Se Musiksanseriets musikvideo til “Raslesang”.
Her kan du få mere endnu inspiration til, hvordan du kan lege med dit barn til sangen.
Raslesang
Se, hvordan du nemt kan styrke dit barns sanser og kropsbevidsthed gennem simple raslelege. Med enkle rasler kan du stimulere dit barns hørelse og motorik, samtidig med at I har det sjovt sammen.
Raslesang 7-12 mdr.
Videoen introducerer “Raslesang” – en sangleg, der styrker dit barns høresans og kropsbevidsthed. I videoen bruges et rasleæg, da det ligger godt i barnets lille hånd. Men har I ikke et rasleæg, kan du sagtens lave en rasle selv med en lille plastikbøtte og lidt ris eller perler. Husk at forsegle bøtten, så der ikke kan falde små dele ud, som barnet kan putte i munden.
“Raslesang” inviterer til nærvær og til, at du følger barnets egne initiativer. Bevægelsen af rasleægget hen over barnets krop, fx mave og hoved, stimulerer sanserne og skaber en tryg og sjov oplevelse.
Gennem gentagelser i sangen lærer dit barn at lytte til rytmer og lyde. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at lege på – lad dit barn vise vej, brug din fantasi, og lad legen være en hyggestund i jeres eget tempo.