2. Lyt til din krop og øv dig i at mærke efter
Er du for eksempel vokset op med forældre, der var rigtig hårde, når de satte grænser for dig og måske endda slog eller på anden måde straffede dig, så kan deres adfærd og reaktioner ligge som en automatreaktion hos dig, når du selv bliver presset. Er du er bevidst om det, du bærer med dig, kan du få professionel hjælp til at handle anderledes selv.
Det kan være ved at lære din krops reaktioner at kende. Når du oplever en automatreaktion, vil din krop ofte advare dig, inden du er ved at få nok. Det er derfor vigtigt, at du lærer din krops signaler at kende. Det kan være, at dit hjerte banker hårdt, dine hænder bliver svedige, eller at du bliver varm i hele kroppen, når dit barn græder. Det er din krops måde at fortælle dig, at noget er svært at håndtere.
I den situation kan du bedst hjælpe dit barn ved at hjælpe dig selv til at finde tilbage til roen igen.
Måske virker det for dig at tage ti dybe vejrtrækninger, sætte en sang på, som du godt kan lide, gå en barnevognstur i frisk luft eller rejse dig op og gå lidt rundt? Er det muligt, er det en god idé, at du beder en anden tage barnet, så du får en pause.
En psykolog eller terapeut vil kunne hjælpe dig med at finde strategier til, hvordan du håndterer automatreaktionerne.
3. Lad dig inspirere af gode forældre i din omgangskreds
Dine forældre har måske vist dig, hvad du ikke skal gøre – men hvad så? Hvem skal vise dig, hvad du skal gøre? Hvordan finder man frem til, hvilken mor eller far, man gerne vil være for sit barn?
Hvis din mor og far ikke har været rollemodeller, kan du finde inspiration hos andre. Tænk over, hvilke andre stærke forælder-rollemodeller, du har haft i dit liv? Det kan være en moster, en nabo eller en barndomsvenindes mor, som repræsenterer noget tryghed og forudsigelighed.
Har du oplevet, at nogen har vist kærlighed og omsorg på en måde, der har gjort dig tryg? Hvad gjorde, at det hjem var rart og trygt at være i? Hvordan blev der talt til og med hinanden?
Det kan også være forældre, du har mødt i dit voksne liv: En anden mor fra mødregruppen, en studiekammerat, en svigermor eller andre, hvor du tænker ,”her er der er noget, jeg kan mærke, kan lide og gerne vil.”
Få indkredset hvad det er, du godt kunne tænke dig at kopiere som forælder. Er det måden, der bliver talt til barnet? Er det måden at sætte grænser på? Hvad er det, du vil tage til dig?
4. Styrk dit netværk – og søg støtte
For nogen hænger en svær opvækst også sammen med et manglende netværk. Er dit forhold til en eller begge af dine forældre ikke godt, så er det for eksempel ikke sikkert, at der er bedsteforældre, der kan besøge og aflaste.
Kan du låne ekstra hænder i dit netværk? Er der måske en reservebedste, der kan komme tættere på dig og dit barn, når dine egne forældre ikke kan være de bedsteforældre, du ønsker?
Når du har en særlig sårbarhed med dig, kan du hurtigere blive stresset. Når dit barn kræver omsorg, forsvinder omsorgen til dig selv ofte. Det er et vilkår, du har med dig. Det kan derfor være en god idé at række ud efter praktisk hjælp, så du kan få pauser. Øv dig i at spørge om hjælp. Det kan være en ven eller veninde, der kan gå en tur med barnevognen, lave mad eller lignende, så du kan få sovet, spist og få draget omsorg for dig selv.
I flere af Mødrehjælpens lokalforeninger kan du få tilbudt en Familieven, der kan træde til, hvis du har brug for en hjælpende hånd i hverdagen, en ekstra voksen til familiens sociale aktiviteter eller blot en at snakke med.
Læs mere om Familieven på holdepunkt.dk – Mødrehjælpens rådgivning:
