Graviditetens tre trimestre
1. trimester 0.-12. uge
Her kan du være præget af:
- Træthed.
- Madlede.
- Kvalme og opkast.
- Lyst til særlige madvarer.
- Usikkerhed og tvivl.
- Frygt for at miste.
2. trimester 12.-28. uge
Det midterste trimester er kendetegnet ved:
- At du kan opleve at få glød og energi igen.
- At du begynder at mærke liv.
- At du sandsynligvis har den bedste periode i graviditeten.
3. trimester fra 28. uge og frem til fødslen
Her kan du opleve:
- At føle dig tung.
- At have brug for middagslure.
- At føle behov for at forberede dig på fødslen og amning.
Kan du ikke kende din krop længere?
Bær over med den, og vær stolt af den. Den bygger en baby.
Der er et formål med, at den lige nu ser ud, som den gør, og opfører sig, som den gør. Får du strækmærker, så husk, som Anna fortæller i videoen herover: De er en mors admiralstriber – se dem som et dydsmærke på, at du har skabt et barn.
Bliv undersøgt, hvis du bløder
Pletblødning inden uge 37+0 skal altid undersøges af en fagperson. Kontakt din læge eller fødemodtagelsen.
Om Anna og Anne
Anna Neel Forchhammer og Anne Due Barslund er jordemødre og har sammen stiftet Jordemodertid, som tilbyder en bred vifte af hjælp til gravide og nybagte forældre, blandt andet fødselsforberedelse og ammekonsultationer.