Et barns psyke formes i et samspil mellem arv og miljø

Børn fødes med uudviklede hjerner, som tager op til 20 år at færdigudvikle. Det lille barn skal lære mange ting, og perioden fra 0-1 år er den periode, hvor barnet udvikler sig mest. Barnets udvikling og hjernens modning sker i samspil med dig som forælder og andre omsorgspersoner, og det kan føles som et stort ansvar at leve op til. Her skal du huske, at med den rette mængde støtte og omsorg, forløber meget af barnets udvikling faktisk af sig selv.

Dit barn fødes med en genetisk arv, for eksempel hudfarve og øjenfarve, mens børns psyke formes i et samspil mellem arv og miljø. Barnet har en række medfødte personlighedstræk, men disse udvikles og påvirkes løbende af det miljø, barnet vokser op i, og af de relationer, barnet knytter til jer forældre og til andre betydningsfulde voksne.

Som forælder er du altså i høj grad med til at præge den udvikling, dit barn gennemgår fra hjælpeløst spædbarn til selvhjulpen treårig med en støt voksende selvstændighed.

Når barnets udvikling tager et spring

Inden for udviklingspsykologien taler man om barnets nærmeste udviklingszone. Det handler kort sagt om forskellen mellem det, barnet allerede kan, og de færdigheder, barnet er parat til at lære, men som det har brug for hjælp fra en voksen til at tilegne sig. Når dit barn for eksempel har lært at stå på alle fire, er det næste skridt at støtte barnet i at bevæge arme og ben, så det kan lære at kravle. Det er svært at lære, fordi barnet mentalt skal lære at koordinere arme og ben på samme tid.

Ved at udfordre barnet i tilpas grad, kan du som forælder have øje for at motivere dit barn, så det kan lære at mestre en ny færdighed uden hjælp. Lægger du for eksempel et stykke legetøj for langt væk fra et barn, som skal lære at kravle eller krybe, er udfordringen for stor, og hvis du lægger det for tæt på barnet, er udfordringen for lille. Her skal du fornemme og prøve ad, hvilken afstand der er passende for dit barn, så det får lyst til at øve sig i at komme fremad.

Som forælder vil du opleve, at dit barn i perioder tager nogle store udviklingsspring, mens det omvendt står stille eller måske går lidt tilbage i sin udvikling på andre tidspunkter. Det koster kræfter for barnet at bearbejde nye færdigheder, indtryk og erfaringer. Derfor er det helt normalt, at barnet i de perioder ændrer adfærd og for eksempel har brug for ekstra nærvær, trøst og tryghed.

Du kender måske det velmenende råd: Tag det roligt, det er bare en fase. Og ja, der er noget om fase-snakken, når det handler om et barns udvikling, men det gør det ikke mindre frustrerende, at barnet nu igen vågner konstant om natten eller at barnet pludselig græder meget i løbet af dagen.

En ting, der dog kan hjælpe på frustrationen, er at forstå baggrunden for, hvorfor dit barn pludselig reagerer, som det gør. For der er heldigvis noget, du kan gøre som forælder. Det kan du læse mere om i afsnittet herunder.

Sådan kan du som forælder styrke og støtte dit barns psykiske udvikling

Som forælder kan du støtte og hjælpe barnets psykiske udvikling ved at lære det, at verden er et trygt sted, og at det kan forvente, at andre vil barnet det godt.

En tryg tilknytning giver barnet mod og nysgerrighed på at udforske verden. Men verden kan indimellem være stor og skræmmende. Her vil dit barn søge mod jer forældre for at få sikkerhed og trøst.

Når du forstår og reagerer på dit barns signaler, giver du barnet en oplevelse af at være elsket og en vished om, at der er hjælp og forståelse at hente hos dig. Oplever barnet derimod, at det er nyttesløst at række ud, tilpasser det sine strategier efter, hvordan det så bedst opnår tryghed og omsorg.

Gennem en tryg tilknytning får barnet redskaber til at regulere sine følelser. Barnet udvikler sine sociale kompetencer og evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre har det. Derudover vil et trygt tilknyttet barn typisk være nysgerrig og vedholdende ved mødet med udfordringer, for eksempel når det skal lære at gå eller hælde mælk i en kop, men samtidig kunne søge hjælp, når der er brug for det.

Giv dit barn tryghed

I tilknytningspsykologien arbejder man med, hvordan du som forælder kan forstå og imødekomme dit barns behov og signaler. En teori og model, som ofte bliver anvendt, er “tryghedscirklen”. Ifølge den kan du se dig selv som barnets sikre havn. Det er fra dig, barnet bevæger sig ud for at opleve og udforske verden, og det er i din trygge favn, barnet søger tilbage, når det har brug for at hente tryghed, tillid og fornyet mod på at udforske verdenen.

Væk fra den trygge base og ud i verden

Når barnet drager ud på eventyr på egen hånd, har det brug for at mærke din støtte. Du kan for eksempel vise:

• at du er opmærksom på barnet.
• at du tror på, at barnet kan klare det.
• at du er klar til at hjælpe.
• at du deler barnets glæde og begejstring.

Et eksempel kan være, at dit barn ser noget nyt og spændende. Men fordi det er ukendt land, ved barnet ikke, hvordan det skal reagere. Det vender sig mod dig for at afkode, hvad der er på spil. I det øjeblik har det brug for din anerkendelse. Med for eksempel et enkelt nik eller smil efterfulgt af ”ja, gå du bare derover” eller ”det ser spændende ud – prøv at kravle op”, kan du vise barnet, at det sagtens kan fortsætte.

Et andet eksempel kan være, at der kommer en fremmed person ind i rummet. Barnet vender sig mod dig for at aflæse din reaktion og finde ud af, hvordan det skal reagere. Er personen farlig? Eller er alt trygt og godt? Her kan du som forælder anerkende og sætte ord på den følelse af utryghed, som barnet viser. Smil for eksempel og sig ”Jeg kan se, at du bliver usikker, men alt er ok”. På den måde viser du barnet, hvor meget der skal skrues op eller ned for den konkrete følelse.

Tilbage i sikker havn

Når barnet er i gang med at udforske noget nyt, kan det blive bange, frustreret eller træt. Så opstår behovet for nærhed og tryghed igen.

Forestil dig et barn, der har brugt meget energi på at lære at gå. Selvtilliden er blevet styrket skridt for skridt, men samtidig lærer barnet løbende, at man også kan slå sig, hvis man falder, eller det finder pludselig ud af, at det er løbet for langt væk fra dig. Alle de indtryk, følelser og erfaringer kan på én gang være så overvældende for barnet, at det bliver opgivende og for en stund har mere behov for trøst og omsorg end normalt.

Når barnet får brug for at vende tilbage til dig, skal du derfor stå klar til at tage imod. Barnet har brug for:

• Din omsorg.
• Din beskyttelse.
• At du hjælper det med at rumme og berolige de overvældende følelser.

Et lille barn tager mange ture tilbage til den trygge havn i løbet af en dag. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver turene ud i verden længere og længere. Barnet har dog hele tiden brug for en fuld tank af tryghed for at turde tage på eventyr og en vished om, at det altid er muligt at komme tilbage i sikker havn igen.

Tigerspring i to faser giver ny forståelse og færdigheder

Som tryghedscirklen viser, er du som forælder i høj grad med til at hjælpe barnet med at føle sig tryg i den store verden, der gradvist åbner sig. Tilknytningen til dig giver barnet mod på at lære nyt og danne sociale relationer.

Særligt det første halvandet år skal barnet igennem mange store mentale udviklingsspring. De giver hver gang barnet en ny forståelse af sig selv og omverdenen – og med den også en række nye færdigheder.

Hvert spring har ofte samme opbygning. En første fase, hvor du kan opleve, at barnet er mere kontaktsøgende, ked af det eller irritabel. Nye ting er ved at falde på plads i hjernen, og det påvirker barnet. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at barnet pludselig ikke kan eller vil gøre ting, som det ellers plejer at kunne. Barnet bruger simpelthen sin energi på at tilpasse sig den nye opfattelse af verden, som åbner sig for den.

I anden fase af springet er den nye opfattelse bearbejdet, og barnet vil komme ud på den anden side med nye færdigheder og en større selvstændighed end før.

Tidspunkter for barnets psykiske udvikling regnes fra terminsdatoen

Børns udviklingsspring falder ofte omkring den samme alder.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at når man snakker om barnets mentale udvikling, så regner man alder fra terminsdatoen og ikke fødselsdatoen. Det skyldes, at et for tidligt født barn ikke har en lige så udviklet hjerne, som et barn, der er født til termin.