Skrigeren
“Jeg har altid tænkt, at de kvinder man kunne høre skrige på en fødegang var hysteriske – indtil jeg mødte mig selv som fødende. Sig hej til ‘Skrigeren!’”
– Katrine
Mange forældre kan fortælle om vilde fødselsberetninger og mærkværdige episoder, som - når fødslen er på afstand - kan give anledning til et godt grin. Her deler 10 forældre deres fødselshistorier.
“Jeg har altid tænkt, at de kvinder man kunne høre skrige på en fødegang var hysteriske – indtil jeg mødte mig selv som fødende. Sig hej til ‘Skrigeren!’”
– Katrine
“Ved fødslen af vores andet barn var min kæreste og jeg på en stue, hvor jeg lå og fik målt mine veer. Mens jeg lå der, afspillede vi en hjemmelavet playliste med energifuld musik (jeg havde også lavet en mere stille playliste, som kunne bruges under fødslen alt efter behov). I det øjeblik sygeplejersken træder ind ad døren, begynder Birthe Kjær at synge “PAS PÅ DEN KNALDRØDE GUMMIBÅD” for fuld skrue. Det var festligt! Og en anelse pinligt.”
– Nadia
“Jeg sked på gulvet i fødestuen under min første fødsel.”
– Karina
”På hospitalet, hvor jeg skulle føde, var elevatoren til fødegangen nede af en laaaang gang. Udenfor havde jeg allerede hængt i samtlige lygtepæle og stakitter, så jeg var fuldstændig ligeglad, hvor jeg fødte. Derfor smed jeg mig bare ned på alle fire midt på gangen lige foran kiosken. Min mand måtte kalde på jordemoderen, og så blev jeg sat op i en kørestol, der fragtede mig det sidste stykke op på fødegangen.”
– Natasha
“To dage efter fødslen, da vi lå på barselshotellet, spurgte jeg min kæreste, om han egentlig fik moderkagen med. Jeg ville nemlig gerne spise den. Det havde han, men den havde så ligget i hans rygsæk siden fødslen… Så nej, den skulle jeg ikke spise. Den kom med hjem i stedet for og er nu i jorden under et kirsebærtræ i vores have.”
– Amanda
“Jeg var fuldstændig i fornægtelse, da min fødsel gik i gang sent på aftenen efter en virkelig lang dag. I mit hoved skulle fødslen nemlig sætte i gang, når man var klar, og kroppen skulle gerne være veludhvilet forud for en lang fødsel. Jeg prøvede derfor at bortforklare mine veer som plukkeveer. Heldigvis gik vandet hurtigt, og så kunne jeg ikke længere fornægte, at fødslen var i gang.”
– Anne
“Jeg fødte med benet i gips på grund af en sprunget akillessene. Fødslen gik overraskende problemfrit, men liggende på ryggen, som var den eneste stilling, jeg kom igennem – og selvfølgelig uden badekar.”
– Miriam
“Jeg var så udmattet under fødslen, at da der begyndte at være pauser mellem veerne, så faldt jeg i søvn og sov gennem alle ve-pauser. Min mand synes, det var lidt hårdt, da jeg lå i den dybe ende af vandbassinet, og han derfor skulle holde mig over vandet når jeg sov.”
– Kiri
“Da min mand og jeg er på vej til sygehuset under min anden fødsel, og der er fem minutter imellem veerne, ser han en, han kender, komme gående på P-pladsen sammen med sin kæreste og deres nyfødte dreng. Dem synes min mand da lige, at vi skal stoppe op og snakke lidt med – alt imens jeg sidder ved siden af og prøver at være i mine veer, der kommer som perler på en snor. Jeg måtte pænt lige minde min mand om, at jeg altså gerne ville op og føde. Jeg fødte lidt over to timer efter, vi ankom, så det var da godt, at han lige nåede en lille snak inden.”
– Maja
”I pressefasen, lige efter et hårdt pres, siger jeg til jordemoderen: ’Kan vi ikke bare lade hende blive derinde? Altså jeg ved godt, at vi ikke kan, men kan vi ikke godt?’ Hun kom dog ud.”
– Seynab