2-3 år
Dit barn begynder i denne alder at kunne forstå mere og mere af det, der foregår omkring det. Derfor kan ændringer i familien, institutionsskift, sygdom og flytninger påvirke søvnen. Putteritualer kan være med til at skabe en tryghed, da børn godt kan lide gentagelser og rutiner.
Nogle børn i denne alder begynder at blive bange for mørke eller oplever at få mareridt om natten, efterhånden som deres fantasi bliver mere livlig. Tag dit barns frygt seriøst, og imødekom den ved for eksempel at lade en lille lampe være tændt.
Der kan også være tale om søvnrædsel, der er en almindelig og ganske ufarlig søvnforstyrrelse hos børn. Den kan vise sig fra 1-årsalderen, men ses oftest når barnet er 3-5 år. Hvis dit barn er plaget af søvnrædsel, kan du opleve, at barnet vågner og er grædende og utrøstelig. Barnet kan også virke bange og skrige. Hjertebanken, hurtig vejrtrækning, sved og opspænding i musklerne er også tegn på søvnrædsel. Dit barn vil virke vågent, men forvirret, og reagerer måske ikke på de ting, som normalt trøster det.
Disse anfald vil ofte finde sted kort tid efter, at barnet er faldet i søvn (30-90 minutter), og varer som regel 10-20 minutter. Anfaldene skyldes, at barnet vågner halvt i en overgang fra én søvnfase til en anden. Søvnrædsel er ikke farligt, og dit barn kan ofte ikke huske, hvad der er sket, når det vågner igen næste morgen. Forsøg at hjælpe dit barn tilbage i søvnen frem for at tænde lyset og vække det. Bliv hos barnet og tal beroligende til det, men uden for meget berøring. Det kan i nogle tilfælde også hjælpe at vække dit barn 15-30 minutter inden anfaldene normalt begynder, hvis det ofte sker på samme tidspunkt. Giv så dit barn lidt vand, og læg det herefter til at sove på ny.
Er du i tvivl, om dit barn oplever søvnrædsel, så tag en snak med din sundhedsplejerske eller læge.