Feber? Få Børnelægernes Børnetips

Har dit barn feber? Denne film giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge, akuttelefon eller 112.

Se film om feber hos børn

Her kan du se Børnelægernes Børnetips film om feber hos børn (fra 6 måneder).

Filmen om feber giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge, akuttelefon eller 112.

Feber

De fleste børn oplever at få feber. Feber er en temperatur på over eller lig 38 grader. Det er ikke en sygdom i sig selv at have feber, men et naturligt tegn på at kroppen reagerer, som den skal, når man er syg.

I langt de fleste tilfælde skyldes feberen en virusinfektion. F.eks. en forkølelse, influenza, luftvejs- eller maveinfektion, der går over af sig selv uden behandling med antibiotika (f.eks. penicillin).

Råd:

  • Hold øje med at du har en god kontakt til dit barn.
  • Sørg for at dit barn får rigeligt at drikke.
  • Giv gerne paracetamol (f.eks. panodil® junior, pinex®, arax® junior eller pamol®), hvis dit barn er utilpas. Følg anvisningen på pakken.
  • Vent et par timer og se, om det, du har gjort, virker.

Ring til din egen læge i dagtimerne. Herefter til vagtlæge eller akuttelefon, hvis dit barn:

  • er under seks måneder
  • er slapt eller sløvt
  • har kraftige smerter, virker uroligt, forpint eller ikke vil bevæge sig
  • ikke drikker ret meget, og der går flere timer end normalt, hvor dit barn ikke tisser
  • har haft feber i mere end tre dage uden af få det bedre.

Eller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.

Ring 112, hvis dit barn:

  • har kramper
  • får udslæt som ikke forsvinder, når man presser et glas mod huden
  • er stiv i nakken og ikke kan bøje hovedet fremover
  • er slapt og sløvt, og du har svært ved at komme i kontakt med dit barn. F.eks. hvis du ikke kan få øjenkontakt.

Download vejledningsark

Her kan du downloaede og printe et vejledningsark med de vigtigste informationer om feber hos børn.

Børnelægernes Børnetips

Bag Børnelægernes Børnetips står børnelæger fra hele landet og andre speciallæger. Filmene er børnelægernes bud på at skabe mere tryghed og klarhed for forældre med syge børn i alderen 6 måneder til 12 år.

Budskaberne er udviklet i samarbejde med Akutberedskabet, Region Hovedstaden, Dansk Pædiatrisk Selskab og organisationen Børneliv. Budskaberne bakkes op af sundhed.dk, Læge- og patienthåndbogen, Komiteen for Sundhedsoplysning, Mødrehjælpen, samt Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Indsatsen er finansieret af Region Hovedstaden og TrygFonden.

Log ind for at gemme artikler

Du skal logge ind eller oprette en profil for at kunne gemme artikler.

Log ind

Log ind med din profil for at se gemte artikler, ansøge om babypakker og bruge Huskelisten.

Glemt password?

Angiv din e-mail adresse for at få tilsendt et nyt password.

Vælg nyt kodeord

Du er logget ind med et midlertidigt kodeord og skal derfor vælge et nyt kodeord.