Hvorfor lave et putteritual?
Børn kan godt lide gentagelser og rutiner, for så ved de, hvad der skal ske. Forudsigeligheden øger samtidig trygheden. Et rart putteritual, hvor man gør de samme ting inden barnet skal sove, hjælper derfor dit barn med at forstå, at sengetiden nærmer sig. Samtidig kan et putteritual være afslappende og gøre, at dit barn falder til ro og er klar til at sove, når det lægges i seng.