Du kan påvirke barnets sproglige udvikling

Der findes et væld af anbefalinger til, hvordan børns sprog kan styrkes og stimuleres. Og som forælder kan man hurtigt føle opgaven som et pres – for hvornår og hvordan gør man det godt nok? 

At hjælpe sit barns sproglige udvikling godt på vej må dog ikke opfattes som en uoverkommelig opgave. Det kræver hverken kursus, langt pensum eller avancerede aktiviteter. Det er faktisk blot en del af samværet mellem dig og dit barn.  

Ligesom at du kan styrke barnets motorik ved for eksempel at lade det tage tøj på selv, så er det også muligt at foretage små valg i hverdagen, som styrker dit barns sproglige udvikling.  

I artiklen her sætter vi fokus på, hvad du konkret kan gøre for at styrke dit barns sproglige udvikling i det første vigtige år. Men først får du lige lidt fakta på plads.

Fælles opmærksomhed det første år skaber større ordforråd

Der er en klar sammenhæng mellem mængden af den tid, et barn tilbringer i fælles opmærksomhed med en voksen, og størrelsen af barnets ordforråd ved 2-årsalderen.

Med fælles opmærksomhed menes den tid, hvor barn og voksen har øjenkontakt, følger hinandens pegen, kigger på det samme og taler med hinanden om det, de ser. 

Denne kontakt har altså allerede i det første leveår en stor betydning for barnets sproglige udvikling senere hen.

Opmærksomheden udvikler sig løbende

Denne fælles opmærksomhed udvikler sig løbende det første år.

Fra fødslen kommunikerer barnet ved hjælp af gråd og øjenkontakt. Det kan søge øjenkontakten, når det ønsker samspil og vende blikket væk, når det har brug for en pause.  

Ved 2-månedersalderen kan barnet følge retningen på dit blik, og omkring 4 måneder kan barnet følge dit blik ud i rummet. Det åbner muligheden for, at I kan begynde at have fælles opmærksomhed på forskellige genstande omkring jer.  

I 9-månedersalderen kan I være sammen om et stykke legetøj eller en bog, hvor du kan pege på forskellige ting og sætte ord på, hvad de hedder. 

Når barnet fylder 1 år, kan det – udover at følge, hvor du peger eller kigger hen – også selv rette din opmærksomhed mod forskellige genstande ved for eksempel at pege. Det giver nye muligheder i din kontakt med barnet, da dit barn nu bruger både det talte sprog i form af små ord og lyde, sit kropssprog ved for eksempel at strække armene op, når det vil op af stolen, og handlinger som at hente fjernbetjeningen, fordi det gerne vil se TV.  

Jo mere du forsøger at forstå, hvad dit barn fortæller dig, og sætter ord på det, barnet prøver at kommunikere, jo bedre støtter du dit barns sproglige udvikling.

Sådan kan du skabe en fælles opmærksomhed og dermed styrke barnets sprog

Når du står med dit nyfødte barn i armene, er den fælles opmærksomhed mellem dig og barnet nøglen til den helt tidlige understøttelse af sproget.  

Selvom barnet ikke selv kan snakke er det vigtigt, at det hører dig.  

For de fleste forældre falder den kontakt, der ligger i en fælles opmærksomhed helt naturligt. Har du brug for inspiration og råd, så er der herunder nogle konkrete bud på former for fælles opmærksomhed, der kan virke særligt sprogunderstøttende i barnets første 12 måneder.  

0-3 måneder: Snak løs

Tal meget med dit barn i disse måneder.  

Det kan måske virke mærkeligt, når barnet ikke kan svare igen med ord, men gør det alligevel. Barnet kan lide at lytte til din stemme og vil på et tidspunkt også begynde at pludre med.  

Væn dig gerne til at fortælle, hvad du gør, og hvad I ser. Det er også en god ide at synge for barnet. Her kan du variere melodi og tone i din stemme, så du laver en glad stemme, når barnet er begejstret, og omvendt viser med stemmen, at du forstår og ser, når det er ked af det. Lav også gerne forskellige ansigtsudtryk eller ræk tunge – hold øjenkontakten og se, hvad barnet gør. Måske forsøger det at efterligne dig

I løbet af de første 3 måneder kan dit barn begynde selv at lave lyde. Ofte vokallyde som “AAAHH” og “UUHH”, da de er lettest at lave. Du kan motivere dit barn til at lege endnu mere med lydene ved at gentage og efterligne dit barns lyde og lave ansigter og mimik, der passer til. 

Helt lavpraktisk kan du i denne tid

• Tilbyde barnet masser af øjenkontakt i løbet af dagen. Lad dog også barnet få en pause fra jeres samtale, hvis det vender hovedet væk. 
• Bruge mimik og lege med dine tonefald, så det matcher for eksempel barnets følelser. 
• Tale med barnet og sætte ord på det, I ser, og det, du gør. 
• Synge for barnet. 

4-7 måneder: Lyt til barnet

Dit barn bliver mere bevidst om, at det kan bruge lyde til at kommunikere med. Det bedste, du kan gøre i denne fase, er at være en aktiv lytter. Kig afventende på dit barn og vis, at du forstår, at det prøver at fortælle dig noget bestemt. Det vil motivere barnet til at eksperimentere endnu mere med lyde og vil styrke barnets tillid til, at du og andre ønsker at forstå, hvad det gerne vil sige.  

Dit barn forsøger sig måske med forskellige lyde, og indimellem kan det komme til at sige så høje lyde, at det forskrækker sig selv.  

I denne alder kan du understøtte sproget ved at motivere dit barn til at bruge lydene. Du kan for eksempel svare barnet, hvis der kommer en høj lyd med “wow, sikke en høj lyd du kunne lave der. Blev du helt forskrækket?”. Eller du kan efterligne dit barns første konsonantlyde, som ofte vil være “b”, “p” og “m” lyde. Dit barn siger måske “mmm” og kigger på dig. Her kan du bøje dig ned over dit barn, så det kan se dit ansigt, og gentage “mmmmm”. Afvent barnets reaktion for at se, om det svarer. 

Helt lavpraktisk kan du i denne tid

• Svare barnet, når det laver lyde. 
• Efterligne barnets lyde. 
• Gætte og sætte ord på, hvad barnet kigger på og er optaget af. 
• Sætte ord på alt, hvad I gør og ser. 
• Se på barnet, når I er sammen – pak allerhelst telefonen væk, indtil der er naturlige pauser som for eksempel lur. 

8-12 måneder: Svar og sæt ord på

Dit barn er nu mere bevidst om, at sprogets lyde kan bruges til at udtrykke noget bestemt, for eksempel “mmmm” for mad, som barnet kan lide.  

Det giver dig mulighed for at understøtte sproget ved at vise, at du er interesseret i at forstå, hvad dit barn vil fortælle dig. Når barnet siger “mmmm” kan du for eksempel sige: “Ja, mmmmmm, du kan godt lide banan ikke?”.  

Dit barn har nu kontrol over sin krop og kommunikerer også mere bevidst med kropssproget. Også her kan du være opmærksom på, hvad barnet siger med sit kropssprog og svare på det – for eksempel, når barnet rækker armene i vejret, fordi det vil op, kan du svare med ”jeg kan godt se på dig, at du gerne vil løftes op nu”.  

Når dit barn peger på forskellige ting, kan du styrke dit barns ordforråd ved at sætte ord på tingene “ja, du har fået øje på bolden, skal vi spille bold?” eller ”du peger på glasset, er du tørstig”. Prøv også at pege på ting omkring jer. Barnet kan nu følge din finger, og heri ligger endnu en gylden mulighed for at styrke ordforrådet, ved at du sætter ord på nye eller kendte ting og genstande, mens I har en fælles opmærksomhed på dem.  

Helt lavpraktisk kan du i denne tid

• Svare, når barnet laver lyde eller siger småord.  
• Sætte ord på det dit barn viser med sit kropssprog. 
• Gentage dit barns forsøg på at sige ord ved at gentage ordet, som det siges naturligt. 
• Være opmærksom, når dit barn peger, og nævne ordet for det, som barnet peger på. 
• Selv pege på ting og nævne ordene for dem. 

Om skærme og sprog

Måske begynder dit barn på et tidspunkt at vise interesse for tablets, telefoner og tv. Her er det godt at vide, at skærmtid ikke styrker sproget direkte. Børn kan lære remser og sange fra spil og videoklip udenad, men de sproglige erfaringer, barnet får ved at se noget på din telefon, kan ofte ikke bruges i den virkelige verden. Den sprogunderstøttende effekt sker først, når dit barn kan bruge egne erfaringer i sin kommunikation.

Hvis barnet skal have noget sprogligt ud af skærmtid, er det en god ide at vise tegnefilm med et lavt tempo og roligt lydbillede, der ikke byder på konstante klip og skift. Se filmen sammen med dit barn, peg og hav fælles opmærksomhed omkring de ting, I ser – vupti, så har skærmtiden fået relevans for den sproglige udvikling.