At danne familie

At få barn og blive en familie er en enorm omvæltning. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i disse seks videoer, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie. God fornøjelse!

Introduktion

KAPITEL 1
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb. Hun deler også en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

I denne video fortæller Anna-Katherine, at tiden, hvor vi danner familie, er en helt særlig tid. Barnets første 1000 dage, dine første 1000 dage som forælder og jeres første 1000 dage som familie er vigtige, for at I både på kort og lang sigt kan trives og udvikle jer sundt.

Barnets første 1000 dage

Barnets første 1000 dage er meget vigtige. Det er her barnets fysiske og psykiske sundhed grundlægges. Det er ikke kun barnets første 1000 dage, men det er også dine og din partners første 1000 dage som forældre.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få børn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Næste kapitel

Graviditeten

KAPITEL 2
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

En graviditet er den mest komplekse udvikling, vi mennesker kan gå igennem. Du gror et barn og en forælder sideløbende i denne tid, og det vækker et væld af følelser til live. I videoen forklarer Anna-Katherine mere om den ombygning, du er i gang med, frem mod at blive forælder.

Graviditet - en ny teenagetid

En graviditet er en helt særlig livsovergang. Den kan på mange måder sammenlignes med teenagetiden, da man kan opleve alt fra turbulens, glæde, håb, krav, tvivl og bekymringer. En graviditet og rollen som forælder er med til at forandre både din og din partners identitet.

Bekymringer og tanker de første 1000 dage

Det er helt normalt at opleve bekymringer, når man skal have et lille barn, der skal vokse og trives. Det kan være, at du oplever bekymringer som:

  • Kan jeg tage vare på et barn?
  • Kan jeg klare rollen som forælder?
  • Kan jeg få nok støtte og hjælp i mit netværk?

En turbulent graviditet

En graviditet kan blive turbulent, hvis du:

  • Har oplevet psykisk sårbarhed tidligere, for eksempel angst eller depression
  • Har haft en vanskelig barndom
  • Ikke har erfaringer med at modtage omsorg

Men du er aldrig alene. Ræk ud til din læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du oplever en svær graviditet – de kan hjælpe dig videre.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Næste kapitel

At danne familie

KAPITEL 3
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

At blive forælder og danne familie er som at gå på opdagelse i et nyt og ukendt landskab - uden kort og kompas. Man kan føle, at man famler sig frem uden helt at vide, om man er på rette vej. I videoen fortæller Anna-Katherine, hvorfor det er en helt nødvendig del af processen at være mere sensitiv og følelsesladet i denne tid. Hun gør også opmærksom på, at det kan udvikle sig til en psykisk sårbarhed, som du bør reagere på.

Forskellige veje til en familie

Der er mange forskellige veje til en familie. Det kan for eksempel være, du bliver:

  • Uønsket gravid
  • Uplanlagt gravid
  • Ønsket gravid – måske efter mange forsøg
  • Gravid, men i et ustabilt parforhold
  • Gravid og på vej til et brud

Tiden, hvor vi danner familie

I tiden, hvor der bliver dannet familie, skal du ikke opgive at kæmpe, men i stedet prøve at sanse, erfare, mærke og opdage – dag for dag. Acceptér, at du ikke kan tænke dig til:

  • Om graviditeten går godt
  • Om fødslen forløber, som du håber
  • Om du får succes som forælder

At blive forælder

Når man bliver forælder, skal man udvikle nye kompetencer for at:

  • Yde pleje og omsorg for barnet
  • Give barnet følelsesmæssig omsorg
  • Yde refleksiv omsorg – det vil sige at have barnets følelser og behov i tankerne, når I er adskilt

Kompetencerne kommer helt naturligt og giver dig de bedste forudsætninger for, at du kan tage dig af dit barn.

I følelsernes vold

I din graviditet vil du opleve mange forskellige følelser, som alle er med til at åbne dig og gøre dig nysgerrig. De gør dig også i stand til at elske og beskytte dit barn. Omfavn følelserne – de er vigtige for, at du og dit barn trives.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er der perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Næste kapitel

Forælder-barn relationen

KAPITEL 4
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

Relationen til dit barn udvikles allerede i graviditeten. I ventetiden frem mod fødslen knytter du dig følelsesmæssigt til barnet ved at skabe kærlige fortællinger og forestillinger om dit ufødte barn. Snak med barnet, syng for det eller skriv dine tanker ned. De fantasier og fortællinger, du bygger op i ventetiden, har stor betydning for dit barn. Hør Anna-Katherine fortælle hvorfor.

Skab fortællinger og forestillinger

Du kan knytte dig til dit barn ved at bygge fortællinger og forestillinger op under graviditeten, som styrker jeres relation efter fødslen. Det kan du gøre ved at:

  • Skrive om og til barnet
  • Tale til barnet
  • Synge for barnet
  • Vugge eller danse med barnet
  • Give barnet omsorg, som hvis det var født

Du kan også knytte dig til barnet ved at fortælle barnet om dine tvivl og dine bekymringer.

Som partner er det også vigtigt at knytte sig til barnet, selvom det ikke er dig, der bærer det. Det er altafgørende for den tilknytning, du får til barnet, når det er født. Her gælder de samme råd om at skabe fortællinger.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Næste kapitel

Efterfødselsreaktioner

KAPITEL 5
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

Efter fødslen er det ikke kun barnet, der er nyfødt. Det er du også i rollen som forælder. Det er en vild periode, som kan byde på både stor lykke, tudeture og en psykisk belasting, der i nogle tilfælde udvikler sig til en alvorlig efterfødselsreaktion. I videoen her fortæller Anna-Katherine, hvorfor mange oplever psykiske reaktioner, når de bliver forældre, og hvorfor det er vigtigt at opsøge professionel hjælp, hvis det bliver nødvendigt.

En turbulent tid

Den første tid efter fødslen kan være psykisk turbulent – bare rolig, det er der ikke noget farligt i. Det kan virke turbulent, fordi:

  • Du er træt og udmattet
  • Du er i en hormonel omstilling
  • Du skal tilpasse dig barnets mange behov

Hvis du oplever at være modløs, håbløs og uden tro på dig selv, er det vigtigt, at du taler med andre om det og søger hjælp, for eksempel hos egen læge eller jeres sundhedsplejerske. Det er vigtigt for dit barns trivsel og for dig, at du får den hjælp du har brug for.

Mange oplever en efterfødselsreaktion

Mellem 10-20% oplever en reaktion efter fødslen. Reaktionerne kan variere og kan allerede vise sig i graviditeten. Det kan være reaktioner som:

  • Milde tårer, tristhed og lette symptomer på stress, depression og angst
  • Behandlingskrævende mild, moderat eller svær depression
  • Angst (for eksempel for sygdom eller for at miste)
  • Behandlingskrævende depression og angst
  • PTSD – posttraumatisk stressforstyrrelse

Læs mere om efterfødselsreaktioner her.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Næste kapitel

Spædbarnets behov og rettigheder

KAPITEL 6
At få barn og danne familie indebærer en kolossal udvikling. Men hvad sker der egentlig med følelserne, identiteten og parforholdet? Det løfter psykolog og jordemoder Anna-Katherine Højland sløret for i dette forløb, hvor hun også deler en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

Som forælder er det din fornemmeste opgave at lære dit barns behov at kende. Det lille spædbarn har i alt seks adfærdstilstande, og i videoen her gennemgår Anna-Katherine tre af dem - vågen og rolig, grædende og i dyb søvn. Og hun forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du oplever dem.

Adfærdstilstande

Dit spædbarn kan være i seks forskellige adfærdstilstande. En af adfærdstilstandene er for eksempel døsig, hvor barnet bevæger sig mellem en tilstand af at være vågen og i søvn. De seks adfærdstilstande er:

  • Dyb søvn
  • Let søvn
  • Døsig
  • Vågen og rolig
  • Vågen og urolig
  • Gråd

Når barnet er vågent og rolig

Når barnet er vågent og roligt, skal du lægge alt fra dig og være sammen med dit barn. Skab en god kontakt til dit barn og giv barnet pauser ved at vende dit ansigt væk. Lav eventuelt grimasser, men husk kun at give ét indtryk ad gangen.

Når dit barn er vågent og rolig:

  • Læg alt fra dig og vær sammen med barnet
  • Hold barnet omkring 30 cm fra dit ansigt
  • Fang barnets blik – skab en god kontakt
  • Giv barnet pauser ved at vende dit ansigt væk
  • Lav grimasser, men husk: et indtryk ad gangen
  • Sænk tempoet

Når barnet græder

Når barnet græder, har det brug for trøst, men det er vigtigt, at du ikke tager barnet op med det samme for at trøste det. Se i stedet for på barnet og vurdér, hvad det har brug for. Hvis barnet har brug for trøst, så vug barnet roligt frem og tilbage.

Når barnet græder:

  • Vent med at tage barnet op
  • Se på barnet og vurdér, hvad det har brug for? Er det sutten, mad, en hånd på brystet eller andet?
  • Vug barnet roligt frem og tilbage, hvis det skal trøstes

Når barnet er i dyb søvn

Når barnet er i dyb søvn, skal du ikke forstyrre, men derimod lade dit barn være i fred og ro. Barnets hjerne udvikles, når det er i dyb søvn. Se derfor barnets søvn som en mulighed for, at du selv kan tage en pause og lade op.

Når barnet er i dyb søvn:

  • Undgå at forstyrre
  • Barnet har brug for ro – hjernen udvikler sig
  • Tag selv en pause og lad op

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Mere viden og inspiration

Andre læringsforløb

Artikler med viden og råd

Jordemoder og psykolog Anna-Katherine Højland

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.