Sådan triller du med dit barn
At trille med barnet kan være en sjov måde at stimulere vestibulærsansen, som er med til at styrke dit barns balanceevne.
- Lad barnet ligge udstrakt med armene over hovedet.
- Har barnet svært ved at komme rundt, kan du hjælpe det lidt på vej med et blidt skub, eller du kan gå forrest og selv vise, hvordan man triller.
- Hvis det er for svært for dit barn at trille på det flade gulv, kan du lave en skrå overflade ved hjælp af for eksempel en madras. Det vil gøre det lettere for dit barn at trille rundt. Vær dog opmærksom på ikke at lave fladen så skrå, at barnet ikke selv skal arbejde for at trille rundt.
I videoen får Anna hjælp af Rita på 2 år, som viser øvelsen sammen med sin moster Sally.
Har du endnu ikke set kapitel 1?
Hvis du endnu ikke har set det første kapitel i dette forløb, vil vi anbefale, at du gør det, da Anna her fortæller mere om de tre grundmotoriske sanser, og hvorfor det er vigtigt at stimulere dem dagligt.
Om Anna
Anna Raith Louring er uddannet psykomotorisk terapeut med speciale i graviditet og børn. Til dagligt er hun indehaver af Flow of Life, hvor hun blandt andet underviser mødregrupper i motorisk leg og rytmik.