Om Anders Krog

Hvilken type far vil du beskrive dig som?

Jeg er nok en lidt blød farmandstype, som godt kan lide at have det sjovt og være med på pigernes tossede påfund, få neglelak på fingrene og lege skøre trampolinlege, som de har set i Bluey. Jeg har helt klart selv et indre legebarn, men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er sjovere at bygge med Lego og spille fodbold, end det er at lege far, mor og børn.

Hvad er det hårdeste ved at være blevet far?

At nogen er afhængig af en. Som forælder er du konstant en rollemodel. Du kan ikke bare tage en slapper, fordi du har lyst til det. Du har altid de her børn, du skal tage dig af. Det synes jeg er fantastisk, men det er også klart det hårdeste. At der aldrig er nogen pauser fra at være farmand. Den frihed man har, inden man bliver forælder – hvor man kan gøre, hvad man vil – den forsvinder! Og det er klart, at det nogle gange godt kan være svært at skulle sige nej tak til at drikke øl med gutterne en onsdag aften, men det er en af de ting, man må tage med. Så får man til gengæld så meget andet godt.

Hvad er det bedste ved at være blevet far?

Kærligheden, uden tvivl. At være vidne til, hvordan ens børn udvikler sig. Opleve dem være lykkelige. Hver gang de smiler, så får man jo den bedste følelse i maven! At se ens børn trives og have det godt – det er den største gave. Det kan ikke sammenlignes med noget.

Hvad er kommet mest bag på dig ved at være blevet far?

Hvor meget et andet menneske kan betyde for en. Det troede jeg egentlig godt, jeg vidste, men den følelse inde i kroppen af, at man seriøst vil gøre ALT for sine børn. Man vil tage den der berømte kugle, hvis det skulle være, fordi de er det allerstørste og vigtigste i ens liv. Det er vildt at mærke på egen krop.

Situationer, hvor det kan være svært at være far:

Når det kun er mor, der dur. Vi har to piger, og ofte er det kun mor, som må putte, børste tænker, give solcreme på og så videre. Det lyder jo egentligt som ting, der er dejlige at slippe for, men det er det ikke i længden. Man vil gerne tilvælges i samme niveau som mor, men jeg mærker, at især den ældste, som jeg ikke har brugt lige så meget tid med, har et stærkere forhold til sin mor.

Hvordan balancerer du familieliv, arbejdsliv og fritid?

Da vi fik barn nummer to, valgte jeg at sige mit faste job som journalist op, fordi jobbet krævede, at jeg var en hel del væk fra familien. Det havde jeg ikke lyst længere. Og det var nu det skulle være! For Rigmor og Inge er små i så kort tid – det vil jeg ikke gå glip af. Så er der selvfølgelig hele usikkerheden omkring min jobsituation, men det er langt vigtigere for mig at kunne spise morgenmad sammen med familien hver dag.

Derudover har vi en god regel i vores parforhold; vi må ikke sige nej til hinanden, når den ene gerne vil afsted til noget. Det kan være alt fra fodboldtræning til en tur til USA med vennerne. Så er det selvfølgelig hårdt i den periode, hvor man har børnene alene, men på den anden side skaber vi nogle frirum til hinanden, hvor vi kan lade op og gøre nogle af de ting, som gør os glade. Derudover er vi så privilegerede, at vi begge to går hjemme i øjeblikket, så vi ser hinanden i løbet af dagen.

Hvordan har far-rollen forandret dig?

Jeg har fundet en anden ro. Jeg har ikke det samme behov for, at der skal ske noget hele tiden. Jeg kan nyde at være hjemme og bare slappe af sammen med familien. Det har også fået mig til at tænke over livet; hvad jeg egentlig gerne vil med mit liv. Er det vigtigt for mig at arbejde hele tiden? Og nej, det er det faktisk ikke. Det er vigtigere for mig at skabe gode oplevelser sammen med de mennesker, jeg elsker. Dét gør mit liv værd at leve. Det er ikke at få en forfremmelse eller vælte sig i penge. Efter jeg er blevet far, er det gået op for mig, hvor vigtigt det er at prioritere de ting, man gerne vil.

Er der noget, du ville ønske, du var blevet forberedt på, inden du blev far?

Man bruger så usandsynlig mange unødige kræfter på at bekymre sig, når man får sit første barn. På at holde øje med, om der stadig er liv i bebs. Løfter jeg hende rigtigt? Trækker hun vejret? Alt det der. Man er SÅ usikker og nervøs for, at baby går i stykker. Men det gør baby jo ikke. Det ville jeg gerne have været bedre forberedt på, for hold da op, hvor har man bekymret sig meget! Jeg er ikke sikker på, at man reelt kan forberede sig på dét at stå med en nyfødt i armene. Måske handler det om øvelse. Jeg tog det i hvert fald meget mere roligt anden gang.

Dit bedste råd til kommende fædre

Mit allerbedste råd er: Nyd det. Tag det roligt. Og lad være med at være bange for at være en kærlig far. Det bliver sjovere og federe, hvis man virkelig knytter sig til barnet – i stedet for at tænke, at alt det der småbørnshalløj er noget moren tager sig af. Jo tidligere i livet, du knytter dig til barnet, jo tættere bliver relationen senere hen i livet. Så vær ikke bange for at vise kæmpe kærlighed til dit barn.