Kost under graviditeten
Når du er gravid anbefales det, at du følger de officielle kostråd, men at du:
Holder dig fra rovfisk, som for eksempel tun, helleflynder, sværdfisk, gedde og aborre. Du må gerne spise sushi, så længe den rå fisk har været frosset i 24 timer. Undgå dog stykker med tun og rovfisk.
Din ost skal være pasteuriseret. Det betyder, at du bør undgå råmælksoste som for eksempel parmesan, camembert, emmentaler og manchego.
Du bør ikke spise råt kød.
Se de officielle kostråd på Altomkost.dk
Motion under graviditeten
Lav gerne så meget motion, som din krop giver lov til, og træn gerne din bækkenbund hver dag.
I følge Sundhedsstyrelsen kan fysisk aktive kvinder uden problemer fortsætte deres aktivitetsniveau under graviditeten, hvis de føler sig godt tilpas med det. Kvinder, der ikke tidligere har været fysisk aktive kan også med fordel begynde at være fysisk aktive og konditionstræne under graviditeten.
Er du i tvivl om motion under din graviditet, så snak med din læge eller jordemoder.
Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for gravide
Om Anna og Anne
Anna Neel Forchhammer og Anne Due Barslund er jordemødre og har sammen stiftet Jordemodertid, som tilbyder en bred vifte af hjælp til gravide og nybagte forældre, blandt andet fødselsforberedelse og ammekonsultationer.