Tal om, hvilket familieliv I ønsker

Start med at tale om jeres ønsker til, hvad jeres familieliv skal rumme.  

I kan blandt andet tale om: 

• Hvilken stemning skal der overvejende være i det hjem, jeres barn vokser op i?  
• Hvad er vigtigt for jeres måde at være familie på?  
• Hvilke ønsker og behov har I hver især til standarden for rengøring, oprydning, madlavning og økonomi?  
• Hvordan synes I, at kærestetid, tid med venner og familie og fritidsinteresser skal prioriteres?  

Samtalen kan hjælpe jer til at finde nogle fælles værdier og prioriteter for jeres familieliv. Det er de værdier og prioriteter, som strukturen kan hjælpe jer med at sikre plads til.

Får I snakket jeres prioriterer på plads, vil det kunne give jer mere overskud i hverdagen, fordi I får mulighed for at sikre tid til det, der er vigtigst for jer.  

Er det for eksempel at undgå hektiske eftermiddage med gråd og utilfredshed. Så kan det være, at I skal starte med et kvarters hygge eller leg, når I kommer trætte hjem – også selvom I har fyldte indkøbsposer med. Lad varerne stå i de minutter, og vent med at pakke ud, indtil I alle er landet godt.

Lyt til hinandens behov

Det at få et barn kan føles overvældende og give en følelse af magtesløshed.  

I vil kunne opleve at se helt nye sider af hinanden. Nogle reagerer ved at få brug for meget struktur og har det svært, når det roder omkring dem. For så “roder” det også i hovedet. Andre kan slet ikke overskue at rydde op og trives ved bare lade stå til. 

Oplever I, at I har et forskelligt syn på, hvordan jeres hverdag skal være, så prøv at gøre jer umage for at lytte til hinandens ønsker og behov.  Måske kan den ene af jer sagtens overskue, at der ligger vasketøj på gulvet, mens det er en kæmpe stressfaktor for den anden. Det ene er ikke mere rigtig end det andet, men se, om I kan finde en løsning, som I begge kan være i.  

Det, der er vigtigt for dig, er ikke nødvendigvis vigtigt for din partner, og dermed heller ikke noget, din partner selv får øje på skal gøres. Derfor er første skridt, at I husker at sætte ord på, hvad der går jer på. 

Tid til dig, mig og os

Et andet råd er at få snakket sammen om, hvordan I fordeler hverdagens rutiner, så der bliver tid til både familietid, kærestetid og alenetid. Kærestetid kan være en kop kaffe ved køkkenbordet eller en middag med stearinlys når børnene er puttet. Alenetid kan være en halv times gåtur i skoven. Det er ikke afgørende, at I sætter hverken hele eller halve dage af til det ene eller det andet.  

Det vigtige er, at I finder små afbræk, hvor I kan pleje jeres parforhold og give hinanden plads til at lade op på egen hånd.

De første måneder, hvor barnet spiser ofte og kræver meget, kan ganske små ting som et uforstyrret bad eller en tur i supermarkedet uden barnevogn være guld værd for den af jer, der går hjemme på barsel.  

Vær nysgerrige på hinandens behov og prioriteter, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt for jer hver især.  

Forskning viser faktisk, at vi ofte bruger meget tid på opgaver, vi ikke selv finder specielt vigtige, men som andre forventer, at vi udfører. Resultaterne peger på, at det er meget stressende. Det er derfor værd at bruge noget tid på at finde frem til, hvad der er vigtigst for dig og jer som familie, så I kan prioritere det først.  

Det er en stor omvæltning at blive forældre, så det er helt naturligt, hvis I skal have tid til at lande i det, før I kan finde den rigtige balance for jer.  

Få talt sammen om, hvordan I har det

Særligt som ny familie – men også løbende gennem jeres familieliv – er det vigtigt, at I husker på at bruge tid på hinanden. Når meget af dagen går med bleskift, amning og at fylde opvaskemaskinen, kan det nemt blive glemt.  

Det kan være godt, at I øver jer i at fortælle hinanden, hvordan I har det. Det kan virke mærkeligt eller unødvendigt. Du tænker måske ”det må hun da kunne se” eller ”kan han ikke regne det ud?”. Men ingen kan læse tanker, så sørg for ikke at lade det være usagt. Og lyt til din partner, hvis noget er svært.   

At få barn kan også vække nogle uvelkomne følelser, som man kan skamme sig over. Man kan blive jaloux på den opmærksomhed barnet får fra partneren. En følelse, der opleves helt forkert og uventet.  Bare rolig, det er den ikke. Jalousien har ikke noget at gøre med din kærlighed til barnet, men er et udtryk for, at du har mistet den tosomhed, du tidligere havde med din partner.   

I filmen herunder, kan du høre sundhedsplejerske Ellen Eldrup fortælle mere om, hvordan man kan have det i tiden efter fødslen. 

Få struktur på hverdagen med planer for praktiske opgaver

Nogle familier har glæde af at sætte struktur på hverdagen ved at lave for eksempel uge- og madplaner. 

For nogle par er det nok at aftale ugens opgaver mundtligt, andre har bedst gavn af at skrive ned. Herunder kan I hente inspiration til, hvad I kan overveje at gøre og ud fra det finde jeres egen måde at gøre det på.  

Fordel opgaverne

Hvis I lidt for ofte ender i skænderier om, hvis tur det er til at gøre rent, smøre madpakke, eller hvorfor der ikke er flere rene natdragter, så kan være en idé at fordele de praktiske opgaver mellem jer? 

Er der opgaver, som ingen af jer ønsker, så lad dem gå på skift, eller lav dem i fællesskab.  

Overvej om roligere morgener kan gøre en forskel

For nogle familier fungerer det godt at stå op i god tid, så I undgår travlhed fra morgenstunden og har tid til at spise sammen inden job, skole eller aflevering af barn. Hvis det betyder noget for jer at komme hjem til et ryddet hjem, så hjælp hinanden med at rydde op.  

At komme bare en halv time tidligere op kan for nogle gøre en stor forskel og give en meget mere rolig start på dagen. 

Lav eventuelt en ugeplan

Det kan være, at I har gavn af at lave en ugeplan, hvor I for eksempel hver søndag skriver ned, hvad den kommende uge byder på. På den måde kan de opgaver, der dræner i det daglige, komme ud af hovedet og ned på papiret – og forhåbentlig kan de blive udført uden at fylde uhensigtsmæssigt meget.  

En plan for ugens praktiske opgaver kan for eksempel se sådan her ud.  

• Mandag: Tøjvask 
• Tirsdag: Lægge tøj sammen, par- eller alenetid 
• Onsdag: Madlavning til flere dage 
• Torsdag: Oprydning, Par- eller alenetid  
• Fredag: Fælles madlavning og hygge 
• Lørdag: Rengøring 
• Søndag: Lave madplan og indkøbsliste sammen, købe ind, lave mad til flere dage 

Derudover kan I også aftale, hvem der afleverer og henter, hvis barnet er startet i institution. Og I kan skrive ugens andre aktiviteter og aftaler ind også. 

Hvis du googler ’gratis ugeplan’ vil du kunne finde forskellige skemaer, som I kan bruge.  

Overvej at lave en ugentlig madplan

En anden løsning kan være, at I køber ind til en hel uge ad gangen. Det kan spare både tid og frustrationer over at skulle finde på retter og handle hver dag.  

Brug for eksempel søndagen til at planlægge retter og skrive indkøbsliste. 

I kan også lave en standardliste med de mest almindelige varer, som I bruger hver uge. Med den kan I hurtigt løbe skabene igennem og tjekke, hvad der mangler til den kommende uge.

Det kan være en stor hjælp at købe ind og lave mad i mængder, så der er rester til næste dag eller til fryseren. På den måde kan I slippe lidt lettere nogle dage. Måske I også vil opleve at spare penge ved at handle færre gange og lave større portioner. 

Mange online-supermarkeder har forslag til madplaner og opskrifter, som man nemt kan handle efter. Brug det eventuelt, hvis det er en hjælp for jer.  

I kan også spørge jeres venner eller andre børnefamilier, om de har inspiration til nemme retter.  At lave en madklub med venner eller naboer med jævnaldrende børn kan være en hyggelig måde at slippe let om ved madlavningen nogle dage. 

Glem ikke snakken, når I oplever en særlig presset periode

Når overskuddet ikke er i top, og trætheden melder sig, kan man komme til at have en konkurrence kørerende om, hvem der har det hårdest i familien. Er det hårdest at gå hjemme med et lille barn, eller er det hårdest at skulle på arbejde i en tid, hvor der også er pres på derhjemme?

Sandheden er jo nok, at begge dele kan være ret hårdt. Men det kan i den situation være svært at se tingene fra sin partners perspektiv. 

Sygdom, travlhed på jobbet, en vigtig eksamen, flytning eller økonomiske problemer er eksempler på hændelser, som kan lægge ekstra pres på jeres familie. Det kan I formentlig godt klare i en periode. Men husk at få talt sammen. I perioder, hvor hverdagen er svær, er det ekstra vigtigt. Lyt og anerkend hinanden – også når I ikke har samme opfattelse af problem eller løsning.  

Har I brug for hjælp, så ræk ud til andre. Træk på jeres netværk, alt hvad I kan. Og har I brug for professionel rådgivning, kan I for eksempel kontakte jeres læge, sundhedsplejerske eller Mødrehjælpens rådgivning Holdepunkt.