Som forælder er du en sproglig rollemodel

Som forælder er du barnets vigtigste sproglige rollemodel. Det kan virke som et stort ansvar, men heldigvis kræver det ikke uanede mængder af tid og energi at gå forrest og vise barnet en sproglig retning.

Det handler om nærvær, om at sætte ord på og om at lytte. Sprogeriet har disse huskeregler. 

1. Tal som du plejer (medmindre du bander og råber helt ud over det sædvanlige). 
2. Vær til stede i nuet sammen med dit barn og brug sproget, når I er sammen ved at være opmærksom på, hvad dit barn viser interesse for, og hvad det prøver at kommunikere.  
3. Kig dit barn i øjnene og lyt, hvad dit barn fortæller og svarer.  
4. Tag initiativ ved at stille dit barn spørgsmål, og sæt ord på de ting, I gør og ser sammen.  

I de følgende afsnit kan du finde flere råd til, hvordan du får disse huskeregler sat i spil på en god og hensigtsmæssig måde i løbet af jeres hverdag.

2-2½ år: Sådan kan du støtte barnets sproglige udvikling

Når dit barn fylder to år, er det højest sandsynligt begyndt at sige en del ord. Dit barn vil i starten bruge få ord ad gangen, men på et tidspunkt begynder det at gå stærkt. I denne periode kan du opleve, at dit barn lærer nye ord dagligt, og det kan være svært for dit barn helt at holde trit med den ordspurt, der er i gang.  

Småbørnsstammen 

Fordi der er så meget fart på barnets sproglige udvikling i denne periode, kan du opleve, at dit barn begynder at stamme.  

For de fleste børn er der tale om det fænomen, der kaldes ”småbørnsstammen”. En forbigående fase, som barnet kommer ud af igen. Stammen opstår, fordi barnet er så ivrigt efter at bruge alle de nye ord, at de simpelthen snubler over hinanden på vej ud. Derfor tager det ekstra tid for barnet at få dem sagt.

Uanset om dit barns stammen er småbørnsstammen eller regulær stammen, så er det vigtigt, at du giver barnet tid til at fortælle. Du kan støtte barnet ved at sætte dig på hug i øjenhøjde med barnet og gennem øjenkontakt vise barnet, at det ikke behøver at skynde sig. Det er bedst, at du lader dit barn færdiggøre sine sætninger og fortællinger selv – også selvom det er svært.  

På den måde mister barnet ikke modet til selv at bruge sproget, og det får tillid til, at andre har tid og lyst til at vente på, hvad det har at sige. 

Hjælp dit barn til samtale

Hvis dit barn sjældent tager initiativ til at starte en samtale, kan du hjælpe det på vej ved at stille spørgsmål.  

Bruger dit barn ikke så mange ord endnu, kan du starte med ja/nej-spørgsmål eller hvem, hvad, hvor-spørgsmål. Det kan også være en idé at tilbyde barnet et valg – for eksempel ”vil du have bogen eller bolden?”, eller at være nysgerrig på, hvad barnet mente – for eksempel “var det en banan eller et æble, du ville have?”.  

På den måde får du startet en samtale på dit barns præmisser. Undlad dog at give barnet for mange valgmuligheder. To er ofte passende til børn i denne alder.  

Husk den vigtige ‘turtagning’

I takt med at dit barn bruger flere ord, kan I have små enkle samtaler. Her er det godt at være opmærksom på, at I siger noget på skift. 

Når du har samtaler med dit barn, hvor I begge tager tur, lærer dit barn en masse om, hvordan man stiller spørgsmål, hvordan man lytter opmærksomt til en anden, og hvordan man formidler et budskab. Det lærer i det hele taget at blive tryg ved at kommunikere med andre.

Turtagning i jeres samtaler kan på sin vis være vigtigere, end mængden af nye ord dit barn præsenteres for, fordi turtagningen lærer dit barn, hvordan man taler sammen. Det er ikke en ting barnet lærer af sig selv eller kan på forhånd. 

Udnyt bøgernes magi

Der gemmer sig store sproglige gevinster ved læse højt for dit barn. Også i denne fase. Dit barn kan nu følge med i små korte tekster og handlinger og vil sandsynligvis være glad for at læse de samme bøger – igen og igen og igen.  

Bevar tålmodigheden – gentagelserne er guld værd for dit barns sproglige udvikling. At høre den samme fortælling flere gange styrker barnets forståelse af ord og handlinger i teksten, hvilket smitter af på både sprogforståelse, ordforråd og evnen til historiefortælling.  

Giv gerne plads til at holde pauser i højtlæsningen og tal med dit barn, hvis der dukker spørgsmål op, eller du kan sammenligne handlingen i bogen med noget fra jeres egen hverdag. 

Du giver i det hele taget dit barn en stor gave ved at læse højt ofte. Udover sprogudviklingen er det også en aktivitet, der rummer meget læring. Dit barn ved ikke automatisk, hvordan man gør, når man læser og lytter til en historie. Det skal lære, at man sidder stille og lytter. At historien har en slutning, og at man skal vente på den. At man først bladrer, når al tekst på en side er læst. Og at den voksne holder bogen på en bestemt måde, når I læser sammen.  

Helt lavpraktisk kan du i denne periode:

• Være tålmodig og lade dit barn tale færdig – vis, at du har tid til at lytte. 
• Stille dit barn simple “hvem, hvad, hvor spørgsmål”. 
• Være opmærksom på, hvad dit barn vil fortælle. 
• Stille dit barn spørgsmål, hvor der er et valg (“er det en … eller en …?). 
• Stille dit barn undersøgende spørgsmål (“mente du….?”). 
• Have fokus på turtagning i jeres samtaler, så I taler på skift. 
• Læse højt og finde bøger med korte tekster, som dit barn finder spændende. 
• Læse de samme bøger igen og igen.

2½-3 år: Sådan kan du støtte barnets sproglige udvikling

På dette aldersniveau udvikler dit barns sig fra at kombinere to-tre ord til at lave sætninger på ca. fem ord. Det er spændende at følge med i, hvad det er for nogle ord, dit barn lærer. Måske begynder dit barn at kunne ordene for nogle tal, forskellige farver og enkelte bogstaver.  

Det er godt, hvis du kan slippe kontrollen og ikke have nogle forventninger til, at dit barn skal kunne nogle bestemte ord. Følg i stedet dit barns interesser (biler, dinosaurer, heste og så videre) og tag udgangspunkt i dem, når du snakker med dit barn. 

Stil nysgerrige spørgsmål

Det er en god ide fortsat at stille dit barn spørgsmål for at starte samtaler. Helst åbne spørgsmål, som dit barn ikke kun skal svare ja eller nej til.  

Vær forsigtig med at stille spørgsmål, dit barn ikke kan svare på. Spørgsmålene må ikke have karakter af et forhør, hvor barnet presses til at komme med et bestemt svar. Stil i stedet nysgerrige spørgsmål til det, barnet laver, for eksempel “hvor skal du hen med tasken?” eller “hvorfor skal dukken mon have hue på?”  

Hvis dit barn er godt med sprogligt, kan du også stille spørgsmål, der udfordrer dit barn til at tænke kreativt, for eksempel ”hvad kunne vi bruge den her kasse til?” eller “hvad tror du, far ønsker sig?”  

Hjælp barnet på vej med hele sætninger

Når du taler med dit barn, er det vigtigt, at du bruger hele sætninger. Dit barn vil måske pege på mælken og sige “mælk!”. Her kan du så svare barnet med en hel sætning, fremfor blot at svare igen med “mælk?”. Ved for eksempel at svare ”vil du have mælk?”, får dit barn mulighed for at høre mange flere ord – endda i en sammenhæng, der giver mening for barnet. Dette øger sandsynligheden for, at dit barn optager ordene i sit eget ordforråd.  

Når du taler i hele sætninger, får dit barn også mulighed for at høre forskellige former for ord. Udover ord for ting, personer og dyr har dit barn brug for at få ord for handlinger som at løbe, give, hente og så videre samt personlige stedord som du, jeg, han og hun. Dit barn lærer bedst disse ord, når du bruger dem i de rutiner og situationer, der er en del af jeres hverdag. 

Øre for rim og musik

Børn begynder typisk at interessere sig for sang, musik, rim og remser i denne alder. Måske vil du opleve, at dit barn begynder at synge enkelte ord i en sang eller at nynne små stumper af melodien. Du kan også opleve, at dit barn relaterer ting, I ser, til en sang eller et rim. Det kan være en edderkop, som får barnet til at synge “Lille Peter edderkop” eller lave fagterne fra sangen.  

Når du synger eller rimer sammen med dit barn, lærer dit barn nye ord fra teksterne, samtidig med at rytmen hjælper barnet til at huske ordene. Rim styrker også barnets læring i forhold til sprogets lyde, som er med til at styrke udtale og senere også barnets læse- og skriveudvikling.  

Er du ikke glad for selv at synge, kan du købe bøger med rim og remser, som du kan sige højt sammen med dit barn. I kan også lytte til børnesange sammen. Hvis dit barn går i et dagtilbud, kan du spørge pædagogerne, om der er særlige sange, rim og remser, de bruger sammen børnene. Mange børn er glade for genkendelse og gentagelse. 

Sprog og skærmtid

Mange børn vil i denne periode være meget interesserede i skærme.  

Her er det værd at være opmærksom på, at hvis dit barns skærmtid skal virke understøttende på den sproglige udvikling, afhænger det af, hvad barnet ser, og om du er med som forælder til at hjælpe med at sætte ord på det, der foregår på skærmen.  

I denne alder er det bedst med serier eller tegnefilm, som har en simpel handling, og som foregår i et roligt tempo. Dit barn skal gerne have mulighed for at høre og forstå nye ord, og mulighed for at øve sig i at følge en fortælling fra start til slut.  

Helt lavpraktisk kan du i denne periode:

• Være nysgerrig på, hvad der interesserer dit barn (legetøj, bøger, dyr, legepladser) og tale med dit barn om disse interesser. 
• Stille dit barn spørgsmål, der opfordrer til at tænke kreativt og finde på løsninger. 
• Stille nysgerrige spørgsmål til det, dit barn laver og leger. 
• Bruge hele sætninger, når du taler med dit barn. 
• Lytte til musik, rim og remser sammen med dit barn. 
• Læse bøger sammen med dit barn. 
• Udvælge, hvad dit barn skal se, hvis dit barn har skærmtid.