Så sov dog for #!+&**!!

Har du også sneget dig ud af værelset som en ninja for ikke at vække dit barn? Læs sjove historier fra forældre, der har gjort lidt af hvert for at få deres baby til at sove eller for at ikke at forstyrre søvnen.

Lur i det mørke skur

“Det har altid været vigtigt med mørke for begge mine børn, så lige nu står den yngste ude i vores skur, når han sover til middag i barnevognen, så der kan være helt mørkt.”

– Helle

Umba umba umba-sang

“Min kæreste var faldet over den der video, hvor en far synger noget i stil med “umba umba umba åh” for sin baby, som så falder i søvn. Det prøvede vi en dag – halvt i sjov og halvt i desperation, og så virkede det dæleme! Altså den ene gang, men ikke de næste mange gange vi forsøgte os med samme sang.”

– Cecilie

Ninja-snigeren

“Jeg har sneget mig ud af værelset, krybende langs gulvet som en ninja for ikke at vække mit barn, da det var faldet i søvn. Jeg grinte bagefter over, hvor åndssvagt det måtte se ud.”

– Jannick

Claus Hemplers godnatsang

“Vi opdagede tilfældigvis, at Claus Hemplers sang ‘Jeg drømmer om en sang’ fik vores baby til at falde i søvn. Vi hørte den sang hundredvis af gange de første fire måneder, indtil vi ikke orkede et sekund mere af den.”

– Line

Lur på toilettet

“I en periode sov min datter lur på toilettet i sin slyngevugge, fordi det var det mørkeste sted i lejligheden i dagtimerne, og fordi jeg så kunne gå rundt uden at forstyrre hende. Jeg skulle dog huske at tisse af inden putning.”

– Karoline

Bliver siddende i bilen

“Når vores børn er faldet i søvn på bilturen, er vi flere gange blevet siddende i bilen i halve og hele timer, efter vi var nået frem til destinationen eller kommet hjem.”

– Ikram

Tissede i en potte

“Jeg har undgået at drikke vand eller spise, selvom jeg var sulten eller tørstig for ikke at vække mit barn. Skulle jeg alligevel på toilettet, har jeg forsøgt at holde mig og ellers blevet i værelset, hvor jeg har tisset i en potte for at undgå at larme og tænde lys på toilettet. Tror ikke det kan anbefales.”

– Sophie

Det pokkers knirkegulv

“Jeg har krøbet ud af værelset på numsen eller på maven, fordi jeg var bange for, at vores gamle gulv skulle knirke og vække vores barn, når jeg gik ud.”

– Jesper

Sov på børneværelsets hårde gulv

Jeg er blevet liggende på gulvet ved siden af sengene på mine tvillingers værelse. Det var egentlig ikke meningen, men efter at have været på værelset i lang tid for at få dem til at sove, faldt jeg i søvn. Efter noget tid vågnede jeg og havde ondt over alt! Efter den aften begyndte jeg at tage en pude med ind på deres værelse, når de skulle puttes”

– Freja

Forældrepanelet

Mødrehjælpens forældrepanel består af mere end 300 fædre og mødre fra hele landet. Vi spørger blandt andet forældrepanelet til råds, når vi udvikler nye lokale aktiviteter eller nyt indhold til engodstart.dk.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.