det giver mening. Det kan for eksempel være med:  

• Praktiske gøremål: En hjælpende hånd med oprydning, tøjvask eller rengøring kan falde på et tørt sted hos nybagte forældre.  

• Madlavning: Tilbyd at hjælpe med indkøb og madlavning, eller kom forbi med et par middagsretter eller en pose boller til fryseren. Det er ofte de små ting, der tæller – og som vil blive husket.      

• Havearbejde: Måske betyder det rigtig meget for familien at få plantet krukker, slået græs eller klippet hæk. Da kan det være en stor hjælp med en hånd til det.  

Giv gode råd – når du bliver spurgt!

Ethvert godt råd – hvor velment og kærligt det end er – kan efterlade en følelse af usikkerhed og utilstrækkelighed. Ikke at være en god nok forælder. Og den følelse er svær.   

”Prøv at gøre sådan eller sådan i stedet.” kan hurtigt blive til ”Dét, du gør, virker ikke!”  

Det er selvfølgelig helt fint, hvis forældrene selv har givet udtryk for, at de har brug for et råd. Men ellers er det en dårlig ide. Jeg ved, det er svært at lade være, da du “jo bare vil hjælpe”. Problemet er bare, at den utryghed, det efterlader, ikke er god for nogen – heller ikke barnet.   

Forældrene har brug for god tid til at øve sig. Din opgave som bedsteforælder er at bekræfte dem i, at de gør det godt.   

Vær tålmodig, når det er svært

Der er mange følelser forbundet med at blive bedsteforældre. Man vil så gerne være sammen med sit lille, nye barnebarn, lære det at kende og føle, at man er en del af barnets liv. Måske kan du have følelsen af, at barnets andre bedsteforældre får mere tid, mere opmærksomhed eller bliver spurgt mere til råds end dig selv. Det kan være hårdt.   

Min bedste anbefaling er at være tålmodig. Når den første tid er gået, og forældrene har fundet ro og er faldet mere på plads i deres nye roller, kan de igen åbne op for omverdenen. Og her vender de ofte tilbage til dem, der har givet dem plads og rum til at være i alt det nye.