Få styr på de praktiske forhold

Der er meget at forholde sig til, hvis I har besluttet at gå fra hinanden – uanset om I er gift eller samlevende.

Ud over alt det praktiske er I måske følelsesmæssigt berørt af omstændighederne, og det kan være svært at finde overskuddet til både at passe på sig selv og på barnet.

Prøv alligevel at få de praktiske aftaler på plads hurtigst muligt.

Beslutninger, der har betydning for barnet: 

• Bolig – hvor skal I hver især bo, og hvor skal barnet primært bo?
• Hvem skal være bopælsforælder, og hvem skal være samværsforælder?
• Samværsordning – hvor meget skal barnet være hos jer hver især? Se på, hvordan barnet reagerer og juster efter behov.

Hvad betyder en skilsmisse for barnet?

For børn betyder en skilsmisse først og fremmest forandringer. Børn reagerer meget forskelligt på en skilsmisse. Det afhænger blandt andet af barnets alder og temperament og omstændighederne for skilsmissen.

Jo mindre barnet er, jo vigtigere er det med tryghed og ro.

Små børn uden sprog eller kun et sparsomt udviklet sprog har intet forhold til begrebet ’skilsmisse’, og I kan ikke forklare det med ord, hvad det vil sige, at I ikke længere skal bo sammen som familie.

Sådan kan barnet reagere på, at I går fra hinanden

Barnet kan reagere både på de konkrete forandringer – for eksempel at flytte væk fra trygge og kendte omgivelser – men det kan også blive påvirket af, hvordan I som forældre har det med hinanden.

Børn i alderen 0-3 år kan typisk reagere ved at:

• Blive urolige, omklamrende, klynkende.
• Have svært ved at sove eller spise.
• I en periode at gå i stå eller tilbage i udvikling. Måske får barnet øget suttetrang eller har brug for at gå med ble igen.

Hvis barnet skal bruge meget energi på at forholde sig til forandringer i hverdagen, er der mindre overskud til den almindelige udvikling. Det er derfor helt normalt, hvis barnets udvikling i en periode går i stå eller tilbage.

Vær opmærksom på, at børn udvikler sig i spring og kan blive urolige og reagere, når de skal lære nye færdigheder. Det kan derfor være svært at være sikker på, hvad der er barnets reaktion på skilsmissen, og hvad der er en del af en naturlig udvikling.

Oplever du, at dit barns udvikling går i stå eller tilbage gennem en længere periode, eller er du bekymret for dit barns trivsel, så kontakt din sundhedsplejerske eller læge.

Hvad har barnet brug for?

Basale behov og tryghed
Det er afgørende for barnets tilknytningsdannelse og udvikling, at få opfyldt sine basale behov, og føle sig tryg. Særligt hos det helt lille barn, som er meget afhængig af de voksne.

Tryghed kan deles op i:

• Fysisk tryghed
  Barnet oplever, at dets grundlæggende fysiske behov ses og imødekommes. Fx ved, at det får mad, når det er sultent, varmt tøj på, når det fryser, skiftet ble osv.
• Psykologisk tryghed
  Psykologisk tryghed er, når barnet oplever at have en følelsesmæssig adgang til en voksen. Fx når det bliver trøstet, beroliget, set og mødt i øjenkontakt.

Det er helt naturligt, at en skilsmisse vil påvirke de voksnes følelsesliv, energi og overskud i en periode. Du kan hjælpe dit barn ved at hjælpe dig selv – fx i form af praktisk hjælp i hjemmet, følelsesmæssig støtte fra dit netværk, og ved at passe godt på dit nervesystem med dét, der beroliger dig og giver dig overskud.

Adgang til en primær omsorgsperson
Det helt lille spædbarn har først og fremmest brug for tryghed og nærhed. Spædbarnet kan ikke være væk fra dets primære omsorgspersoner mere end nogle få timer ad gangen.

Fortsat at udvikle sig i et positivt samspil med omgivelserne
Alle børn fødes med en evne til at danne relationer og indgå i samspil med andre. For at kunne udvikle denne kompetence, har barnet brug for forældre, der evner at indgå i dette samspil og møde barnets behov.

Det er vigtigt, at I som forældre forsøger at lægge egne følelser lidt til side. Prøv at finde overskud til at være nærværende i kontakten med jeres barn. Barnet har brug for jeres hjælp til at forstå og regulere sine følelser. Det kan være svært, især hvis man selv er følelsesmæssigt påvirket. Derfor kan det være en god idé at søge støtte for at få det nødvendige overskud.

At have en rolig og balanceret hverdag, trods de nye omstændigheder
Et godt samarbejde mellem jer øger trygheden og støtter barnet gennem skilsmissen. Fx kan I:

• Have fælles rammer for hverdagens rutiner – fx med spise- og sovetider. Det kan være en god idé, at barnet har en bamse eller sutteklud, der følger med det mellem jeres hjem.
• Tale sammen om, hvordan barnet har haft det, når I afleverer og henter hos hinanden. Har barnet spist og sovet? Har barnet været trist eller glad? Er der andet, I skal være opmærksomme på?
• Undgå at skændes og tale dårligt til og om hinanden, når barnet er til stede (uanset barnets alder).
• Være opmærksomme på jeres stemmeføring og kropssprog, når I taler til hinanden. Selv helt små børn kan fornemme stemningen mellem jer. For eksempel kan jeres modvilje mod hinanden mærkes af barnet, som måske vil reagere på samme måde.

Søg hjælp, hvis samarbejdet er svært

Hvis I oplever, at samarbejdet mellem jer som forældre er eller bliver svært, kan I søge hjælp. Der findes forskellige tilbud:

Familieretshuset

I Familieretshuset kan I finde forskellige gratis tilbud som for eksempel, afklaringssamtale, samarbejdskurser og konfliktmægling.

Mødrehjælpen tilbyder, at forældre gratis kan få en frivillig bisidder med til møder i Familieretshuset.

Åben anonym rådgivning i kommunen

I kan henvende jer til jeres kommunes åbne anonyme rådgivning. Her kan børn, unge og forældre gratis henvende sig om alle mulige familierelaterede problemstillinger.

Find kontaktoplysninger på din kommunens hjemmeside.

Center for Familieudvikling

Center for Familieudvikling tilbyder for eksempel kurser for forældre, der er skilt, men som gerne vil styrke samarbejdet omkring fælles børn.