Få styr på de praktiske forhold

Der er meget at forholde sig til, hvis I har besluttet at gå fra hinanden – uanset om I er gift eller samlevende.

Ud over alt det praktiske er I måske følelsesmæssigt berørt af omstændighederne, og det kan være svært at finde overskuddet til både at passe på sig selv og på barnet.

Prøv alligevel at få de praktiske aftaler på plads hurtigst muligt.

Beslutninger, der har betydning for barnet: 

• Bolig – hvor skal I hver især bo, og hvor skal barnet primært bo?
• Hvem skal være bopælsforælder, og hvem skal være samværsforælder?
• Samværsordning – hvor meget skal barnet være hos jer hver især? Se på, hvordan barnet reagerer og juster efter behov.

Hvad betyder en skilsmisse for barnet?

For børn betyder en skilsmisse først og fremmest forandringer – og især for helt små børn kan forandring skabe utryghed. Børn reagerer meget forskelligt på en skilsmisse. Det afhænger blandt andet af barnets alder og temperament og omstændighederne for skilsmissen.

Jo mindre barnet er, jo vigtigere er det med tryghed, ro og forudsigelighed.

Små børn uden sprog eller kun et sparsomt udviklet sprog har intet forhold til begrebet ’skilsmisse’, og I kan ikke forklare det med ord, hvad det vil sige, at I ikke længere skal bo sammen som familie.

Sådan kan barnet reagere på, at I går fra hinanden

Barnet vil ofte reagere både på de konkrete forandringer – for eksempel at flytte væk fra trygge og kendte omgivelser – men det vil også blive påvirket af, hvordan I som forældre har det med hinanden.

Børn i alderen 0-3 år kan typisk reagere ved at:

• Blive urolige, omklamrende, klynkende.
• Have svært ved at sove eller spise.
• I en periode at gå i stå eller tilbage i udvikling. Måske får barnet øget suttetrang eller har brug for at gå med ble igen.

Hvis barnet skal bruge meget energi på at forholde sig til forandringer i hverdagen, er der mindre overskud til den almindelige udvikling. Det er derfor helt normalt, hvis barnets udvikling i en periode går i stå eller tilbage.

Vær opmærksom på, at børn udviklinger sig i spring og kan blive urolige og reagere, når de skal lære nye færdigheder eller ved sygdom. Det kan derfor være svært at være sikker på, hvad der er barnets reaktion på skilsmissen, og hvad der er en del af en naturlig udvikling.

Oplever du, at dit barns udvikling går i stå eller tilbage gennem en længere periode, eller er du bekymret for dit barns trivsel, så kontakt din sundhedsplejerske eller praktiserende læge.

Hvad har barnet brug for?

Barnets personlighed grundlægges og udvikles i de første leveår. Alle børn fødes med en evne til at danne relationer og indgå i samspil med andre. For at kunne udvikle denne kompetence har barnet brug for forældre, der evner at indgå i dette samspil og møde barnet i dets behov.

Derfor er det vigtigt, at I som forældre forsøger at tilsidesætte egne følelser og har overskud til at være nærværende i jeres kontakt med barnet og hjælper barnet til at regulere dets følelser. Det kan være svært, når man er følelsesmæssigt ramt, og derfor kan det være en god idé at søge hjælp til at få det fornødne psykiske overskud.

Det er igennem dette samspil, at barnets tilknytning til forældrene dannes. Barnet kan være lige knyttet til jer begge, men hvis I går fra hinanden, vil barnet have brug for, at den ene af jer bliver den primære tilknytningsperson.

Vi anbefaler derfor ikke, at I laver en deleordning, med mindre I er indstillet på at have et meget tæt samarbejde og tilbringe mange timer sammen.

Spædbarnet

Det helt lille spædbarn har primært brug for tryghed og nærhed. Mor ammer måske, hvorfor mor automatisk vil være barnets primære omsorgsperson.

Spædbarnet vil ikke kunne være væk fra den primære omsorgsperson mere end nogle få timer ad gangen, da det ellers vil blive utrygt og måske tro, at mor (eller far) aldrig kommer tilbage.

Det lille barn

Jo ældre barnet bliver, jo længere tid ad gangen, vil det kunne være væk fra dets primære omsorgsperson.

Men indtil barnet har et udbygget sprog, og man kan forklare det, hvad der skal ske, hvornår det kommer hjem eller ser den anden forælder, vil det have brug for en fast, tryg base og have samvær i begrænset omfang med den anden forælder. I kan gradvist sætte samværet op, i takt med at barnet bliver ældre.

Lav klare aftaler og fælles regler og rutiner

Jo yngre jeres barn er, jo vigtigere er det med klare og tydelige aftaler. Et godt samarbejde mellem jer kan være med til at øge trygheden og støtte barnet gennem skilsmissen.

Det er en hjælp for barnet, hvis I som forældre:

• Har fælles rammer for hverdagens rutiner med for eksempel spise- og sovetider. Det kan være en god idé, at barnet har en bamse eller sutteklud, der følger med det mellem de to hjem.
• Fortæller den anden forælder ved overleveringen, hvordan barnet har det. Hvordan har det spist og sovet? Har barnet været trist eller glad? Er der andet, I skal være opmærksomme på?
• Kan fortsætte med at gøre ting i fællesskab sammen med barnet – det kan være at gå en tur eller spise sammen.
• Undgår skænderier og ikke taler hårdt til eller dårligt om hinanden, når barnet er til stede.
• Er opmærksomme på jeres stemmeføring og kropssprog, når I taler til hinanden. Selv helt små børn kan fornemme stemningen mellem jer. For eksempel kan jeres modvilje mod hinanden mærkes af barnet, som måske vil reagere på samme måde.

Søg hjælp hvis samarbejdet mellem jer er svært

Hvis I oplever, at samarbejdet mellem jer som forældre er eller bliver svært, kan I søge hjælp. Der findes forskellige tilbud.

Familieretshuset

I Familieretshuset kan I finde forskellige gratis tilbud som for eksempel, afklaringssamtale, samarbejdskurser og konfliktmægling.

Åben anonym rådgivning i kommunen

I kan henvende jer til jeres kommunes åbne anonyme rådgivning. Her kan børn, unge og forældre gratis henvende sig om alle mulige familierelaterede problemstillinger.

Find kontaktoplysninger på din kommunens hjemmeside.

Center for Familieudvikling

Center for Familieudvikling tilbyder for eksempel kurser for forældre, der er skilt, men som gerne vil styrke samarbejdet omkring fælles børn.