Den gode kontakt med spædbarnet

Som forælder er det din fornemmeste opgave at lære dit barns behov at kende. Det lille spædbarn har i alt seks adfærdstilstande. I videoen her gennemgår Anna-Katherine tre af dem: vågen og rolig, grædende og i dyb søvn. Og hun forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du oplever dem.

Når dit barn er vågen og rolig: 

  • Læg alt fra dig og vær sammen med barnet
  • Hold barnet omkring 30 cm fra dit ansigt
  • Fang barnets blik og skab en god kontakt
  • Giv barnet pauser ved at vende dit ansigt væk
  • Lav grimasser, men husk: et indtryk ad gangen
  • Sænk tempoet

Når dit barn græder: 

  • Vent med at tage barnet op
  • Se på barnet og vurdér, hvad det har brug for? Er det sutten, med, en hånd på brystet eller noget andet?
  • Vug barnet roligt frem og tilbage, hvis det skal trøstes

Når dit barn er i dyb søvn:

  • Undgå at forstyrre
  • Barnet har brug for ro – hjernen udvikler sig
  • Tag selv en pause og lad op

Se læringsforløbet ‘Familiedannelse’, hvor Anna-Katherine løfter sløret for, hvad der sker med følelserne, identiteten og parholdet under den kolossale udvikling det er at blive forælder og stifte familie. Hun deler også en række råd til at komme godt fra start som nybagt familie.

Om Anna-Katherine

Anna-Katherine Højland er jordemoder og psykolog med speciale i fertilitet, graviditet, fødsel, tilknytning og klinisk børnepsykologi.

I sin klinik Center for Familiedannelse tilbyder hun behandling og hjælp til gravide, børn og familier – et særligt fokusområde i hendes arbejde er de perioder, hvor vi ønsker at få barn, venter barn, bliver forældre og danner familie.